Skip til hoved indholdet
    Hjem Om Køge Kommune Presse og kommunikation Nyheder og aktuelt Nyheder Fra 1. april kan ejendomme med fælles affaldsløsning sortere farligt affald og tekstilaffald

Fra 1. april kan ejendomme med fælles affaldsløsning sortere farligt affald og tekstilaffald

Ny affaldsordning for etageejendomme og lejligheder

Udbringning af røde kasser og beholdere

I dagene op til den 1. april 2024 udbringer Køge Kommune røde miljøkasser til farligt affald og beholdere til tekstilaffald. Du må begynde at bruge de røde miljøkasser og beholderne til tekstilaffald, så snart de er bragt ud. Din lokale vicevært, ejendomsadministrator eller ejer ved, hvordan ordningen skal foregå i den enkelte ejendom.

Enkelte ejendomme har imidlertid ikke nået at få lavet aftale med Køge Kommune, og de modtager først kasser og beholdere i en senere runde.

Informationsmateriale

Du kan læse i dette hæfte, hvad der er farligt affald, og hvordan miljøkasserne skal benyttes. 

Du kan læse i denne vejledning, hvad der er tekstilaffald og hvordan det skal håndteres.
Husk at komme tekstilaffaldet i gennemsigtige poser og bind knude på, inden du kommer det i beholderen.

Tømning af røde kasser og tekstil-beholdere

Tømningen af de røde miljøkasser kan ske 4 gange om året på faste tømmedage, men det forudsætter tilmelding. 
Der skal i hver ejendom være en lokal kontaktperson for affaldshåndtering, som skal være opmærksom på at få tilmeldt tømning de 4 gange om året, hvor Køge Kommune afhenter farligt affald. Den lokale kontaktperson kan fx være viceværten, ejendomsadministratoren, ejeren eller en beboer. 

Beholderne til tekstilaffald tømmes regelmæssigt hver 4. eller 8. uge, så her er tilmelding ikke nødvendig.

Hvad sker der med affaldet?

Det farlige affald bringes til behandling hos virksomheden Stena A/S, hvor det uskadeliggøres. 
Tekstilaffaldet bringes til AffaldPlus i Næstved til videre sortering og nyttiggørelse.

Vi håber, at alle vil tage godt imod de nye miljøkasser og beholdere til tekstilaffald.

Tak fordi du vil være med til at sortere, undgå gift i miljøet og spare ressourcer.

Affald

Torvet 1, 4600 Køge

Telefontider og åbningstider

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje