Nyhedsbrev september: Grøn Trepart Køge Bugt når vigtig milepæl
Parterne i Grøn Trepart Køge Bugt er blevet enige om den første såkaldte omlægningsplan for udtagning af kulstofrige jorde og øvrige arealer til permanent græs, natur og skovrejsning. Inden årsskiftet skal skitseplanen vedtages i kommuners respektive byråd, hvorefter drøftelserne med lodsejerne for alvor kan gå i gang.
Hvor kan vi realistisk set hente en rigtig stor natur, miljø og klimagevinst ved at omlægge kulstofrige jorde? Det spørgsmål har fagfolk rundt om i de 16 medlemskommuner i Grøn Trepart Køge Bugt i løbet af de seneste seks måneder arbejdet på at besvare.
Streger er blevet tegnet, og drøftelser har løbende fundet sted med repræsentanter for både Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og kommunerne – for inden årets udgang skal de 23 lokale treparter over hele Danmark nå til enighed om, hvordan man gennem omlægninger kan mindske kvælstof- og CO2-udledningen i deres område.
Og nu er der vigtigt nyt fra Grøn Trepart Køge Bugt og de 16 medlemskommuner. På deres møde i går den 18. september lykkedes det nemlig parterne at nå til enighed om en omlægningsplan, der rummer 138 potentielle omlægningsprojekter – altså projekter, der kan realiseres, hvis lodsejerne ønsker at være med.
- Det er rigtig dejligt, at alle parter kan se sig selv i aftalen. Den markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at forandre landskabet omkring Køge Bugt – både ved at skabe mere sammenhængende natur og ved at reducere udledningen af kvælstof. Samtidig er der stort fokus på, at det sker med respekt for landbruget og for de lodsejere, der er nøglen til, at planerne kan blive til virkelighed. Jeg ser frem til den videre dialog med lodsejerne, så vi sammen kan realisere de mange muligheder, siger borgmester Marie Stærke.
Lodsejerne får besked først
I første omgang skal Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø nikke til skitserne fra de lokale treparter. Herefter vil de lodsejere, hvis jord er foreslået som del af et skitseprojekt, være de første til at få besked, inden omlægningsplanen offentliggøres.
- Vi har nu en liste over mulige projekter, men det er vigtigt at sige, at enhver reel omlægning vil bero på, at den pågældende lodsejer ønsker at være med. Det er min klare fornemmelse, at der er mange, der er åbne for at se på det, og nu kan vi snart komme i gang med at drøfte de reelle muligheder. Det ser jeg frem til. Samtidig vil jeg gerne benytte lejligheden til at rose det samarbejde, der betyder, at vi nu har taget første vigtige skridt, siger Torben Hansen, formand for landboforeningen VKST og repræsentant for Landbrug og Fødevarer i Grøn Trepart Køge Bugt.
Flere af kommunerne vil sende besked i E-boks til de pågældende ejere af landbrugsjord. Nogle kommuner er allerede i dialog på anden vis.
Arbejdet er langt fra slut
Det omfattende arbejde med omlægning af Danmarks areal fortsætter i de kommende år. Mens fokus i 2025 har været på indsatser, der kan reducere kvælstofudledningen, vil arbejdet i Grøn Trepart fra næste år i højere grad fokusere på arealer til natur og skovrejsning, og med ønsket om flere synergier fx i forhold til at inddrage drikkevandsbeskyttelse.
Kasper Monrad Møller, næstformand for Danmarks Naturfredningsforening i Stevns og repræsentant for foreningen i Grøn Trepart Køge Bugt roser processen frem til skitseplanens vedtagelse:
- Vi ser nu det første resultat af et vigtigt samarbejde. Selvom vi har været uenige, respekterer vi hinandens synspunkter, og det lover godt for processen. Den nationale aftale kræver, at 20 % af Danmarks areal skal være beskyttet natur i 2030, og derfor så vi også gerne at naturen havde fyldt endnu mere i denne fase. Vi glæder os dog over det stærke fundament, som lavbundsindsatsen er for den næste fase, som vi har aftalt, vil omfatte skovrejsning, natur og grundvandsbeskyttelse, siger Kasper Monrad Møller, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i Stevns og repræsentant i Grøn Trepart Køge Bugt.
Der har ikke være specifikke krav til at reducere kvælstof for Grøn Trepart Køge Bugt, men der har været et såkaldt udpegningspotentiale på 2763 hektar jord. Skitseplanen indeholder potentielle projekter svarende til 2.673 hektar lavbundsjord og 673 hektar skov.
Omlægningsplanen er på ingen måder låst som den ser ud nu. Efterhånden som der er lodsejere der byder sig til med projekter, eller ønsker at udgå, vil planen løbende blive opdateret og justeret. Med enighed om planen i Grøn Trepart Køge Bugt er det nu byråd/kommunalbestyrelser i kommuner, der skal se på planen og foretage en såkaldt principvedtagelse inden årets udgang.
Herefter kan kommunerne sammen med lodsejerne tage fat på at realisere de mange projektforslag.
