---
title: "Sammen om fremtidens klimaudfordringer: Køge Kommune inviterer til klimatopmøde"
description: "Hvordan kan vi hver især ændre vores vaner for at reducere vores CO2-aftryk? Hvordan skal klimaet tænkes ind, når vi udvikler vores byer? Og hvordan udnytter vi bedst marker, skove og arealer på en bæredygtig måde? Det er nogle af de spørgsmål, som 120 b"
date: "2025-03-07"
created: "2025-03-07"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Nyheder](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder)

                [Sammen om fremtidens klimaudfordringer: Køge Kommune inviterer til klimatopmøde](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/nyheder/sammen-om-fremtidens-klimaudfordringer-koege-kommune-inviterer-til-klimatopmoede)

# Sammen om fremtidens klimaudfordringer: Køge Kommune inviterer til klimatopmøde

Hvordan kan vi hver især ændre vores vaner for at reducere vores CO2-aftryk? Hvordan skal klimaet tænkes ind, når vi udvikler vores byer?  Og hvordan udnytter vi bedst marker, skove og arealer på en bæredygtig måde? Det er nogle af de spørgsmål, som 120 borgere skal diskutere, når Køge Kommune afholder borgernes klimatopmøde 2025. Inputtene skal bruges i det videre arbejde med Køge Kommunes klimaplan. Læs mere her.

Borgere,
politikere og eksperter er inviteret, når Køge Kommune afholder borgernes
klimatopmøde den 29. marts 2025. Inputtene fra borgerne skal bruges i det
videre arbejde med Køge Kommunes kommende klimaplan, som sætter retningen for,
hvordan kommunen skal indfri sin ambition om at blive CO2-neutral i 2030.

- Klimaforandringerne
     medfører komplekse problemstillinger og kommer til at kræve noget af os
     alle. Personligt glæder jeg mig rigtig meget til borgertopmødet, og jeg
     håber, at rigtig mange borgere har lyst til at være med, så vi får flest
     mulige perspektiver på fremtidens løsninger, siger borgmester Marie
     Stærke.

**Alleborgere får invitation i E-boks**Køge
Kommune har sendt en invitation i E-boks til alle borgere i Køge Kommune. Her
er der mere information om klimatopmødet og mulighed for at tilmelde sig. Ud af
alle tilmeldte udvælger Køge Kommune 120 borgere på baggrund af køn, alder,
beskæftigelse og lokalområde.

****

- Det
     særlige ved et borgertopmøde er, at deltagerne sammensættes, så de
     repræsenterer hele kommunen. Det er en ny og spændende tilgang, som jeg
     tror kommer til at give gode og brugbare input og perspektiver i det
     fremtidige arbejde med klimaplanen, siger Niels Rolskov, formand for
     klima- og Planudvalget.

**Praktiskom mødet**Mødet
afholdes i KøgeHallerne lørdag den 29. marts 2025 kl. 10-14.30. Der deltager i
alt cirka 120 borgere. Ved hvert bord sidder en lokalpolitiker og lytter til de
input, som kommer.

****

På
mødet er der tre temaer på programmet:

1. **Det     åbne land:**
     *Hvordan skal vi prioritere arealanvendelsen i kommunen på en bæredygtig     og klimavenlig måde?*

1. **Udvikling i byerne**: *Hvordan udvikler vi byområderne, så de bliver     attraktive, levende og klimamodstandsdygtige?*
2. **Forbrugsbaserede     udledninger**:
     *Hvordan kan vi hver især bidrage til at mindske vores CO2-aftryk?*

Mødet
er for alle, der har lyst til at dele deres tanker og lytte til andre. Det
kræver ingen særlig faglig viden om klima, miljø eller den grønne omstilling
for at deltage.

**Vildu være med?**

Har du lyst til at deltage i borgertopmødet, så meld dig til senest den 10.
marts 2025. Tjek din E-boks, hvor du finder link til tilmelding. Hvis du mod
forventning ikke har modtaget en invitation, kan du skrive til detgroennehus@koege.dk.

**Hvader et borgertopmøde?**Borgertopmødet
afholdes i samarbejde med Democracy X, der er førende inden for afholdelse af
borgermøder med særligt fokus på klima og miljø. Du kan læse mere om, hvad er
borgertopmøde er her: [Borgertopmøde](https://d1lnmzyc7f5bsz.cloudfront.net/COLOURBOX67083602.pdf?response-content-disposition=inline&amp;Expires=1741342298&amp;Signature=LN9UekVlCFOFJcfk6j4W2ygMwsNU8zTW~77U~GCg7cDE~~gqLF9E~uY0eM9qIgW-FjNwtLXUOArfDZ1gGCRnIixkWfkt9hefxlHlgTnidY2pGQCevYqUj0GKCfOFCueecjYZleo2MA-9X9ykOD2CMWmWvZik57h9VIZ75LjuubbePgcyi5TpW1RTRAWT1pt9UQNXB2JdiMpjMG16S8u7fjbKuqvaUCgSXAcPMUTbO4oxqUoy9hRdYxyxHoiP2dMkNG0ix1q90rLmmwvDs0YXp~VaypByxyu1V~kTttg9Nozpe23X71l0wa8Yoqz85T9i6CR~FeaiY6g8Vrlh7L2Nog__&amp;Key-Pair-Id=K28X8IKGNXTRBI)

Læs
også mere på Grøn Omstillings hjemmeside: https://groenomstilling.koege.dk/
