---
title: "Boliger"
date: "2026-08-14"
created: "2023-09-21"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Om Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune)

                    [Udvikling i Køge Kommune](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/udvikling-i-koege-kommune)

                    [Byudvikling](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/udvikling-i-koege-kommune/byudvikling)

                    [Køge Nord](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/udvikling-i-koege-kommune/byudvikling/koege-nord)

                [Boliger](https://www.koege.dk/om-koege-kommune/udvikling-i-koege-kommune/byudvikling/koege-nord/boliger)

# Boliger

Køge Nord Skovby er et grønt boligområde med fokus på sociale fællesskaber og med korte afstande til skoven, stranden, byen og hovedstadsområdet.

Køge Nord Skovby opfylder drømmen om at bo tæt på byen og samtidig i grønne omgivelser. Nord for Ølsemagle landsby, imellem skov og bakkekam finder du et udbud af rækkehuse og individuelle parceller.

 ![](https://www.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/cb4a6ceb-137c-46c6-623e-08ded81420bf?width=800)

## Boliger i Køge Nord Skovby

Klyngestrukturen skaber gode fysiske rammer med grundlæggende godt mikroklima og skærmer samtidig mod støj fra den nærtliggende motorvej. Rummene imellem boligerne holdes fri for biler. På den måde sikrer vi rammer for trygge mødesteder og sociale fællesskaber for beboere i alle aldre.

### Plushusene

Skovbyens beboere er flyttet ind i de 225 første rækkehuse i Køge Nord Skovby. Bebyggelsen er etableret af Plushusene, der danner ramme om et moderne bofællesskab med blandede boligstørrelser og boligtyper. Læs mere om Plushusene på deres hjemmeside. [Bofællesskabet i Køge Nord (Plushusene.dk)](https://plushusene.dk/bofaellesskabet-i-koege-nord/ "Bofællesskabet i Køge Nord (Plushusene.dk)")

Også de 42 almene boliger er indflyttet. Det er FSB, der står bag de nye almene boliger, som du kan læse mere om her: [Skovhusene - FSB](https://www.fsb.dk/find-bolig/#ar=&amp;tt=&amp;at=&amp;pr=&amp;wa=&amp;ro=1%253B6&amp;re=null%253B14000&amp;si=0%253B170&amp;av=false&amp;pe=false&amp;p=0&amp;cNo=1&amp;dNo=1_146 "Skovhusene - FSB")

### Flere boliger på vej

Nord for Plushusene er individuelle parceller under udbygning og salg. [Byggegrunde og ejendomme til salg](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/284cd790-0ac5-4d26-937c-44204a0ba4ee "Byggegrunde og ejendomme til salg") .

Med en variation af boligformer, -størrelser og -typer vil bydelens beboersammensætning spænde bredt og byde på kultur- og idrætsaktiviteter for alle. Læs mere om planerne for idræts-, fritids- og kulturlivet for Køge Nord Skovby under [Byen](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/de9f745b-3aac-4f70-b60b-119df64378c6 "Byen")

## Vejene i Køge Nord Skovby

I Køge Nord Skovby er vejene navngivet med stjernehimmelen og den nordiske mytologi som tema. Det springer ud af de eksisterende vejnavne ved Køge Nord Station, *Nordstjernen* og *Karlsvognen* samt vejene i erhvervsområdet. Du kan læse mere om vejnavnene herunder.

## Vejnavne

###

                                    Nordlyset

![](https://www.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/c7e5ed1d-0589-42b4-ce71-08db76eb47aa?width=800)

Stamvejen i Køge Nord Skovby har fået navnet *Nordlyset*. Stamvejen har ligesom nordlyset et bugtet forløb, og navnet ligger op ad navnet *Nordstjernen*. I nordisk mytologi optræder nordlyset som et gærde omkring Midgård, som beskytter menneskene mod jætter. *Nordlyset* der slynger sig gennem Skovbyen er mere en blot en vej. Det er samtidig en skybrudsvej og klimasikring, der leder regnvandet væk fra boligområdet ved skybrudshændelser.

###

                                    Boligvejene i Køge Nord Skovby

***Solvognen, Alstærk og Årvågen*** Solen er en stjerne, og i nordisk mytologi kører Sol hver dag over himmelen i solvognen trukket af de to heste **** *Alstærk* og *Årvågen*, mens den jages af en ulv. Hestene Alstærk og Årvågen optræder også under den samlede betegnelse Solhesten. Navnet Årvågen rummer ”år” som i tid og årstid og ”vågen” som i opmærksomhed og bevidsthed, og navnet minder os om at være til stede og handle med omtanke.

 **** ***Kærulven, Ravnen og Søslangen*** *Kærulven* er synonym med Fenrisulven, som er en figur fra nordisk mytologi, og navnet trækker tråde til fortællingen om solvognen. Ravnen og Ulven er stjernebilleder i samme familie. *Ravnen* optræder i nordisk mytologi i form af Odins to ravne. *Søslangen* er også et stjernebillede i familie med Ravnen og Ulven. En søslange leder tankerne hen på vand og eventyr, og vejen Søslangen ligger i et område, hvor vandhåndtering fylder meget, og hvor der bl.a. er mulighed for en fremtidig børneinstitution.

 ***Frejavognen og Folkvang*** I nordisk mytologi kaldes stjernebilledet Lille Bjørn for Frejas Vogn. Vejnavnet *Frejavognen* lægger sig op ad vejnavnene *Solvognen* og *Karlsvognen.  *****  I nordisk mytologi er *Folkvang* Frejas bolig. *Folkvang*, som betyder folkeplads, leder tankerne hen på fællesskab og mødesteder, hvilket er vigtige temaer i Køge Nord Skovby.
