---
title: "Styrket affaldstilsyn"
description: "Fra 1. januar 2025 skal kommunerne udføre Styrket Affaldstilsyn"
date: "2026-04-08"
created: "2025-05-08"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Virksomhed](https://www.koege.dk/virksomhed)

                    [Opstart og ændring af virksomhed](https://www.koege.dk/virksomhed/opstart-og-aendring-af-virksomhed)

                    [Miljøtilladelser](https://www.koege.dk/virksomhed/opstart-og-aendring-af-virksomhed/miljoetilladelser)

                [Styrket affaldstilsyn](https://www.koege.dk/virksomhed/opstart-og-aendring-af-virksomhed/miljoetilladelser/styrket-affaldstilsyn)

# Styrket affaldstilsyn

Har du en virksomhed? Så skal du være opmærksom på nye regler om styrket affaldstilsyn fra 1. januar 2025.

Fra 1. januar 2025 skal kommunerne og Miljøstyrelsen føre styrket affaldstilsyn.

Styrket affaldstilsyn går ud på, at alle virksomheder skal have affaldstilsyn, uanset deres type og størrelse – fx også supermarkeder, frisører, butikker, kontorerhverv og mange andre. Formålet med tilsynene er at få øget genanvendelsen af erhvervsaffald. I dag bliver ca. 30 % af det genanvendelige erhvervsaffald sendt til forbrænding, og det er ikke godt.

På et affaldstilsyn kontrollerer kommunen, om virksomheden eller landbruget sorterer, opbevarer og bortskaffer sit affald korrekt, og vejleder om forbedringer. Miljøstyrelsen vil fra august 2025 løbende udvælge de virksomheder som kommunen skal føre styrket affaldstilsyn med.

Virksomheder, der får miljøtilsyn i forvejen (som fx autoværksteder, maskinværksteder, produktionsvirksomheder og landbrug/husdyrbrug), vil fremover også få et styrket affaldstilsyn hver gang kommunen udfører et basis-miljøtilsyn. Dvs. mindst én gang hvert 6. år for mindre virksomheder og mindst én gang hvert 3. år for godkendelsespligtige virksomheder.

## Brugerbetaling for affaldstilsyn

Taksten for affaldstilsyn fastsættes af den enkelte kommune.

Affaldstilsyn skal være 100 % gebyrfinansieret, hvilket betyder at tilsynsmyndighedens samlede udgifter til tilsynet, herunder varsling, forberedelse, tilsynsbesøg, afrapportering, opfølgning og indrapportering til Miljøstyrelsen, samt udgifter til transport, udstyr og øvrige omkostninger skal dækkes af gebyret. Hver myndighed (kommuner og Miljøstyrelsen) skal derfor fastsætte deres egen takst, hvert år.

**Taksten for affaldstilsyn i Køge Kommune er i 2026 på 888 kr. pr. time.**
Gebyret opkræves som udgangspunkt umiddelbart efter affaldstilsynets afslutning på den enkelte virksomhed.

## Miljø

Torvet 1, 4600 Køge

miljoe@koege.dk

56672024
