---
title: "Nyt fælleshus skal give foreningerne i Bjæverskov nye rammer"
description: "Foreningerne i Bjæverskov får nye muligheder for aktiviteter og fællesskab, når et nyt fælleshus efter planen står klar i Ejbovænget i Bjæverskov i 2028."
date: "2026-09-29"
created: "2026-09-29"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Presse og kommunikation](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation)

                    [Nyheder og aktuelt](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt)

                    [Pressemeddelelser](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/pressemeddelelser)

                [Nyt fælleshus skal give foreningerne i Bjæverskov nye rammer](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/presse-og-kommunikation/nyheder-og-aktuelt/pressemeddelelser/nyt-faelleshus-skal-give-foreningerne-i-bjaeverskov-nye-rammer)

# Nyt fælleshus skal give foreningerne i Bjæverskov nye rammer

Foreningerne i Bjæverskov får nye muligheder for aktiviteter og fællesskab, når et nyt fælleshus efter planen står klar i Ejbovænget i Bjæverskov i 2028.

Køge Kommune har godkendt en lejeaftale med Boligselskabet Sjælland om foreningernes brug af et nyt fælleshus i forbindelse med det planlagte almene byggeri i Ejbovænget.
Fælleshuset bliver cirka 226 m², og aftalen giver foreninger i området mulighed for at bruge hele huset i gennemsnit 20 timer om ugen.
Den konkrete fordeling af tider og aktiviteter skal aftales i et brugerråd med repræsentanter fra både foreningerne og boligafdelingen.

- Et stærkt lokalsamfund kræver gode steder at mødes. Det gælder også i Bjæverskov, hvor vi nu kan give et ny fælleshus tilbage, hvor foreningerne og de frivillige kan være med til at skabe liv, aktiviteter og fællesskab. Derfor er jeg glad for, at der nu er udsigt til nye rammer, som kan understøtte det lokale engagement i mange år frem, siger borgmester Ken Kristensen.

Det nye fælleshus skal erstatte de lokaler, som foreningerne mistede, da det tidligere medborgerhus i Bjæverskov blev solgt. Løsningen er blevet til efter dialog med de foreninger, der tidligere brugte medborgerhuset.

- Vi har været optaget af at finde en løsning, der fungerer for de foreninger, som skal bruge huset i hverdagen. Med aftalen får de adgang til hele fælleshuset i gennemsnit 20 timer om ugen, og de får samtidig direkte indflydelse på planlægningen gennem det kommende brugerråd. Det giver et godt udgangspunkt for at få huset til at fungere i praksis, siger formand for Kultur- og Idrætsudvalget Kristen Larsen.

Byggeriet forventes at stå færdigt medio 2028.
