Budget 2023-2023

Et af de vigtige elementer, når der skal laves et realistisk budget, er en befolkningsprognose. En af de ting, der kan betyde store ændringer i udgifterne er nemlig udviklingen i antallet af borgere og deres alderssammensætning. Kommunen laver en befolkningsprognose for hele kommunen, men også for enkelte områder af kommunen, fx skoledistrikter.

En bevilling er en bemyndigelse eller tilladelse fra Byrådet til at betale udgifter eller få indtægter. Byrådet (eller i visse tilfælde Økonomiudvalget) er den eneste, der har bevillingsmyndighed. Bevillingsoversigten i budgettet angiver ret detaljeret, hvem der har ret til at betale hvilke udgifter og indtægter. Med andre ord: For at fx en børnehave må købe inventar, eller bibliotekerne må opkræve bødetakster, skal de have lov til det af Byrådet. Hvis udgiften/indtægten ikke fremgår af bevillingsoversigten, skal de have særskilt tilladelse af Byrådet. Ofte vil de enkelte afdelinger eller institutioner dog have en såkaldt nettobevilling. Det betyder, at institutionen godt må bruge flere penge på et område end budgetteret, blot den har tilsvarende større indtægter eller færre udgifter på et andet område. Bevillingssystemet er en vigtig forudsætning for at kunne styre kommunens økonomi.

Beskatningsgrundlag, indkomst eller værdi, som ligger til grund for opkrævning og beregning af skat. Beskatningsgrundlag anvendes i en kommunes økonomi om den indkomstmasse og den ejendomsværdi i den pågældende kommune, som udgør grundlaget for den kommunale beskatning. Beskatningsgrundlaget bruges blandt andet, når udligningen mellem kommunerne beregnes.

Nogle af de udgifter, som kommunen har, får vi dækket af staten. Hvis kommunen får sine udgifter helt eller delvist dækket i forhold til de faktiske udgifter ("efter regning"), kaldes det refusion. Det sker især for indkomstoverførslerne, dvs. førtidspension, dagpenge og lignende. Det største tilskud fra staten gives imidlertid i form af generelle tilskud eller bloktilskud. Ved bloktilskud kan kommunen bruge pengene, som den vil.

Kommunens budget har flere funktioner. En af de vigtigste er at sikre, at der er sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det eller de kommende år. Budgettet gør det også helt klart, hvor mange penge, hvem må bruge. Det er en forudsætning for at kunne styre udgifterne. Det sker via den såkaldte bevillingsoversigt. Budgettet er også en måde at informere staten og borgerne om, hvordan kommunen bruger bl.a. sine skatteindtægter.

Hvis der sker ændringer i kommunernes udgifter til fx kontanthjælp og førtidspension som følge af konjunktursvingninger, ændres også det generelle tilskud til kommunerne. Budgetgarantien er indført for at afbøde virkningerne af konjunkturudsving, så kommunerne ikke er så sårbare i nedgangstider. Det vil sige, at i "dårlige tider" med høj arbejdsløshed osv. øges statens generelle tilskud til kommunerne, mens det i "gode tider" sættes ned.

Budgettet er delt op i udgifter til anlæg og til drift. Driftsudgifter er udgifter, der er regelmæssigt tilbagevendende. Driftsudgifter dækker fx lønninger, vand- og el-forbrug eller inventar. Anlægsudgifter er engangsudgifter, fx nybygninger eller større moderniseringsarbejder.

Dækningsafgift er en af kommunens indtægtskilder. Den kommer fra forretningsejendomme og/eller offentlige ejendomme. Kommunen kan opkræve en andel af den værdi, som bygningerne er vurderet til. Køge Kommune opkræver ikke dækningsafgift for forretningsejendomme.

Forsyningsområdet omfatter kloak, renovation, forsyning af el, varme og vand. Der er det særlige ved forsyningsområdet, at der er fuld brugerbetaling. Det vil sige, at både drift og anlæg skal finansieres fuldt ud af brugerne og ikke af skattekroner. I praksis betyder det, at forsyningsvirksomhederne enten skal spare op til anlæg fx nye kloaker eller vandboringer eller låne og så betale lånet tilbage. Området må ikke give over- eller underskud, men skal balancere i sig selv, set over en årrække.

Indkomstoverførsler dækker over førtidspension, sygedagpenge, boligstøtte, integrationsydelse og kontanthjælp, som alle er lovbundne udgifter. Kommunen udbetaler pengene, men får udgiften helt eller delvist dækket fra staten gennem refusion.

KL er kommunernes interesseorganisation. KL er kommunernes talerør over for regering, Folketing, EU osv., og fungerer også som arbejdsgiverorganisation, fx under overenskomstforhandlinger. KL giver også rådgivning, information, udgiver vejledninger, blanketter mv. og andre serviceydelser. Alle landets kommuner er medlem af KL.

Lov- og cirkulæreprogrammet samler op på alle statslige ændringer af love og regler, der har økonomiske konsekvenser for kommunerne. Fx om kommunerne skal løse opgaver, der tidligere lå i statsligt regi. Hensigten er, at kommunerne i så fald skal have øget statsligt tilskud svarende til ekstraudgifterne.

Når der lægges budget, er der naturligvis mest fokus på det kommende år, men der laves også et overslag for yderligere tre år. Dvs. at der faktisk kigges fire år ud i fremtiden i budgetlægningen. Grunden til, at der ikke kun bliver arbejdet på det førstkommende år, er for at få et overblik over, om der kommer store ændringer i udgifterne i de kommende år. Udgifter som man allerede på nuværende tidspunkt skal tage højde for eller arbejde på at dæmpe.

