---
title: "Forborgermøde om lokalplan 1126 Bjæverskov Vest II"
description: "Lokalplan på vej – kom til borgermøde"
date: "2026-04-15"
created: "2026-04-15"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Nyheder](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder)

                [Forborgermøde om lokalplan 1126 Bjæverskov Vest II](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder/forborgermoede-om-lokalplan-1126-bjaeverskov-vest-ii)

# Forborgermøde om lokalplan 1126 Bjæverskov Vest II

Lokalplan på vej – kom til borgermøde

Plan-, Grøn- og Landdistriktsudvalget har den 9. april 2026 besluttet at igangsætte udarbejdelsen af lokalplan 1126 – Bjæverskov Vest. Lokalplanens område ligger omkring Ringstedvej ved ramper til Vestmotorvejen via Vestre Ringvej. Området er på i alt ca. 36 ha og udlægges til lager- og logistikerhverv.

Som en del af det indledende arbejde med lokalplanen afholdes forborgermøde den 21. april 2026 klokken 17 – 18 på stedet ved Ringstedvej 588, 4100 Ringsted. På borgermødet bliver der mulighed for at høre om lokalplanen og komme med bemærkninger på et tidligt tidspunkt i processen.

Alle er velkomne! Tilmelding bedes ske til troels.wissing@koege.dk

***Lokalplaner.koege.dk***

Principperne for udarbejdelse af forslag til lokalplan 1126 – Bjæverskov Vest II er beskrevet i en startredegørelse. Du kan læse startredegørelsen på lokalplaner.koege.dk under fanen *UNDER UDARBEJDELSE* under overskriften *Ny startredegørelse – marts 2026* på lokalplanens egen side. Link: [1126 Bjæverskov Vest II - Lokalplanportal - Køge Kommune](https://koege.viewer.dkplan.niras.dk/plan/2#/lokalplanid/484).
