---
title: "Vigtig information til bygherre og kloakmester"
date: "2025-12-08"
created: "2023-01-02"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Virksomhed](https://www.koege.dk/virksomhed)

                    [Opstart og ændring af virksomhed](https://www.koege.dk/virksomhed/opstart-og-aendring-af-virksomhed)

                    [Miljøtilladelser](https://www.koege.dk/virksomhed/opstart-og-aendring-af-virksomhed/miljoetilladelser)

                [Vigtig information til bygherre og kloakmester](https://www.koege.dk/virksomhed/opstart-og-aendring-af-virksomhed/miljoetilladelser/vigtig-information-til-bygherre-og-kloakmester)

# Vigtig information til bygherre og kloakmester

***Denne side skal videregives til kloakmester, således at kloakmester er bekendt med Køge Kommunes krav til arbejdet og dokumentation for korrekt separatkloakering, når der gives tilbud på opgaven.***

## Køge Kommune stiller følgende krav til kloakarbejde og kloakmester

- Kloakmester skal være autoriseret.
- Når kloakmester påtager sig opgaven, skal han kortlægge ejendommens nuværende kloakforhold.
- Kloakmester skal fremsende anmeldelse og kloakprojekt til Køge Kommune, inden han påbegynder kloakarbejdet.
- Kloakmester skal fremsende færdigmelding og ”som udført” kloaktegning til Køge Kommune, når arbejdet er udført.
- Send gerne pr. e-mail til spildevand@koege.dk. Angiv adresse i emnefelt og påfør evt. ejer til orientering.

## Køge Kommune stiller følgende krav til dokumentation i forbindelse med separatkloakering (skal fremgå af kloaktegningen)

- Kloaktegning skal vise **hele** ejendommens kloaksystem – både spildevand og regnvand. Det skal være tydeligt angivet, hvad der er regnvand (stiplet/blå streg) og spildevand (fuld streg/rød).
- Den skal vise ny og eksisterende kloak. Kloakmester kan evt. vise med entreprisegrænser, hvad han har udført.
- Den skal vise tilslutning og placering af skelbrønde/stik til regnvand og spildevand. Skelbrønde/stik der ikke er i brug, skal afproppes.
- Ledningsmaterialer og dimensioner (Bt, PP, PVC) skal fremgå.
- Angiv hvad der er tagbrønde, køkkenvask, gulvafløb, wc mv.
- Angiv retning (nordpil) eller veje og skel.
- Gamle installationer som køkken/fedtbrønde og evt. gamle bundfældningstanke skal sløjfes.
- Faskiner, regnbede mv. skal angives.
- Det skal fremgå, om det er ”kloakprojekt” (ved anmeldelse) eller ”som udført” (ved færdigmelding)
- Ejendommens adresse skal fremgå.
- Kloakmesters stempel/kontaktoplysninger og/eller underskrift, CVR.nr samt en dato skal fremgå.

## OBS! Køge Kommune stiller krav om, at spildevandsledninger skal være tætte. Kravet gælder alle udvendige ledninger fra sokkel og frem til tilslutning

- Spildevandsystemet skal være tæt således, at der ikke sker indsivning af uvedkommende vand (f.eks. grundvand) til kloaksystemet. Ligesom der heller ikke må ske udsivning af spildevand.
- Det er ikke et krav, at der lægges nye ledninger til spildevand, men det anbefales, hvis det eksisterende system er ældre.
- Hvis eksisterende kloaksystem genbruges til at være det fremtidige spildevandssystem, så skal kloakmester redegøre for ledningsmaterialer, tæthed og funktionalitet. Dokumentation er en tæthedskontrol eller en certificeret tv-inspektion (DTVK), som sendes til Køge Kommune.

## Lovhjemmel

- LBK nr. 1093 af 11. oktober 2024 med senere ændringer, Miljøbeskyttelseslovens §28, §30 og §65, stk. 1 og 2.
- BEK nr. 1446 af 27. november 2025 med senere ændringer, Spildevandsbekendtgørelsens §14.