Rammeberegningen bruges, når det første udkast til et nyt årsbudget beregnes. Budgettet er stykket sammen af en lang række områder, også kaldet budgetrammer. For hver ramme er der en meget konkret beskrivelse af, hvordan budgetbeløbet skal reguleres fra år til år, typisk i forhold til befolkningens alderssammensætning. Her anvendes kommunens befolkningsprognose. Ved beregningen af det første budgetudkast tages der udgangspunkt i det forudgående års budget. Det enkelte rammebeløb reguleres for forventede prisstigninger og ændringer i den relevante befolkningsgruppe eller andet. Alle rammebeløbene lægges sammen og udgør de samlede driftsudgifter.

Nogle af de udgifter, som kommunen har, får vi dækket af staten. Hvis kommunen får sine udgifter helt eller delvist dækket i forhold til de faktiske udgifter ("efter regning"), kaldes det refusion. Det sker især for indkomstoverførslerne, dvs. førtidspension, dagpenge og lignende. Det største tilskud fra staten gives imidlertid i form af generelle tilskud eller bloktilskud. Ved bloktilskud kan kommunen bruge pengene, som den vil.

Kommunernes "fagforening", KL, indgår hvert år en aftale med regeringen. Den indeholder maksimumsgrænser for væksten i driftsudgifterne og for anlægsniveauet, samt specielle temaer, som kommuner bør beskæftige sig med og lignende. Aftalen indgås i juni måned. Baggrunden er, at regeringen gerne vil have sin politik gennemført - ikke mindst den økonomiske politik. Men kommunerne har udstrakt selvstyre, dvs. de må bestemme meget selv i forhold til andre lande. Og den enkelte kommune handler ikke automatisk i overensstemmelse med regeringens politik. Aftalen gælder for kommunerne som helhed, dvs. at nogle kommuner godt kan have højere driftsudgifter end aftalt, når blot andre kommuner ligger tilsvarende lavere. Aftalen er i princippet frivillig forstået på den måde, at der ikke er sanktioner forbundet med overtrædelse af aftalen. Dog har regering / Folketing altid ret til via lovgivning at pålægge kommunerne at gøre/ikke gøre noget. Derfor er der en kraftig motivation for kommunerne for at overholde aftalen.

Serviceudgifterne i kommunen er alle de udgifter, der ikke er brugerfinansierede (forsyningsområdet), eller er indkomstoverførsler, som er lovbundne. Det vil sige udgifter til daginstitutioner, skoler, ældrecentre, veje, grønne områder, sundhedstjeneste, administration, fritidsfaciliteter, biblioteker osv.

Kommunerne har mulighed for at vælge mellem en af staten på forhånd garanteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet (statsgaranti) eller en af kommunen budgetteret indtægt fra indkomstskatten og tilskuds- og udligningssystemet (selvbudgettering). Vælger kommunen at selvbudgettere, forventes kommunen tre år efter budgetåret at få en efterregulering på baggrund af en endelig opgørelse af de faktiske beløb i budgetåret. Beregningerne af det forventede provenu er baseret på de senest kendte skøn for befolkningstallet og udviklingen i udskrivningsgrundlaget. Hvis forudsætningerne ikke holder, kan kommunen enten opleve en større gevinst, en mindre gevinst eller et egentligt tab (dvs. kommunen skal tilbagebetale penge til staten).

Et statsgaranteret udskrivningsgrundlag er, når staten ud fra sine egne beregninger og vurderinger siger: "Vi tror jeres udskrivningsgrundlag vil blive på X kr. i budgetåret, og alle økonomiske mellemværender mellem os som stat og jer som kommune vil blive beregnet ud fra dette beløb. Hvis udskrivningsgrundlaget bliver mindre end beregnet, dækker vi underskuddet. Bliver det større, må I selv bære tabet." Det er frivilligt, om kommunen vil tage imod tilbuddet. Hvis kommunen vælger ikke at tage imod statsgarantien, er det fordi man i kommunen tror på et bedre udskrivningsgrundlag end staten. Ordningen blev indført for at undgå meget store efterreguleringer af bloktilskud osv., når det viste sig, at udskrivningsgrundlaget var et andet end forventet.

Totalbudgettet giver overblikket over de samlede udgifter og indtægter i kommunen.

Udligning går ud på at mindske den økonomiske forskel mellem de danske kommuner. Der er to typer af udligning: udligning af beskatningsgrundlag og udligning af udgiftsbehov. Kommunerne er jo meget forskellige, både hvad angår indtægter, og hvad angår udgifter. De kommuner, der har mange børn, socialt belastede familier og/eller ældre vil normalt være tvunget til at bruge relativt mange penge på servicetilbud. Fx dagpasning, skoler, familierådgivning og ældreboliger. Modsat har en kommune med relativt mange borgere i den erhvervsaktive alder ikke behov for så mange servicetilbud. Samtidig med at beskatningsgrundlaget ofte vil være bedre. Ordningen fungerer på den måde, at de kommuner, der har et bedre beskatningsgrundlag end landsgennemsnittet betaler til de kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. Og de kommuner, der har lavere udgifter på grund af befolkningens aldersmæssige sammensætning eller sociale forhold, betaler til de kommuner, der ligger over landsgennemsnittet.

Udskrivningsgrundlaget er alle skattepligtige indkomster minus personfradrag i hele kommunen. Jo højere udskrivningsgrundlag, desto bedre muligheder for indtægter via den personlige indkomstskat.