Skip til hoved indholdet
    Hjem Om Køge Kommune Presse og kommunikation Nyheder og aktuelt Pressemeddelelser Erfaren leder skal stå i spidsen for Køge Kommunes ejendomsafdeling

Erfaren leder skal stå i spidsen for Køge Kommunes ejendomsafdeling

Med lederstillinger fra både Sorø, Greve og Odsherred Kommune på CV’et er det en erfaren mand, der nu skal stå i spidsen for Køge Kommunes Ejendomsafdeling.

Navet er Niels Minor Borre og ansvarsområdet er vigtigt for rigtig mange af Køge Kommunes borgere. Niels Minor Borre er nemlig Køge Kommunes nye ejendomschef og står således i spidsen for både rengøring, drift og vedligeholdelse af alle kommunens bygninger som f.eks. daginstitutioner, skoler og plejecentre. 
Desuden er Niels Minor Borre som leder af Ejendomsafdelingen ansvarlig for nybyggeri, renoveringer og ombygninger af kommunens bygninger.

- Jeg er meget glad for, at vi har fået Niels med ombord. Han har solid erfaring fra flere kommuner, vægter ordentlighed og vilje til dialog højt – derfor er jeg sikker på, at Niels er den rette mand til at stå i spidsen for det vigtige område, som Køge Kommunes Ejendomsafdeling er, siger direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Stig Isaksen. 

Niels Minor Borre har allerede haft sine første dage på pinden. Selvom han kender det kommunale ejendomsområde endog rigtig godt, er der masser af nye erfaringer:

- Køge Kommune er noget særligt. Det er en kommune i vækst og med både nye og gamle, bevaringsværdige eller fredede bygninger. Samarbejdet med de øvrige forvaltninger er tæt. Og ejendomsafdelingen skal jo gøre en forskel for både skolebørnene og deres forældre, brugere af fritidsaktiviteter og ældre på plejecentre – og alle de kommunale medarbejderne, siger Niels Minor Borre.

Privat er den nye ejendomschef bosat i Skælskør sammen med sin hustru, hvor fritiden går med gør-det-selv-projekter i et hus fra 1934, fitness-træning, kajakture, hundetræning og hyggelige stunder med familie og venner. 


Niels Minor Borre tiltrådte sin nye stilling 1. marts 2023.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje