Skip til hoved indholdet

Ny forureningskilde til Køge Marina er fundet

Der fundet en stor kilde til forurening med spildevand i Køge Marina og Køge Havnebad. En af KLAR Forsynings kloakledninger på Tangmosevej er utæt og udleder spildevand til Skydebanegrøften.

Efter flere tilfælde af forhøjede grænseværdier i badevandet i og omkring Køge Marina er der sommeren over taget vandprøver i marinaen og i regnvandstilløbene fra Ellebækken og fra Skydebanegrøften. Efter at en fejlsluttet kloakledning til en bolig er blevet rettet er der nu lokaliseret endnu en forureningskilde i området.


På efterspørgsel fra Køge Kommune har rådgiverfirmaet NIRAS undersøgt oplandet til Skydebanegrøften for kilder til forurening med spildevand. NIRAS har sammen med KLAR Forsyning og Køge Marina undersøgt en pumpestation til spildevand ved Tangmosevej, som viser sig at pumpe spildevand op i en utæt kloakledning.


Køge Kommune har derfor d. 24/9 givet KLAR Forsyning påbud om straks at standse den ulovlige udledning senest torsdag d. 26. sept. Kl. 12.00 – og derefter få renoveret den utætte kloakledning.


Vi fraråder fortsat badning i Køge Marinas havnebad til minimum 1. oktober.


KLAR Forsyning skriver på deres hjemmeside, at de i dag den d. 25. september bestilt de nødvendige dele, så de i morgen kan implementere en midlertidig løsning med en overpumpning via det eksisterende rør.

I starten af næste uge begynder KLAR Forsyning arbejdet med en permanent løsning, hvor de først renoverer røret og brøndene og sikrer sig, at de er tætte.

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje