Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Køge Kommunes hjerteløbere er Sjællands hurtigste

Med en gennemsnitlig responstid på 3 minutter og 13 sekunder er hjerteløberne i Køge Kommune de hurtigste i Region Sjælland. Du kan også blive en del af den livreddende ordning.

Siden 2017 har hjerteløbere reddet liv i Danmark. Først som en forsøgsordning inden den i 2020 blev landsdækkende. På landsplan er der 59.300 hjerteløbere – og 692 af dem er fra Køge Kommune, hvor de med 3:13 kan glæde sig over at have den hurtigste responstid i Region Sjælland.

- Det er virkelig nogle fine tal og en flot indsats af hjerteløberne, der helt sikkert er med til at gøre en forskel og redde liv i Køge Kommune. Jeg er selv hjerteløber, og selv om vi er 1.084 aktive hjerteløbere pr. 100.000 indbygger, så kan vi sagtens bruge endnu flere, lyder opfordringen fra borgmester Ken Kristensen.

I 2025 blev Hjerteløberordningen aktiveret 385 gange i Region Sjælland, hvor mindst en hjerteløber accepterede opgaven i 99% af tilfældene og mindst to hjerteløbere i 98% af tilfældene.

I Køge Kommune blev ordningen sidste år aktiveret 20 gange.

I flere omgange har Kenneth Vestbjerg fra Ølsemagle Strand ssværet blandt de borgere, der rykkede ud, når alarmen gik. Han har været hjerteløber i 5 år og har desuden investeret i sin egen hjertestarter, der hænger tilgængelig på hans hus.

- Jeg ved, at det kan være med til at redde liv. Hvis man har den mindste chance for det, så synes jeg, man skal gøre det. Når opgaven er udført, håber jeg, at jeg har reddet et liv, og ellers har jeg i hvert fald gjort et forsøg, forklarer Kenneth Vestbjerg.

Formålet med Hjerteløberordningen er at sende frivillige hjerteløbere frem til personer med hjertestop uden for hospital for hurtigst muligt at igangsætte hjertelungeredning og brug af hjertestarter.

1,2 procent af den voksne befolkning i Danmark er aktive hjerteløbere.

Tilmeld dig som hjerteløber

Du kan tilmelde dig som hjerteløber, uanset hvor i Danmark du bor. Du skal være over 18 år, føle dig klar til opgaven og være hjemme i hjertelungeredning.

Du tilmelder dig ved at hente hjerteløber-appen til din telefon. Når du har hentet appen og oprettet en bruger, er du tilmeldt.

Læs statusrapporten over aktive hjerteløbere

Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje