Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Byråd og udvalg Råd og nævn Integrationsrådet

Integrationsrådet

Integrationsrådet rådgiver kommunens politikere og administration i integrationsspørgsmål. Rådet har høringsret i forbindelse med nye tiltag og politikker, der skal behandles i Byrådet.

Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at Køge Kommunes integrationsindsats er effektiv og sammenhængende, samt egnet til at fremme etnisk ligestilling.

Integrationsrådet består af op til 15 medlemmer som alle bor i Køge Kommune.
Rådet er sammensat af demokratisk valgte repræsentanter for minoritetsgrupper, samt repræsentanter for boligselskaber, politiet, og frivillige organisationer i Køge, som er udpeget af Byrådet efter indstilling.
Et medlem af Byrådet indgår endvidere i formandsskabet for rådet.

Medlemmer

  • Dennis Hedegaard - formand - (Hastrupparken)
  • Madina Shafiqi - næstforkvinde - (repræsentant for etnisk minoritet)
  • Ertugrul Vural - næstformand - (Køge Byråd)
  • Jan Mansur Hussain (repræsentant for etnisk minoritet)
  • Marlene Gjøstrand (Udsatterådet)
  • Annette Priskorn (Dansk Røde Kors)
  • Janni Baggersgaard (Campus Køge)
  • Per Bach Lauritsen (Karlemoseparken)
  • Yakup Pelit (repræsentant for etnisk minoritet)
  • Lena Abdulhadi (Helhedsplanen)

Opgaver

Integrationsrådet har til opgave at uddele Køge Kommunes Integrationspris.

Rådet tager også initiativ til konkrete aktiviteter og projekter, der kan fremme integration og dialog mellem etniske minoritetsborgere, kommunen og øvrige borgere.

Rådet afholder møder med etniske minoritetsborgere, så rådet er orienteret om deres problemer, behov og ønsker.

Integrationsrådet kan ikke behandle enkeltsager. Enkeltsager kan dog danne grundlag for rådets behandling af principielle spørgsmål.

Høringsret

Integrationsrådet kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen, og om de introduktionsprogrammer der tilbydes.

Integrationsrådet har høringsret i forbindelse med indstillinger om integrationsindsatsen, der forelægges Byrådet.

Forretningsorden

Læs Integrationsrådets forretningsorden

 

Center for Dansk og Integration

Ølbycenter 53

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje