Køge Dige

Køge Dige er et af Danmarks største og mest ambitiøse kystsikringsprojekter. Diget vil, når det står færdigt, strække sig over det meste af kommunens kyststrækning fra Skensved Å mod nord, ned over Køge Havn og mod Vedskølle Å syd. Projektet har til formål at beskytte boliger for omkring 16.000 mennesker samt mod tab af værdier for op mod 3,9 mia. kr. i kommunens kystnære byområder i tilfælde af stormflod.

Seneste nyt

Ganske snart - i uge 50 - går de geotekniske boringer forud for anlægsprocessen af Køge Dige i gang. Arbejdet består i, at der udtages boreprøver langs hele digets forløb, så vi får viden om, hvordan diget skal udformes på det præcise jordstykke. 
Hvis der skal tages boreprøver på din ejendom, vil du blive kontaktet inden arbejdet sættes i gang. 
Vi forventer, at undersøgelserne bliver afsluttet til januar, hvorefter de vil indgå i den videre proces med udformningen af forslag til det endelige projekt.


foto af geotekniske boringer i Køge Havn
Billedtekst: I Køge Havn er de geotekniske boringer forud af anlægsprocessen af Køge Dige allerede gennemført

Hvad er Køge Dige?

Køge Dige er et af Danmarks mest ambitiøse kystsikringsprojekter. Det har til formål at beskytte boliger for omkring 16.000 mennesker samt erhverv og mod tab af værdier for op mod 3,9 mia. kr. i Køge Kommunes kystnære byområder i tilfælde af oversvømmelser fra havet. 

Diget vil, når det står færdigt, beskytte Køge Kommunes kystnære byområder og strække sig fra Skensved Å mod nord, over Køge Havn og mod Vedskølle Å i syd. Der etableres sluser i Skensved Å og Snogebækken for at undgå, at vandet trænger ind i baglandet via vandløbene, samt en højvandsport i Køge Havn som skal forhindre vandet i at sprede sig til bymidten via Havnen og Køge Å. Nedenfor på kortet kan du se de områder, der bliver berørt, hvis vi oplever en vandstand på 2,8 meter. 

Køge Dige skal finansieres af det kommende digelaug. Alle ejere af fast ejendom, som får gavn af diget, skal være medlem af digelauget. Forslag til bidragsfordeling er under udarbejdelse, og sendes i høring sammen med projektet, når det er klar. 

Køge Dige vil have en højde på ca. 2,8 meter over havets overflade og bliver som udgangspunkt etableret nord og syd for byen, som et traditionelt dige, opbygget af et lerlag med en kerne af sand – oven på diget lægges muld og sås græs. Ved Køge Havn og Køge Marina og andre udvalgte strækninger etableres beskyttelsen som højvandsmure og mobile løsninger.

Oversigtskort over Køge Dige

Kort over oversvømmet område

Se kort over berørte ejendomme nederst på siden.

Kystlinjen er i forhold til Køge Dige opdelt i tre områder

Område 1 er den nordlige del af Køge Dige, som går fra Skensved Å på kommunegrænsen til Solrød til lige nord for Køge Marina. I området arbejdes med udgangspunkt i et sammenhængende dige, som dog ved helt særlige hensyn kan ændres til en mur eller mobile løsninger. Diget følger østsiden af Københavnsvej og de bebyggede områder og placeres, så vi påvirker Natura2000-området ved Ølsemagle Revle mindst muligt. Der etableres sluser i Skensved Å og Snogebækken, slusen i Skensved Å etableres af Solrød Kommune i løbet af 2022. Samtidig arbejdes der for, at der bliver etableret en rekreativ sti mellem Nordstranden og Revlen. 

Område 2 udgør den centrale del omkring Køge Havn og Køge Marina. I Køge Havn arbejdes med en kombination af terrænhævninger, fx bump på veje, højvandsmure og mobileløsninger, så vi tager hensyn til områdets virksomheder og brugere. Der etableres en højvandsport i Køge Havn.  Ved Køge Marina arbejder vi med diger mod nord og syd, kombineret med højvandsmure og mobile løsninger omkring den Marinaens bebyggelse. 

Her en række illustrationer fra projektet på Marinaen:

Illustration fra dige projekt på marinaen


Område 3 udgør den sydlige del og dækker kystlinjen fra Søndre Havn til Vedskølle Å. Der etableres et dige fra Søndre Havn til Strandvejen umiddelbart syd for Hotel Comwell. Den nuværende grussti fra Strandpromenaden til Comwell bliver indbygget i det kommende dige på strækningen. Strandvejens beliggenhed er så høj, at den i sig selv udgør beskyttelsen, og der skal mod syd indarbejdes et tværdige i skoven umiddelbart nord for Vedskølle Å, for at sikre at der ikke ledes vand fra vandløbet ind til byen ved oversvømmelser fra havet. 

Du kan læse mere om projektet i dispositionsforslaget, som i de igangværende faser detaljeres og justeres til det endelige forslag:

Dispositionsforslag

Tidsplan

illustration af tidslinje for Køge Dige december 2021

Den detaljerede udformning af projektet er nu under udarbejdelse sammen med den endelige model for finansieringen – den såkaldte bidragsfordeling. Begge dele skal indgå i ansøgningen om kystbeskyttelse, som forventes klar til politisk behandling i 2022, hvorefter de sendes i offentlig høring. Høringssvarene vil indgå i den videre sagsbehandling.  

Det forventes, at Køge Kommune træffer afgørelse om den endelige udformning af Køge Dige i 2022, hvorefter der er en klagefrist på 4 uger. Indkomne klager behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet, som har en klagebehandlingstid på op til 6 måneder.  

Hvis Kommunens afgørelse ikke hjemvises af Miljø- og Fødevareklagenævnet, kan udførelsen af Køge Dige gå i gang. Udførelsen forventes igangsat 2023, og tager ca. 6 måneder.  

Kommunen vil undervejs tage initiativ til at oprette et digelaug, som med repræsentanter for de direkte berørte borgere, skal overtage anlægget, når det er færdigt. Dette forventes at ske i 2022.


Processen indtil nu

Klima- og Planudvalget samt Teknik- og Ejendomsudvalget besluttede den 8. april 2021, at forvaltningen skulle arbejde videre med en todelt løsning samt højvandsport i Køge Havn. Du kan læse referatet her:


8. april 2021 KPU
8. april 2021 TEU


Klima- og Planudvalget samt Teknik- og Ejendomsudvalget besluttede den 12. august 2021, at forvaltningen skulle arbejde videre med en lokal løsning ved Havstokken, og principperne for bidragsfordelingen, som blev forelagt på mødet. Du kan læse referatet her:


12 august 2021 KPU

12. august 2021 TEU



Borgermøde 6. februar 2020 om lokalplan, kommuneplantillæg og miljørapport. Du kan læse referatet her:

Referat fra borgermøde den 6. februar 2020 

Borgermøde 27. september 2018 om VVM. Du kan læse referatet her:

Referat fra borgermøde den 27. september 2018 

Byrådet besluttede den 20. marts 2018 at fremme kystbeskyttelsesprojektet:

Fremme af kystsikringsprojekt

Debatoplæg om kystsikring i Køge Kommune. Læs folderen her:

Debatoplæg 

Borgermøde 9. juni 2016 om sikring af Køge mod stormflod og stigende havvandsspejl. Du kan læse referatet her:

Referat fra borgermøde den 9. juni 2016

Byrådet besluttede den 24. maj 2016 at rejse kystbeskyttelsessagen:

Læs Byrådets beslutning den 24. maj 2016 - Kystbeskyttelse

Hvorfor laver vi Køge Dige?

Køge Dige har til formål at beskytte de kystnære byområder i og omkring Køge by og Ølsemagle i tilfælde af stormflod eller oversvømmelser fra havet. 
Det forventes, at risikoen for stormflod i fremtiden vil stige i takt med, at havvandsspejlet stiger. Prognoserne forudsiger, at havvandspejlet i Køge Bugt forventes at stige med 24 cm frem mod 2050. 
Stormflod er en teknisk betegnelse for en højvandshændelse, der sker med mere end 20 års mellemrum. I Køge Bugt skal der helt specielle forhold til for, at havvandet vil stige så meget, at landarealerne bliver oversvømmet. Til gengæld vil store områder, især omkring Ølsemagle og Køge by, blive oversvømmet hvis det sker. Områderne
 her er lavtliggende og meget flade, og en meget stor del af byområderne ligger under 2 meter over normal vandstand.

