Skip til hoved indholdet
    Hjem Om Køge Kommune Presse og kommunikation Nyheder og aktuelt Nyheder Køge Kommune vil styrke fællesskaber på sundhedsuddannelserne

Køge Kommune vil styrke fællesskaber på sundhedsuddannelserne

Sygeplejersker og sosu’er er blandt fortropperne i sundhedsvæsenet, og deres opgaver er under forandring. Fremover vil samarbejdet mellem faglighederne blive endnu vigtigere, og derfor sår Køge Kommune nu frø til et bredere fagligt fællesskab på uddannelserne.

Godt 60 sygepleje- og sosu-praktikanter i Køge Kommune deltog den 7. juni i en fælles tur til Eksperimentariet med uddannelsesteamet i velfærdsforvaltningen og ældre- og sundhedschefen. Dagen bød på et fagligt oplæg og en relevant udstilling, men det helt store formål var at lægge kimen til fællesskab på tværs af sundhedsfaglighederne.

- Vores elever og studerende er med til at løfte en væsentlig kerneopgave, som er under stor forandring, og samarbejdet på tværs af fagligheder kommer til at fylde mere fremover. Derfor ønsker vi også i studietiden at bidrage til det tværprofessionelle fællesskab, og ruste studerende og elever bedst muligt til at komme med nye perspektiver på forandringer og skabe større robusthed i deres faglige udvikling. Og så håber jeg selvfølgelig, at vi får en rigtig god dag, som bidrager til, at de bliver og søger job i Køge kommune efter endt uddannelse, siger ældre- og sundhedschef i Køge Kommune Camilla Meyer.

”Det er helt klart en kommune, jeg gerne vil arbejde i”

Blandt deltagerne i praktikantturen var Nur Kavakli, som uddanner sig til social- og sundhedsassistent og Diana Soldath Madsen, som uddanner sig til sygeplejerske. De var begge overraskede over at se, hvor mange praktikanter der kunne samles på deres fagområder i Køge Kommune, og de var glade for muligheden for sparring, da de begge til hverdag er eneste praktikant på deres praktiksteder.

- Det har været en rigtig dejlig dag. Kommunen viser, at de gerne vil os elever og studerende, og at de gerne vil investere tid i os og sætter pris på os. Jeg har også sparret med mine medstuderende om de kommende eksamener i løbet af dagen, siger Diana Soldath Madsen, som er i praktik hos Køge Kommunes Sundhedstjeneste, hvor hun kører ud sammen med sundhedsplejerskerne.

- Køge Kommune er et fantastisk sted at være med et trygt arbejdsmiljø, og det er fedt, at man laver sådan en tur, hvor man kommer ud af sin praktikzone og sparrer med hinanden på tværs. Det er helt klart en kommune, jeg gerne vil arbejde i, siger Nur Kavakli, som er i praktik hos Ølby Ældrecenter.

Ekskursionen den 7. juni er en del af Køge Kommunes generelle rekrutterings – og fastholdelsesstrategi. Sammen med andre tiltag skal turen bidrage til, at det forventede antal elever og studerende også i 2024 søger ind på sundhedsuddannelser i Køge Kommune.

Pressekontakt:
Ældre- og sundhedschef Camilla Meyer 40 46 49 73  

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje