---
title: "Køge Kommune vil styrke indsatsen for veteraner og deres pårørende"
description: "Med blandt andet en ny veteranstrategi og ansættelsen af en veterankoordinator, styrker Køge Kommune nu indsatsen for at støtte veteraner og deres pårørende."
date: "2025-01-14"
created: "2025-01-14"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Nyheder](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder)

                [Køge Kommune vil styrke indsatsen for veteraner og deres pårørende](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder/koege-kommune-vil-styrke-indsatsen-for-veteraner-og-deres-paaroerende)

# Køge Kommune vil styrke indsatsen for veteraner og deres pårørende

Med blandt andet en ny veteranstrategi og ansættelsen af en veterankoordinator, styrker Køge Kommune nu indsatsen for at støtte veteraner og deres pårørende.

Nogle hjemvendte soldater
oplever, at det kan være svært at vende tilbage til en normal hverdag og få
familie- og arbejdsliv til at fungere. Og der er veteraner, som kæmper med
fysiske, sociale eller psykiske mén. Derfor styrker Køge Kommune nu indsatsen
for at støtte veteraner og deres familier.

Indsatsen består af tre
initiativer: En ny veteranstrategi, som skal samle de forskellige indsatser ét
sted, en samarbejdsaftale med Veterancenteret i Ringsted, som kan tilbyde
konkret hjælp døgnet rundt og ansættelsen af en veterankoordinator, som skal sikre
sammenhæng i den hjælp, der tilbydes.

- Når man sætter livet på spil
     for at kæmpe for frihed og demokrati ude i verden, fortjener man også at
     blive grebet, når man kommer hjem, hvis man har brug for det.
     Derudover skal vi huske på, at når en soldat tager på mission, er der ofte
     en familie og andre pårørende derhjemme, som også bliver påvirket. En
     udsendelse har derfor indvirkning på mange menneskers hverdag. Med en nye
     veteranstrategi, ønsker Køge Kommune at have fokus på den udsendte og de
     pårørende før, under og efter udsendelsen. Det tager vi et stort skridt
     henimod med den her indsats, siger formand for Erhvervs- og
     Arbejdsmarkedsudvalget Mette Wigand-Bode.

**Nyveterankoordinator skal gøre det nemmere at få hjælp**Som led i indsatsen, ansætter Køge Kommune
fra 2025 en veterankoordinator på fuld tid. Veterankoordinatorren skal sikre,
at der er sammenhæng i den indsats, som bliver tilbudt til soldaterne.

- Når man er sårbar og
     kæmper med mén efter en udsendelse, er det vigtigt, at mødet med kommunen
     er nemt og overskueligt. En veterankoordinator skal være med til at lette
     dialogen med kommunen og hjælpe sagsbehandleren i kommunen med at forstå
     den verden veteranen kommer fra. Samtidig skal veterankoordinatoren hjælpe
     veteranen og de pårørende med at få et overblik over de tilbud kommunen
     har. Det er her til sidst vigtigt for mig at nævne, at mange veteraner har
     det fint, når de kommer hjem fra mission, og her vil veterankoordinatoren
     hjælpe med at skabe netværk, oversætte veteranens mange kompetencer til
     den civile verden og i forlængelse heraf hjælpe med at komme ind på
     jobmarkedet, hvis der er ønske om det, siger formand for Erhvervs- og
     Arbejdsmarkedsudvalget Mette Wigand-Bode.

**Ny veteranstrategi er lavetsammen med veteraner**Udover ansættelsen af en veterankoordinator, har Køge Kommune også
udarbejdet en ny veteranstrategi, som beskriver de konkrete indsatser, kommunen
tilbyder veteraner.

- Den nye veteranstrategi sætter vigtige hjørneflag for
     indsatsen til veteraner og deres pårørende, og er blevet til
     i tæt samarbejde med veteraner, pårørende og organisationer. Jeg vil gerne
     benytte lejligheden til at sige en stor tak til alle dem, som har taget
     sig tid til at give os deres input til, hvordan vi som kommune bedst kan
     hjælpe. Det gør utrolig stort indtryk at høre veteranernes historier,
     siger formand for socialudvalget, Lissie Kirk.

**Styrket samarbejde med Veterancenteret**

For at sikre, at der er øjeblikkelig hjælp at hente til
hjemvendte soldater med behov, har Køge Kommune som led i ovenstående strategi
indgået en samarbejdsaftale med Veterancenteret i Ringsted. Det er, en
organisation, der står klar til at hjælpe kriseramte veteraner døgnet rundt, og
som har tilbud om for eksempel samtalegrupper og netværk til veteraner og
pårørende. Chef for Veterancenteret Oberst Kim Simonsen udtrykker stor glæde
over aftalen.

- Samarbejdsaftalen er for
     mig et synligt bevis på, at der i kommunerne er bred opbakning til at
     støtte op om de danske veteraner og deres pårørende og til at anerkende
     den særlige indsats, veteranerne har ydet for Danmark. Derfor er jeg
     oprigtig glad for, at Køge Kommune nu har indgået en samarbejdsaftale med
     Veterancentret, siger han.
