---
title: "Barselsbesøg skal styrke fædres rolle – og Køge går forrest"
description: "Der er stor succes med Køge Kommunes tilbud om barselsbesøg til fædre. Som den første kommune i landet tilbyder Køge hjemmebesøg fra en sundhedsplejerske til nybagte fædre på barsel – et initiativ, der allerede har gjort en positiv forskel for mange famil"
date: "2025-09-04"
created: "2025-09-04"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Nyheder](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder)

                [Barselsbesøg skal styrke fædres rolle – og Køge går forrest](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder/barselsbesoeg-skal-styrke-faedres-rolle-og-koege-gaar-forrest)

# Barselsbesøg skal styrke fædres rolle – og Køge går forrest

Der er stor succes med Køge Kommunes tilbud om barselsbesøg til fædre. Som den første kommune i landet tilbyder Køge hjemmebesøg fra en sundhedsplejerske til nybagte fædre på barsel – et initiativ, der allerede har gjort en positiv forskel for mange familier.

At blive far er en af livets største forandringer, og det
kan både være glædeligt og udfordrende.

 For at støtte fædre på øremærket barsel, har Køge Kommune
sat gang i en ny indsats som led i *Projekt F for Far* – et projekt, der
skal styrke fædrene og i sidste ende give kommunens yngste borgere den bedst
mulige start på livet.

 Som en del af projektet tilbyder sundhedsplejen hjemmebesøg
hos de nybagte fædre. Her er der fokus på farens trivsel, rollen i familien og
hverdagen med det lille barn.

 Pernille Sylvest, formand for Børneudvalget i Køge Kommune
er stolt af, at Køge som den første kommune i landet sætter fokus på fædres
oplevelse af at være på barsel:

- *Det er en vigtig tid i livet, og vi ved, at det gør en     stor forskel, når man som far bliver set og mødt i sin rolle.     Barselsbesøgene sikrer, at fædrene får den støtte, de har brug for – til     gavn for både familien og barnets trygge start på livet,* siger hun.

**Plads til far – og det, han har på hjerte**

Besøget tilpasses den enkelte fars ønsker og behov. Her er der mulighed for at
tale om alt fra barnets signaler, praktiske rutiner og de nye roller i familien
til de følelser og tanker, der kan opstå, når man som far er gået på barsel.

Jacki Erland-Duong, far på øremærket barsel, er ikke i tvivl
om, at han vil anbefale det til andre fædre:

- *Jeg synes, det er et fint tilbud – især hvis man kanvære lidt usikker eller lige har nogle spørgsmål. Det med fokus på mig som far,og hvordan jeg har det med at skulle stå alene med en baby samt hvordan man nuskal få en hverdag til at hænge sammen, når mor ”pludselig” ikke er der,* siger
han.

 Også Mathias Sønderholm er glad for hjemmebesøget – særligt
som førstegangsfar.

- *Det var rigtig rart, at der var et særligt tilbud til     fædre. Jeg kunne stille alle de spørgsmål, jeg havde til at være alene far     på barsel. Vi snakkede om lige det, jeg havde lyst til – for mig handlede     det meget om mad og dagligdagen. Jeg er helt sikker på, at andre også     kunne få noget godt ud af at benytte tilbuddet*, siger han.

Udover spørgsmål og tanker, som man kan dele med
sundhedsplejersken, er det også muligt at få information og høre mere om de
forskellige tilbud til fædre i løbet af barselsbesøget. Det oplevede Robert
Holm Rathsach som særligt værdifuldt under sit besøg.

- *Det var dejligt, at sundhedsplejersken spurgte ind, såder var plads til at snakke om det, man ønskede og de spørgsmål, man kunnehave. Men sundhedsplejersken var også rigtig god til at give en masseinformation og fortælle om de mange andre tilbud for os fædre. Det giver noget,at man kan snakke med en, som har snakket med andre i samme situation*,
siger han.

Besøget er gratis og tilbydes til alle fædre i Køge på
øremærket barsel.

Barselsbesøgene er en del af *Projekt F for Far,* som
er støttet med midler fra Egmont Fonden.
