Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Arbejde og uddannelse Handicap, førtidspension, fleksjob og seniorjob  Førtidspension

Førtidspension

Førtidspension er en mulighed for dig, der er fyldt 40 år og ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob.

Kan du få førtidspension?

Førtidspension kan være en mulighed, hvis du er fyldt 40 år og din arbejdsevne er varigt og så væsentligt sat ned, at du ikke kan arbejde i et almindeligt job eller i et fleksjob. Hvis du er under 40 år, kan du kun i særlige tilfælde få tilkendt førtidspension.

Du er ikke berettiget til førtidspension, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode, eller hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem en beskæftigelsesrettet indsats, behandling eller lignende.

Sådan gør du

Det er Jobcenteret, der vurderer, om du har ret til førtidspension. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb først. I vurderingen ser Jobcenteret på en række forhold såsom din uddannelse, din erfaring fra arbejdsmarkedet og dit helbred.

Til brug for vurderingen af din arbejdsevne laver Jobcenteret en rehabiliteringsplan i samarbejde med dig. Planen beskriver blandt andet dine ressourcer og muligheder i forhold til krav, der stilles på arbejdsmarkedet.

Kontakt Jobcenteret, hvis du ønsker at ansøge om førtidspension.

Jobcenter Køge

Torvet 1, 4600 Køge

Åbningstider og telefontider

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje