Skip til hoved indholdet
    Hjem Om Køge Kommune Presse og kommunikation Nyheder og aktuelt Nyheder Teater styrker sårbare unge til at træde frem i rampelyset

Teater styrker sårbare unge til at træde frem i rampelyset

I flere år har foreningen Køge Amatørscene samlet mennesker om teaterforestillinger. Særligt hos foreningens ungehold er der opstået et unikt fællesskab både af og på scenen. Et fællesskab, som de har fået råd til at styrke med Køge Kommunes puljemidler, der hvert år bliver uddelt til frivilligt socialt arbejde.

Køge Amatørscene har siden 1939 fået børn, unge og voksne til at stå på de skrå brædder. Hver uge mødes holdene for at øve teaterforestillinger, som bliver set af næsten 1.200 publikummer pr. sæson. Nogen medlemmer har en vigtig rolle på scenen, mens andre sørger for, at tingene kører bag. 

I næsten 41 år har Bettina Mollerup været en del af Køge Amatørscene. Lige nu er hun næstformand i foreningen og ansvarlig for ungdomsholdet, der samler unge mennesker på tværs af køn, alder og baggrund om glæden ved at spille teater. Ifølge Bettina Mollerup har ungdomsholdet især en positiv effekt for de sårbare unge på holdet, som har autisme, angst, ptsd eller andet. 

- Én ting er, at vi laver teatersport og leverer en underholdende forestilling for et publikum. Noget andet er, hvordan vi gennem teater styrker de unge til at få en stemme. Når de træder op på scenen, rykker de egne grænser, som lærer dem at blive set og hørt, siger Bettina Mollerup. 

Puljemidler styrker fællesskabet 
Ungeholdet gør en ekstra indsats for at mødes efter øvetimerne og tager for eksempel på brætspilscafe eller restaurantbesøg. Desuden har de en årlig weekendtur, hvor de overnatter i Bettina Mollerups kolonihavehus. De sociale aktiviteter er mulige for ungdomsholdet at holde fast i på grund af puljemidlerne, som hjælper med at dække omkostningerne. Ifølge Bettina Mollerup er puljemidlerne også en vigtig ressource, som gør, at hele holdet kan deltage i de sociale aktiviteter. 

- På ungeholdet har alle forskellige baggrunde. Nogen kommer måske ikke fra en stærk social baggrund, hvor deres forældre har råd til at betale for en tur på café eller penge til en sovepose, når de skal overnatte i kolonihaven. Derfor er puljemidlerne en stor hjælp til, at vi alle kommer afsted og skaber hyggelige øjeblikke sammen, siger Bettina Mollerup.  

Over 70 frivillige sociale indsatser modtager puljemidler i år 
Køge Kommune uddeler hvert år puljemidler til frivilligt socialt arbejde. Tilskuddene går til indsatser og initiativer indenfor sundhed, sygdom, fælleskabsaktiviteter, folk med psykiske udfordringer og andre lignende initiativer. 

- De frivillige kræfter, ildsjæle og foreninger i Køge Kommune skaber betydningsfulde fællesskaber og sociale relationer for mange borgere. Ved at arrangere oplevelser og aktiviteter er de forskellige indsatser med til at styrke fællesskabet i vores lokalsamfund. Med puljemidlerne kan vi understøtte de vigtige indsatser, som gør en forskel for manges liv i Køge Kommune, siger Bent Sten Andersen, formand for Ældre- og Sundhedsudvalget.

I 2023 har over 70 frivillige sociale indsatser fået puljemidler til at støtte deres initiativer. Ansøgningsrunden ligger hvert år i sidste kvartal. 

Kommunikation

Torvet 1, 4600 Køge

Pressekontakt Køge Kommune

Er du journalist, og har du spørgsmål til Køge Kommune, eller ønsker du et interview i forbindelse med en sag, der vedrører Køge Kommune? 
Send meget gerne din pressehenvendelse på mail: kommunikation@koege.dk

Du kan også ringe til pressetelefonen på tlf.: 24605602.

Køge Kommunes pressetelefon og mail er åben for henvendelser fra medierne mellem klokken 8.00 og 15.30 i hverdage.

Aktindsigt

Aktindsigter til Køge Kommune håndteres af kommunens centrale Jurateam. Du sender din aktindsigt her: aktindsigt@koege.dk

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje