Skip til hoved indholdet
    Hjem Om Køge Kommune Presse og kommunikation Nyheder og aktuelt Pressemeddelelser Lokalplan for Køge Kommunes nye boliglaboratorium er på vej

Lokalplan for Køge Kommunes nye boliglaboratorium er på vej

Projektet ’Tiny Varigheden’ skal med små bæredygtige boliger og et klimahus som videncenter gøre Køge til foregangskommune. Nu starter arbejdet med en lokalplan for projektet

’Tiny Varigheden’ er et ambitiøst og bæredygtigt boliglaboratorium med et klimahus og 16 tiny houses bygget af natur og genbrugs-materialer. Nu starter arbejdet med en lokalplan for projektet, som er en del af det nye byudviklingsområde Ravnsborg Enge i den østlige del af Hastrup.

’Tiny Varigheden’ er et samarbejde mellem lokale ildsjæle i Køge Fælles Jord, kommende beboere og teamet Grøn Omstilling i Køge Kommune og skal fungere som et levende boliglaboratorium – et living lab - for fremtidens måde at bygge og leve på.

Byggesektoren står i dag for hele 40 procent af klodens samlede CO2-udledning, og samtidig ligger Danmark i top, når det handler om størrelsen på vores boliger – vi er et af de lande med allerflest boligkvadratmeter pr. indbygger med et stort varmeforbrug og dermed en betydelig CO2-udledning til følge.

- Vi ved, at der er meget bæredygtighed at hente ved, at vi tænker vores måde at bygge og bo på anderledes. Det handler måske ikke om, at vi alle skal flytte i tiny houses, men vi har meget at lære, når det handler om måden vi bygger på, størrelsen på og indretningen af vores boliger og de materialer, vi anvender. Derfor er jeg på spændt på og stolt af, at Køge Kommune efter lokalplan-processen kan indvie ’Tiny Varigheden’ - det bæredygtige boliglaboratorium, siger borgmester Marie Stærke.

Det er Køge Fælles Jord, der lejer jorden af Køge Kommune, og udkastet til lokalplanen for området fokuserer på følgende emner:

  • Små, fritliggende boliger samt et klimahus
  • Bæredygtighed i bebyggelsens udformning og placering
  • Lav bebyggelsesprocent
  • Hegning og beplantning
  • At området skal være offentligt tilgængeligt og have en funktion som "boliglaboratorium", hvor der eksperimenteres med materialer og byggestil.
  • Vejadgang og parkeringsareal,
  • Sammenhæng til det omkringliggende områder, herunder det nye boligområde syd for diget.

Du kan læse mere om lokalplanen på www.lokalplaner.koege.dk under fanen ’Under udarbejdelse’.

Der vil blive afholdt et forborgermøde med adgang for alle interesserede onsdag den 19. april 2023 - yderligere om mødet vil kunne læses på Køge Kommunes hjemmeside i god tid før afholdelsen.

Efter planen vil den endelige lokalplan kunne vedtages til november.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje