---
title: "Book et kaffemøde med borgmesteren"
description: "Du har mulighed for at booke et uformelt møde med borgmesteren - det gælder for dig som borger, repræsentant for en forening eller virksomhed. virksomheder"
date: "2026-04-10"
created: "2026-02-11"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Politik](https://www.koege.dk/politik)

                [Book et kaffemøde med borgmesteren](https://www.koege.dk/politik/book-et-kaffemoede-med-borgmesteren)

# Book et kaffemøde med borgmesteren

Du har mulighed for at booke et kaffemøde med borgmesteren og dele en tanke, et spørgsmål eller et input.

![](https://www.koege.dk/i/MOLIRIMEDIA/8c16fa43-13ac-4138-6ed1-08de694ee71e?width=800)

## Hvor og hvornår kan du booke?

Kaffemøderne afholdes som individuelle møder mellem dig og borgmesteren. Du booker en tid inden for den angivne tidsramme.
De første “Mød borgmesteren” finder sted:

- Torsdag den 16. april kl. 15-17 på Herfølge Bibliotek (fuldt booket)
- Torsdag den 28. maj kl. 15-17 i Borup Kulturhus (fuldt booket)
- Torsdag den 18. juni kl. 15-17 på Køge Rådhus (fuldt booket)
- Torsdag den 27. august kl. 15-17 i Ejby Medborgerhus

## Hvad kan vi tale om?

Kaffemøderne er tænkt som en åben og uformel dialog, hvor du kan dele et input eller en idé, stille et overordnet spørgsmål eller give et perspektiv fra hverdagen i dit lokalområde eller kommunen generelt.
Mødet er ikke egnet til længere drøftelser eller sagsbehandling.

## Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en mail til borgmesterkontoret: borgmesterkontoret@koege.dk

Pladserne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
