---
title: "Køge Kommune styrker fodbolden lokalt gennem tæt samarbejde med DBU"
description: "Køge Kommune har siden januar 2023 været DBU’s Velfærdsalliancekommune."
date: "2025-09-04"
created: "2025-09-04"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Nyheder](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder)

                [Køge Kommune styrker fodbolden lokalt gennem tæt samarbejde med DBU](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder/koege-kommune-styrker-fodbolden-lokalt-gennem-taet-samarbejde-med-dbu)

# Køge Kommune styrker fodbolden lokalt gennem tæt samarbejde med DBU

Køge Kommune har siden januar 2023 været DBU’s Velfærdsalliancekommune. Et samarbejde, der har til formål at styrke fodbolden og tiltrække nationale og internationale fodboldbegivenheder til kommunen. Status på samarbejdet viser en bred vifte af aktiviteter, der har engageret både børn, unge, klubber og institutioner.

**Fællesskab og udvikling i fokus**

Samarbejdet har blandt andet resulteret i oprettelsen af fem
børnefodboldklubber, bold og bevægelse-aktiviteter i dagtilbud,
træneruddannelse og fællestræning for piger og kvinder, samt et særligt
fodboldhold for børn med særlige behov. Derudover har Køge Kommune været vært
for en EM-kvalifikationsrunde for U19-kvinder og deltager løbende i
netværksmøder og konferencer med DBU og andre kommuner.

Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune anerkender og
værdsætter den store indsats, som de lokale fodboldklubber, frivillige og
spillere yder for at skabe inkluderende og engagerede fodboldfællesskaber.
Udvalget ser samarbejdet med DBU som en vigtig platform for at styrke både
bredde- og elitefodbolden i kommunen.

Formanden for Kultur- og Idrætsudvalget, Ken Kristensen, udtaler:

-Samarbejdet med DBU er et stærkt eksempel på,
hvordan vi sammen kan skabe meningsfulde fællesskaber og udviklingsmuligheder
for både børn og voksne. Jeg vil gerne sende en stor ros til DBU for deres
engagement og professionalisme, til de lokale fodboldklubber for deres store
indsats, og ikke mindst til de mange frivillige, trænere og spillere, som hver
dag er med til at gøre fodbolden levende og inkluderende i Køge Kommune. Det er
deres passion og dedikation, der gør en reel forskel, og som skaber glæde,
sammenhold og bevægelse for alle.

**Fremadrettet fokus**

Køge Kommune ser frem til at fortsætte samarbejdet med DBU frem til 2027 og vil
fortsat arbejde for at skabe synergier mellem kommunale aktører og
fodboldklubber. Næste begivenhed bliver DBU’s Børneseminar i september 2025 for
DBU Velfærdsalliancekommuner.

 **Pressekontakt:**

Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Ken Kristensen,
telefon: 42 64 22 50