Kort over oversvømmet område

Startskuddet til Køge Dige

Køge Kommune fik sin første klimatilpasningsplan i 2014. Her blev det kortlagt, hvor klimaforandringerne kunne føre til de største tab af samfundsmæssige værdier. Klimatilpasningsplanen viste, at langt den største risiko for tab af værdier kom fra en stormflod fra Køge Bugt - en risiko som tilmed ville stige betydeligt i årene fremover. 
Staten har også udpeget Køge Bugt som et risikoområde for oversvømmelse efter EU’s oversvømmelsesdirektiv. Køge Kommune har derfor vedtaget en risikostyringsplan for kystzonen for planperioden 2022-2027. 

Der er siden 2015 lavet en del analyser og forundersøgelser i forhold til Køge Dige, efter at Byrådet besluttede at rejse kystbeskyttelsesprojektet den 24. juni 2016, og efterfølgende den 20. marts 2018 besluttede at fremme projektet. 
Forundersøgelser, idefase mv. har ledt os hen mod det projekt, som er vist i dispositionsforslaget, og som vi nu arbejder for at få realiseret. Projektet vil blive justeret i forbindelse med detailprojekteringen, under hensyntagen til naturforhold og dialogen med de direkte berørte interessenter.

Klimatilpasningsplan

Risikostyringsplanen

Dispositionsforslag

Kommunen har tidligere undersøgt, om der kan etableres et dige på Ølsemagle Revle, men det er ikke muligt at få tilladelse til, da diget kan skade Natura2000-områdets helt særlige prioriterede naturtyper.  
Som udgangspunkt er det forbudt at planlægge eller etablere projekter i Natura2000-områder, og hvis det er eneste mulighed, er man forpligtet til at vælge det alternativ, der påvirker områdets natur mindst muligt. Det er miljøministeren, der kan give en tilladelse til fravigelse af forbuddet for at planlægge og etablere projekter i et habitatområde.  

Nedenfor kan du finde forundersøgelser og analyser, som er udarbejdet i forbindelse med projektet:

Katalog med løsninger 2015

Skitseprojekt

Sandsynlighed for stormflod, notat udarbejdet af Cowi

Selv små vandstigninger har betydning

Pålandsvind alene giver kun relativt små oversvømmelser i kystområdet – men det kan betyde, at det er vanskeligt for regnvandet at strømme ud til havet via vandløbene, og at lavtliggende områder inde i land bliver oversvømmet. 
Det var eksempelvis tilfældet 3. juledag i 2015, hvor et kraftigt regnvejr gav store oversvømmelser, fordi jorden var total vandmættet af meget nedbør over en længere periode, samtidig med at vandstanden i Køge Bugt var middelhøj dvs. 0,5-1 meter.  

Middelstore oversvømmelser kan ske, når vind gennem længere tid presser store mængder vand ind i Kattegat og videre via Østersøen op i den Botniske Bugt – og denne vandmasse ved tilbageløb, når frem til Køge Bugt. Sådanne hændelser er heldigvis sjældne, men den 4. januar 2017 medførte ”After-Urd” oversvømmelser – dog i den lavere ende af skalaen, hvor den maksimale vandstand, der blev målt i Køge Havn, var på 1,57 meter.  

En af de helt store hændelser, i den periode, hvor vejrsystemet er beskrevet, er oversvømmelsen i november 1872, hvor vandstanden blev anslået til 2,86 meter i Køge. Dengang var det en orkan fra øst, der varede i tre dage, som flyttede store vandmasser ind i Køge Bugt. I Køge skete der ikke tab af menneskeliv, men det var tilfældet på Lolland. Sidste større hændelse skete i 1904, hvor vandet kom over 2 meter. Se historisk materiale fra 1872 og 1904.

Fotos fra 4. januar 2017

Stormfloden 1872

Stormfloden 1904

Som det ses på figuren herunder, har der tilbage i tiden været stormfloder, hvor vandet sandsynligvis har været endnu højere. Risikoen for en stormflod på mere end 2,8 meter er meget lille – og i det tilfælde ville Køge Dige kunne yde delvis beskyttelse, idet havvandet holdes tilbage i starten af hændelsen, hvilket ville give tid til midlertidige løsninger til forhøjelse af diget, evakuering mv. 

Graf visende stormfloder i Køge Bugt i 1000 år

Hvem får gavn af Køge Dige?

Køge Dige beskytter kommunens kystnære byområder, og det er borgere og virksomheder i disse områder, der får gavn af diget. 

Det er ejere af fast ejendom, der bliver beskyttet mod oversvømmelse eller opnår andre fordele ved projektet, som bliver bidragspligtige, og dermed skal betale for projektet. Sammen med bidragspligten følger også pligten til at være medlem af den kommende digelaug. Medlemspligten tinglyses på hver enkelt ejendom. 
Digelauget skal stå for den fremtidige drift- og vedligeholdelse af diget, samt for en evt. udbygning af diget, hvis der på et tidspunkt bliver behov for det. 

Bidraget vil som udgangspunkt blive beregnet som en promille af den enkelte ejendoms ejendomsværdi. Den endelige model er endnu ikke fastlagt, men vil blive offentliggjort og sendt i høring sammen med det endelige projekt.  

Tilbagebetalingen sker enten på en gang eller over 25 år, hvor bidraget opkræves sammen med ejendomsskatten.

Se kort over berørte ejendomme nederst på siden.


Spørgsmål og svar

Hvad betyder projektet for mig?

For borgere og besøgende i kommunens kystnære områder sikrer Køge Dige, at hverdagen kan fortsætte som hidtil, også selvom der kommer en større stormflod op til en kote på 2,8 meter fra Køge Bugt. Infrastruktur, forsyning af fx el og vand fungerer, skoler, institutioner og anden offentlig service fungerer og byens handel og områdets virksomheder er sikret med diget. Derudover sikres offentlighedens adgangen til kysten som hidtil.  

For ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse eller andre fordele af projektet betyder det, at ens ejendom og værdier bliver beskyttet mod oversvømmelse, ligesom det giver tryghed og sikrer adgangen til og fra ens ejendom. 

Man bliver også bidragspligtig, og skal hvert år betale for sin andel i af projektet. Bidraget fastsættes om en fast promille af den offentlige ejendomsvurdering. Man kan enten vælge at betale sin del af anlægsudgiften på en gang eller vælge at tilbagebetaling sker over 25 år. Uanset hvordan man vælger at betale for anlægsudgiften, vil der hvert år være udgifter til drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen. Der oprettes et digelaug til at stå for driften og vedligeholdelsen af diget. Det skal alle bidragspligtige være medlem af.  
Ejere af fast ejendom, som vil få anlæg på eller op ad deres matrikel bliver kontaktet af Køge Kommune, så der kan laves aftaler omkring udformningen af anlægget på den enkelte ejendom.  Køge Kommune arbejder for, at der kan indgås frivillige aftaler med de berørte grundejere. Hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale, kan der jf. kystbeskyttelsesloven eksproprieres til anlægget. 


Hvor ofte sker der stormflod? 
Det er ikke til at sige hvor tit det sker – men sandsynligheden for at en 100 års-hændelse sker, er 1% inden for det næste år. En 100 års-hændelse er defineret som at vandet stiger til ca. 2 meter, hvis man benytter den statistik, som Cowi har udarbejdet for Køge Kommune. 
Hændelsen som den i 1872 på 2,8 meter er sat til en hændelse, der sker hver 270 år, hvilket betyder at, der er 0,37% sandsynlighed for at det sker til næste år. Der har været 4 stormfloder af den størrelsesorden de sidste 400 år. 

Hvor høj bliver sikringen? 
Anlægget etableres med en topkote på 2,80-3,0 meter over normalt havvandsspejl (DVR 90). Anlægget forventes at få en levetid på ca. 30 år, hvorefter det muligvis skal forhøjes, men det afhænger af, hvor hurtigt vandstanden i havet stiger. 

