---
title: "Mere kvalitet for færre penge: Køge gentænker brugen af lægeerklæringer"
description: "Køge Kommunes jobcenter har i løbet af 2024 gennemført en markant omlægning i arbejdet med indhentning af lægeerklæringer. Det har både styrket kvaliteten i sagsbehandlingen og givet en besparelse på over 680.000 kr."
date: "2025-05-12"
created: "2025-05-12"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Nyheder](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder)

                [Mere kvalitet for færre penge: Køge gentænker brugen af lægeerklæringer](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder/mere-kvalitet-for-faerre-penge-koege-gentaenker-brugen-af-laegeerklaeringer)

# Mere kvalitet for færre penge: Køge gentænker brugen af lægeerklæringer

Køge Kommunes jobcenter har i løbet af 2024 gennemført en markant omlægning i arbejdet med indhentning af lægeerklæringer. Det har både styrket kvaliteten i sagsbehandlingen og givet en besparelse på over 680.000 kr.

Når borgere i Køge Kommune har brug for hjælp fra
jobcenteret – for eksempel i forbindelse med sygdom, ledighed eller afklaring
af arbejdsevne – er det ofte brug for at indhente lægefaglige oplysninger.
Lægeerklæringer spiller derfor en vigtig rolle til sikre, at borgerne får den
rette støtte og indsats på det rette tidspunkt.

Siden 2023 har en arbejdsgruppe i jobcentret analyseret
brugen af lægeerklæringer. Det har ført til en række ændringer samtidig med at
udgifterne til lægeerklæringer er faldet fra 7,5 mio. kr. i 2023 til 6,8 mio.
kr. i 2024.

Det skyldes blandt andet nye og mere effektive arbejdsgange.
Når sagsbehandlere arbejder efter ensrettede procedurer og har adgang til
fælles værktøjer og skabeloner, undgår man gentagelser, misforståelser og
unødige henvendelser til lægerne. Herudover er der kortlagt situationer, hvor
lægeerklæringer i dag indhentes, men hvor det ikke er nødvendigt.

- Vi
så et potentiale i, at vi kunne spare nogle penge på det her område - at det
måtte kunne gøres smartere. Og nu ser vi resultatet af arbejdsgruppen indsats.
Jeg vil gerne rose jobcentret for det store arbejde, de har lagt i at gentænke
processerne. De penge kan nu bruges bedre et andet sted, siger Mette
Wigand-Bode, formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.
- Det
her er et godt eksempel på, hvordan vi kan arbejde mere systematisk og
datadrevet – uden at gå på kompromis med kvaliteten og borgernes
sagsbehandling, siger Erik Swiatek, næstformand i Erhvervs- og
Arbejdsmarkedsudvalget.

I 2025 følger jobcentret op med yderligere tiltag for at
sikre god og effektiv sagsbehandling og hjælp til borgere, der har
helbredsmæssige udfordringer.
