---
title: "Nyt projekt skal hjælpe traumatiserede flygtninge ud på arbejdsmarkedet"
description: "Med en bevilling på knap en million kroner fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, sætter Køge- og Stevns Kommuner nu gang i en indsats, som skal støtte flygtninge med traumesymptomer nænsomt ud på arbejdsmarkedet."
date: "2024-09-24"
created: "2024-09-24"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Nyheder](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder)

                [Nyt projekt skal hjælpe traumatiserede flygtninge ud på arbejdsmarkedet](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder/nyt-projekt-skal-hjaelpe-traumatiserede-flygtninge-ud-paa-arbejdsmarkedet)

# Nyt projekt skal hjælpe traumatiserede flygtninge ud på arbejdsmarkedet

Med en bevilling på knap en million kroner fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, sætter Køge- og Stevns Kommuner nu gang i en indsats, som skal støtte flygtninge med traumesymptomer nænsomt ud på arbejdsmarkedet.

Når man er flygtet til et nyt land og har været
igennem voldsomme oplevelser, kan det være svært at tage det første skridt i
forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor går Køge- og Stevns Kommuner
nu sammen om at støtte ukrainere og andre flygtninge med traumesymptomer, så de
kan komme i job eller virksomhedspraktik og få en god start på deres
arbejdsliv.

- Ved at støtte flygtninge og hjælpe
     dem med at bearbejde de ting, som de har været igennem, kan vi
     forhåbentlig på sigt være med til at give dem fodfæste på arbejdsmarkedet
     og en god hverdag her i Danmark. Nogle har måske brug for samtaler og
     andre har brug for et gruppeforløb. Det vigtigste er, at vi tager
     udgangspunkt i den enkelte og tilbyder den hjælp og støtte, der er brug
     for, siger borgmester Marie Stærke.

**Meningsfyldtfor den enkelte og samfundet**Projektet er forankret i Køge Kommunes Center for Dansk og Integration og
udføres i et samarbejde med Stevns Kommune. Der bor samlet set omkring 40
flygtninge i de to kommuner, som vil blive tilbudt hjælp og støtte.

- Vi ved, at det
     betyder rigtig meget for flygtninge at få en hverdag, hvor de er en del af
     noget og gør en forskel. Det skaber mening og giver en følelse af at høre
     til. Samtidig er det vigtigt, at endnu flere kommer i arbejde og bidrager
     til samfundet økonomisk, siger formand
     for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune, Mette Wigand Bode.

I projektperioden vil der blive lavet en systematisk
opsporing og screening af flygtninge med traumesymptomer, så det sikres, at
alle, som har brug for det, får hjælp:

**Medarbejderefår kompetenceløft**For at medarbejderne kan hjælpe og støtte de flygtninge, som har brug for
det, sættes der gang i en række indsatser, som giver medarbejderne på området
de nødvendige kompetencer.

- Pengene
     fra styrelsen skal blandt andet bruges til at udvikle og implementere de
     nødvendige indsatser og uddannelsesforløb for vores medarbejdere, så de er
     bedst muligt rustet til at støtte og hjælpe de traumatiserede flygtninge,
     som har brug for støtte, siger udvalgsformand for Job, Social og Fritid i
     Stevns Kommune, Anette Mortensen.

Helt konkret vil man for eksempel styrke medarbejdernes
samarbejde med for eksempel traumeklinikker, psykiatri og andre, som kan give
en bedre forståelse og indsigt i, hvordan man kan hjælpe mennesker med
traumesymptomer.