Hvor finder jeg yderligere information om Køge Dige? 
Du kan læse mere om projektet på Køge Diges hjemmeside 
Her finder du nyheder, tidsplaner og andet, som belyser projektet. 

Hvad betyder det for min ejendom? 
Hvis din ejendom bliver beskyttet eller opnår andre fordele af projektet, så bliver du bidragspligtig. Som bidragspligtig, skal du være medlem af det kommende digelaug. Medlemspligten tinglyses på din ejendom. 

Hvem bliver økonomisk berørt af kystsikringsprojektet? 
Ejere af fast ejendom, som opnår beskyttelse mod oversvømmelse eller anden fordel af projektet. Se kort over berørte ejendomme nederst på siden.

Hvad skal jeg betale som bidragspligtig? 
Betalingen til kystsikringen udregnes som en fast promille af ejendommens til enhver tid gældende offentlige ejendomsværdi. Den offentlige ejendomsværdi kan du finde på din ejendomsskattebillet. 
Den endelige fastlæggelse af bidraget sker, når de faktuelle omkostninger er kendt og afgrænsningen af de konkrete risikozoner er fastlagt. 
De seneste beregninger viser, at ved en anlægsudgift på 150 mio. kr. vil grundejere, der alene skal betale grundbidrag, betale mellem 140 og 210 kr. pr. mio. kr. i ejendomsværdi om året. Grundejere i risikozonen skal betale mellem 400 og 450 kr. pr. mio. kr. i ejendomsværdi om året, og grundejere i højrisikozonen skal betale mellem 620 og 690 kr. pr. mio. kr. i ejendomsværdi om året.  
Forslag til den endelige bidragsmodel sendes i høring sammen med det endelige forslag til projektet, og her vil udgifterne for de enkelte ejendomme også fremgå mere præcist. 

Hvordan betaler jeg? 
Betalingen til digelaget opkræves sammen med ejendomsskatterne. 

Hvorfor skal vi, hvis ejendomme ligger over 2,8 meter over havet og dermed ikke beskyttes af Køge Dige, også betale bidrag? 
Selv hvis din ejendom er er beliggende over kote 2,8 meter, kan du alligevel være bidragspligtig. Det vil i givet fald være fordi, du opnår andre fordel ved projektet. Andre fordele er sikring af adgangen til ejendomme, hvor adgangsveje gennem oversvømmede områder, sikring er ejendomsværdi og sikring af områdets omdømme.  

 
Hvad sker der, hvis min ejendomsvurdering ændres? 
Hvis din ejendomsværdi ændres, så vil det indgå i den årlige regulering. Hvert år inden 1. oktober fastsætter kommunalbestyrelsen bidragssatsen for det kommende år. Det er reguleret i Kystbeskyttelsesloven. 
  
Hvem sørger for, at anlægget bliver bygget? 
Køge Kommune står for udarbejdelse af projekt, dialog med grundejere, dialog med andre myndigheder, herunder Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen, myndighedsbehandling, oprettelse af digelaug og anlæg af projektet. 
 
Hvad koster det samlede anlæg? 
Det er svært præcist at beregne en pris på det samlede dige projekt, før projektets konkrete udformning er endelig godkendt. Udgiften til det samlede anlæg er anslået til at ligge på 150 mio. kr. Der laves et nyt overslag, når den endelige udformning af Køge Dige er på plads. Det er først på det tidspunkt, der kan indhentes tilbud på de enkelte elementer af diget. Prisen kan også blive påvirket af eventuelle statslige tilskud. 
 
Hvem står for drift og vedligeholdelse? 
Det kommende digelaug får ansvaret for drift og vedligeholdelse. Digelauget kan vælge at udpege en entreprenør til at stå for arbejdet. 
 
Hvad koster drift og vedligeholdelse? 
Udgiften til drift og vedligeholdelse er anslået til at udgøre ca. 2 % af anlægssummen svarende til 3 mio. kr. årligt. Der laves et nyt overslag, når den endelige udformning af Køge Dige er på plads. 
 
Hvornår bliver projektet godkendt? 
Det forventes, at projektet bliver godkendt i løbet af 2022. 
 
Hvornår går bliver Køge Dige etableret? 
Det forventes at anlægsprojektet går i gang i marken i midten af 2023, hvis ikke der kommer klager, som stopper projektet.  
 
Hvordan organiseres de ejendomme, der skal bidrage økonomisk til kystsikringsprojektet? 
De organiseres i et digelaug. Køge Kommune står for oprettelsen af digelauget, som vælger en bestyrelse. Køge Kommune skal godkende digelaugets vedtægter. 
 
Hvad er et digelaug? 
Et digelaug svarer til en grundejerforening. Digelauget bliver ejer af Køge Dige og får ansvaret for drift og vedligeholdelse af anlægget.  
De, der opnår beskyttelse eller andre fordele og dermed bliver bidragspligtige, er medlemmer af digelauget. 
Repræsentanterne vælges efter reglerne i vedtægterne på en årlig generalforsamling. 
 
Skal man være med i det kommende digelag, hvis man bliver beskyttet? 
Ja, hvis ejendommen ligger inden for de endelige zoner, hvor der er bidragspligt, så vil der også være pligt til at være med i digelauget. Medlemskab af digelauget tinglyses på ejendommen. 
 
Hvornår bliver der etableret et digelaug? 
Den endelige tidsplan for etablering af digelauget er endnu ikke fastlagt. Kommende medlemmer af digelauget vil blive inviteret via e-boks i forbindelse med oprettelse og stiftende generalforsamling. 
Tidsplanen vil blive lagt på projektets hjemmeside, når den er klar. 
 
Skal der være diger alle steder - eller kan man bygge en mur? 
For at gøre det så sikkert og økonomisk forsvarligt som muligt, tager projektet udgangspunkt i, at der etableres sammenhængende diger langs hele kommunens kyststrækning, der hvor der er helt særlige hensyn til ejendommenes udnyttelse etableres der højvandsmure kombineret med mobile løsninger i de åbninger, der er nødvendige for ejendommenes anvendelse fx ved Køge Havn og Køge Marina. Der skal laves sluser ved vandløb, og i Køge Havn skal der etableres en højvandsport i havnen. Slusen i Skensved etableres i samarbejde med Solrød Kommune. 
 
Hvordan opbygges et dige? 
Diget opbygges af en sandkerne beklædt med et lag af ler – oven på diget sås græs. 
 
Kan man færdes på diget? 
Det bliver muligt at færdes på dele af diget. Kommunen arbejder på, at der kan etableres en offentlig sti på diget fra Revlen til Køge Marina, ligesom der arbejdes på en sti fra Strandpromenaden til Strandvejen. På resten af diget er det ikke tilladt at færdes. 
 
Hvordan sikrer man, at havvandet ikke trænger op gennem rør og vandløb og oversvømmer bagvedliggende arealer? 
Der etableres sluser i vandløb, og højvandslukke i rør, som krydser diget. 
 
Kan regnvand fra baglandet oversvømme de lavtliggende områder, når sluserne er lukket? 
Nej. For at forhindre regnvandet fra baglandet og vandet i vandløbene i at oversvømme lavtliggende områder bag digerne, når sluserne er lukket, kombineres sluserne med pumper, som kan pumpe vandet fra åerne ud i havet, når sluserne er lukket. I Køge Havn er der faste pumper, mens der ved de øvrige vandløb anvendes mobile pumper. 

Hvorfor skal borgerne betale for kystsikringen? 
Det er vedtaget ved lov, at kommunalbestyrelsen i sin afgørelse efter Kystbeskyttelseslovens § 5 (om vedtagelse af et kystsikringsprojekt) kan pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller anden fordel ved foranstaltningerne, en bidragspligt. Bidraget fastsættes af kommunalbestyrelsen. 
 
Ødelægger projektet naturen? 
Projektet udføres for at beskytte Køge Kommunes kystnære byområder mod oversvømmelse fra havet. De bymæssige områder langs kysten ligger helt tæt op ad naturen, hvorfor det ikke kan undgås at projektet berører naturen.  
Projektet udformes således, at påvirkning af naturen minimeres mest muligt i både anlægsproces og når det endelige dige er etableret. Beskyttelsen af naturen er sikret i både EU's habitatsdirektiv og national lovgivning. 
Det kan du læse mere om i projektets miljørapport. 
 
Hvem har ansvaret for at lukke skots og opsætte de mobile løsninger, hvis der kommer varsel om oversvømmelse? 
Der udarbejdes en beredskabsplan for kystbeskyttelsen i et samarbejde mellem digelauget og det kommunale beredskab. 
 
Hvorfor bygger I Diget i en højde af 2,8 meter, når fremskrivninger siger, at der er behov for et højere dige? 
Køge Dige er et ambitiøst projekt, som tvivlsomt vil skulle udvikles og vedligeholdes i takt med, at havspejlet forventeligt stiger. Vi har under hensyntagen til de lokale forhold – både de direkte berørte borgere og naturen i området – lagt os fast på en 1. etape, som hedder 2,8 meter. Den højde vil være en god beskyttelse mange år frem i tiden. Og så vil diget blive udvikle i takt med, hvad der viser sig at være nødvendigt. Vi vil af hensyn til borgerne og naturen gå nogenlunde forsigtigt til værks samtidig med, at vi sikrer både de kystnære strækninger og selve Køge Bymidte med den højde, vi har valgt til etape 1. 





Referat fra borgermøde den 6. februar 2020

Borgermøde Køge Dige. Miljøvurdering og forslag til lokalplan.

Deltagere:

Ca. 70 borgere og Køge Kommune ved:

Klima- og Planudvalget:

Niels Rolskov (Ø), Formand
Lene Møller Nielsen (A)
Erling Larsen (A)
Thomas Kampmann (C)
Torben Haack (F)
Mette Jorsø (V)
Ken Kristensen (V)

Teknik og Miljøforvaltningen ved:

Torben Nøhr, Direktør
Bjarne Svendsen, Miljøchef
Troels Wissing, Planlægger
Ina Holleufer Jaller, Projektleder
Jens Christian Kaas, Projektmedarbejder
Merete Olsen; Projektmedarbejder

Orbicon ved:

Claus Goldberg, projektleder

Sted:

Rådhusets kantine den 6-2-2020 kl. 19-21 

Referent:

Merete Olsen og Jens Christian Kaas

Dagsorden:

1. Velkomst ved Klima- og Planudvalgsformand v. Niels Rolskov
2. Baggrund og tidsplan v. Projektleder, Ina Holleufer Jaller
3. Præsentation af projekt, lokalplan og visualiseringer v. Byplanlægger, Troels Wissing
4. Præsentation af miljøkonsekvensrapport v. Claus Goldberg fra Orbicon
5. Kl. 20 Pause
6. Spørgsmål og kommentarer
7. Afrunding v. Klima- og Planudvalgsformand, Niels Rolskov

Ad 1 – 4.

Blev gennemført med tilhørende oplæg, der ses på dok nr. 2019-016488-21.

Ad 6. Spørgsmål og kommentarer.

Efter pausen var der stor spørgelyst til projektet og efter bedste evne er både spørgsmål og svar gengivet her:

1. Hvorfor er Køge Kyst ikke med i projektet?
Sv: Køge Kyst skal som led i deres projekt også etablere en højvandsbeskyttelse til kote 2,8 meter rundt om hele deres bebyggelse og det skal sluttes sammen med Køge Dige projektet inden Køge Kyst afleverer området til Køge Kommune.

2. Kan diget fungere effektivt i en højvandssituation med de skarpe vinkler, som der nu fremgår af alternativ 2 og i det sydlige område?
Sv. Det er allerede vurderet af Sweco, men det skal vurderes yderligere og kommunen har derudover det som et emne på et kommende møde med Kystdirektoratet. 

3. Er detailplanlægningen færdig?
Sv: Nej dette er en foreløbig skitse af projektet, men lokalplanen giver de arealmæssige rammer.

4. Er der kontakt med tilstødende kommuner?
Sv: Ja vi har løbende kontakter med Solrød Kommune i Nord og Stevns Kommune i syd. Det er vigtigt at vandet ikke kan komme bagom og ind i vores kommune.

