---
title: "Køge opdaterer klimaplanen: Grøn omstilling skal mærkes lokalt"
description: "Ny klimaplan skal gøre den grønne omstilling mere konkret for borgere, virksomheder og lokalsamfund i hele Køge Kommune."
date: "2026-05-26"
created: "2026-05-26"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Nyheder](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder)

                [Køge opdaterer klimaplanen: Grøn omstilling skal mærkes lokalt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder/koege-opdaterer-klimaplanen-groen-omstilling-skal-maerkes-lokalt)

# Køge opdaterer klimaplanen: Grøn omstilling skal mærkes lokalt

Ny klimaplan skal gøre den grønne omstilling mere konkret for borgere, virksomheder og lokalsamfund i hele Køge Kommune. I en verden med stigende behov for mere strøm og grønne løsninger er planen afgørende for den videre udvikling.

Køge Kommune er nu klar med Klimaplan 2026, som sætter retningen for kommunens grønne omstilling frem mod 2030 og 2045. Planen samler arbejdet med klima, energi, natur og klimatilpasning og skal gøre det lettere at skabe løsninger, som kan mærkes i borgernes hverdag.
Klimaplanen har fokus på blandt andet grøn energi, energirenovering, bæredygtig transport, mindre madspild og mere natur. Samtidig lægger planen vægt på, at den grønne omstilling skal ske med respekt for lokale forhold og i tæt samarbejde med borgere, virksomheder, landbrug, forsyningsselskaber og andre lokale aktører.

##
Også de unges stemme

Unge fra ungdomsuddannelserne har også givet input til klimaplanen. De har blandt andet peget på behovet for grønne hverdagsløsninger, bedre transportmuligheder, mere natur og mindre spild. Deres bidrag understreger, at klimaplanen ikke kun handler om den helt nære fremtid, men også om den kommune, kommende generationer skal vokse op i.

Kommunens beregninger viser, at lokale indsatser kan bidrage til at skaffe mere strøm og energi samt reducere CO₂-udledningen betydeligt frem mod 2030. Klimaplanen skal samtidig understøtte en robust udvikling af energi- og varmeforsyningen og skabe balance mellem klimaindsatser, naturhensyn og hverdagsliv.

-    Den grønne omstilling skal både være ambitiøs og realistisk. Vi skal sikre mere strøm i vores stikkontakter i en fremtid med større og større forbrug af strøm og reducere vores klimaaftryk, men vi skal også sikre løsninger, der fungerer i hverdagen for borgerne i hele Køge Kommune. Derfor har vi fokus på konkrete indsatser inden for energi, transport, byggeri og natur, siger borgmester Ken Kristensen.
Klimaplanen indeholder blandt andet indsatser for mere vedvarende energi, elektrificering af transport, energiforbedringer i bygninger, cirkulær brug af ressourcer og naturbaserede løsninger til klimatilpasning. Planen skal danne grundlag for kommunens videre arbejde med den grønne omstilling i de kommende år.
