---
title: "Invitation til borgermøde om ny lokalplan for hotel og sundhedshuse i Bellingeparken"
description: "Køge Kommune inviterer til borgermøde den 27. april om nyt forslag til lokalplan for hotel og sundhedshuse i Bellingeparken."
date: "2023-05-24"
created: "2023-05-24"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Nyheder](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder)

                [Invitation til borgermøde om ny lokalplan for hotel og sundhedshuse i Bellingeparken](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder/invitation-til-borgermoede-om-ny-lokalplan-for-hotel-og-sundhedshuse-i-bellingeparken)

# Invitation til borgermøde om ny lokalplan for hotel og sundhedshuse i Bellingeparken

Køge Kommune inviterer til borgermøde den 27. april om nyt forslag til lokalplan for hotel og sundhedshuse i Bellingeparken.

## Om lokalplanen

Klima- og Planudvalget besluttede på udvalgsmødet den 12. august 2021 at igangsætte lokalplanlægningen for hotellejligheder og sundhedshuse i Bellingeparken.

Lokalplanforslag 1105 er udarbejdet med henblik på at muliggøre et projekt til opførelse af hotellejligheder, patienthotel og sundhedshuse/kontorerhverv på Lykkebækvej 6-14. Med lokalplanen gives mulighed for øgede bygningsomfang og -højder i forhold til gældende lokalplaner for området.

Området ønskes bebygget med i alt seks erhvervsbygninger, hvoraf tre bygninger allerede er opført. Hele området planlægges, etableres og bebygges i stil med lokalplanområdets eksisterende bebyggelse og anvendelse.

Projektet omfatter tre nye bygninger i varierede etager og maks. 6 etager, og med bygningshøjde på op til 24 meter og bebyggelsesprocent på 90 %. Den gældende lokalplan giver mulighed for 2,5 etager og 12,5 meters højde. Derudover omfatter projektet udvidelse og forskønnelse af facader på eksisterende bygning på Lykkebækvej 14.

## Høringsperiode

Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt fra den 5. april 2022 til og med den 10. maj 2022.

## Borgermøde - sted og tidspunkt

Borgermødet afholdes onsdag den 27. april på det grønne areal ved Lykkebækvej 8.