5. Er der nogen arkitekter på til at sørge for at det kommet til at se godt ud i landskabet/byen?
Sv. Ja, der tilknyttes landskabsarkitekter, så det tilpasses omgivelserne. Et primært formål er, at det virker. Hvor der er mure og det giver mening, vil de blive installeret med bænke eller lign. multifunktionelle løsninger.

6. Hvorfor er der planlagt et dige gennem vores have, når vi ønskede en mur på det forslag, som vi sendte ind under idefasen? Vi er kede af løsningen med diget og vi er blevet oplyst at vi ikke selv kan vedligeholde det med slåning m.v.
Sv: Alt andet lige vil forvaltningen foretrække et lerdige, hvor det er muligt, da det er billigere, har længere levetid og er mere modstandsdygtigt overfor bølger, m.v. Men den endelige løsning er ikke fastlagt endnu og vi håber, der kan findes en god løsning for beboerne ved Havstokken/Københavnsvej.

7. Har forvaltningen forholdt sig til, at havvandet stiger og stiger og Natura2000 området vil forsvinde? Man ville sikre mere ved at sikre ved at anlægge et dige ude i Revlen.
Sv: Med den lovgivning, der er nu, er det ikke muligt at give en tilladelse til at lægge et dige ude i Revlen, så den løsning har kommunen forladt. Lovgivningen omkring habitatområder tager ikke højde for klimaforandringer og dynamisk udvikling i naturtyperne.

8. Der tales så meget om klimatilpasning, men vi forsætter med at lukke mere og mere CO2 ud i atmosfæren. Hvad gør Køge Kommune for at begrænse udslippet af CO2?
Sv: Kommunen arbejder også på reduktion af CO2 bl.a. via at være en del af DK 2020, hvor kommunen har sat et mål om 70 %’s reduktion i 2030 og CO2 neutralitet 2050. Det er de samme som de nationale mål, men skal nås uanset statslige initiativer. 

9. Kan skåningerne holde ved en stormflod eller er der risiko for erosion?
Sv: Det vil blive undersøgt, men da digerne ligger meget tilbagetrukket, vil bølgekraften være meget reduceret, inden vandet når frem til digerne.

10. I forbindelse med etablering af udløbsledning fra Køge Egnens Renseanlæg blev der registreret en transport i havet af sand, der går fra nord mod syd.
Sv: Ifølge kommunens oplysninger og undersøgelser syd for Køge Havn er den overordnede sandtransport langs stranden i Køge Bugt fra syd mod nord.

11. Hvornår er Køge Dige færdig?
Sv: Vi regner med at diget kan etableres i 2021/2022, men der kan komme uforudsete forhindringer i dette store komplicerede projekt.

12. Hvad menes der med at der tages forbehold for opfyldning af sand og jord, idet vandet kan trænge igennem sandet?
Sv: Det har stor betydning at diget bliver opbygget på den rigtige måde med en sandkerne og et lag af ler på ydersiden. Hældning af skråninger (1 på 3) skal være korrekte og man skal sørge for, at der ikke sker underskylninger.

13. Hvem skal betale for Køge Dige?
Sv: Det skal alle dem, der får glæde af projektet og det er primært borgerne, virksomhederne, kommunen via sine offentlige bygninger men også ledningsejere som f.eks. KLAR forsyning.

14. Roklubben er ikke tilfreds med løsningen. Kan den blive lavet om ved vores bygning?
Sv: Området tilhører Køge Kyst og roklubben henvises til sammen med Køge Kyst at finde en god løsning. at samarbejde Vi må mødes for at finde en god løsning.

15. Hvorfor bruges dækmolerne ud for Køge Marina ikke til dige?
Sv: Dækmolerne er ikke tætte og vandet kan trænge igennem disse.

Ad 7. Afrunding.

Derefter takkede Niels Rolskov for det store fremmøde og opfordrede alle til at sende deres kommentarer til Miljøkonsekvensvurderingen og lokalplan forslaget til forvaltningen. 


Køge den 6. marts 2020
Merete Olsen og Jens Chr. Kaas






Kontakt Klimatilpasning
Opdateret af Teknik- og Miljøforvaltningen 21.01.22