Skip til hoved indholdet
    Hjem Om Køge Kommune Presse og kommunikation Nyheder og aktuelt Nyheder Færre men større valgsteder til næste valg

Færre men større valgsteder til næste valg

Når Køge Kommunes borgere næste gang skal til valgurnerne, bliver det med færre men større valgsteder.

En del af Køge Kommunes borgere skal ved næste valg kaste et ekstra blik på valgkortet. Det kan nemlig meget vel være, at det afstemningssted man normalt bruger, er skiftet ud med et nyt. 

Som følge af at flere af kommunens 16 valgsteder ikke fungerer optimalt til formålet og om kort tid bliver for små, samt udfordringer med bemandingen i forbindelse med valg, reduceres antallet af valgsteder til 11. Det betyder at valghandlingen samles på færre og i nogle tilfælde større steder, som er fordelt ud over kommunen.

Listen over valgsteder til næste valg ser sådan ud:

  • Køgehallen 
  • Køge Gymnasium
  • Center for Dansk og Integration
  • Kirstinedalsskolen
  • Herfølgehallen
  • Hastrupskolen
  • Borup Kulturhus 
  • Skovboskolen
  • Ejbyhallen
  • Ellebækskolen 
  • Vemmedrupskolen 

- Et valg er demokratiets festdag – og bag enhver fest ligger der et stort arbejde. Ved at samle flere af vores små valgsteder i nye og større afstemningssteder giver vi bedre mulighed for at løse den opgave godt. Jeg er rigtig glad for at vi har nu får ryddet op i rækken af valgsteder, hvor flere ikke har fungeret hensigtsmæssigt. Vi har sigtet efter stadig at dække bredt i kommunen, og vægtet højt, at det stadig skal være muligt at stemme relativt tæt på hvor man bor, siger borgmester Marie Stærke.

Beslutningen betyder blandt andet, at:

  • Afstemningsstederne Teaterbygningen og Møllebo Plejecenter samles i Køgehallen. 
  • Herfølge Skole, Holmebækskolen og Alkestrup samles i Herfølgehallen. 
  • Afstemningsstedet i Lellinge nedlægges på grund af den lille kapacitet, og vælgerne fordeles mellem Køge Gymnasium og Vemmedrup Skole. 
  • Højelse nedlægges på grund af afstemningsstedets størrelse og geografisk placering. Vælgerne fordeles mellem Kirstinedalsskolen og Ejbyhallen. 
  • Ejby Skole, flyttes til Ejbyhallen.
  • Vælgere, der tidligere har stemt på Ølby Plejecenter, skal fremover stemme på Center for Dansk og Integration.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje