Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Affald, klima og natur Naturområder Naturstrategi 2023-2027 Køge Kommune

Naturstrategi 2023-2027 Køge Kommune

1. Indledning

Køge Kommune har, med inddragelse af Køge kommunes Naturråd, udarbejdet en naturstrategi for perioden 2023-2027 til erstatning for den forrige naturstrategi for perioden 2018-2022. Naturstrategien beskriver de overordnede rammer for kommunens naturindsats og realiseres gennem årlige naturhandleplaner der beskriver konkrete projekter. Denne naturstrategi er vedtaget af Klima- og Planudvalget.

Naturrådet i Køge Kommune er nedsat i forbindelse den første naturstrategi, der blev vedtaget i 2018, og består af repræsentanter for den kommunale forvaltning og politikere samt en række lokale foreninger og interesseorganisationer. Naturrådet har deltaget aktivt i tilblivelsen af Naturstrategi 2023-2027 bl.a. gennem afholdelse af en workshop, hvor interesserede borgere har haft mulighed for at deltage. Workshoppen blev afholdt i Borup den 8. september 2022 og idéerne fra workshoppen er så vidt muligt tilgodeset og indarbejdet i naturstrategien. Det er målet med naturstrategien at Køge Kommune skal bidrage til at udvikle og bevare naturen i kommunen.

Hovedformålet med naturstrategien er at opfylde Danmarks og lokalt Køge kommunens forpligtigelser til at standse tilbagegangen i biodiversiteten og sideløbende skabe mulighed for forbedring af biodiversiteten. Naturstrategien udgør Køge kommunes grundlag for nå vores del af det nationale mål for 30 % beskyttet natur og 10% stærkt beskyttet natur.

Naturstrategien fremmeste mål er naturligvis en positiv udvikling i biodiversiteten og der skal lægges vægt på at der løbende sker målinger af effekten af de gennemførte indsatser.

Naturstrategien skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige aktuelle strategier og planer – Klimatilpasningsplan 2022-2033, DK2020 klimaplanen, Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Det grønne Danmarkskort, De grønne kiler i fingerplanen (Skensved å og kilen fra Herfølge til Køge bugt), Strategi for placering af solceller. Naturstrategien indtænkes i den kommende planstrategi og kommuneplan og vise versa.

Køge kommunes aktive indsats for at friholde Køge bugt for flere tekniske anlæg og arbejdet med at sikre udnævnelsen af Køge bugt til Marin naturnationalpark lægger sig naturligt i forlængelse af Naturstrategien og indsatserne i afsnit 3.3.

Et af målene i strategien er, at naturarealer skal kunne opfylde flere formål ved multifunktionel arealanvendelse. Der er fx brug for lavbundsjorder til at omsætte næringsstoffer fra landbrugsdrift, og der er brug for skov til at optage CO2. Der er samtidig brug for arealer til vindmøller og solceller samt behov for at beskyttelse af natur og grundvandet. Samtidig er det et mål, at arbejde for større sammenhængende naturområder med baggrund i et eller flere af strategimålene. Dette kan ske i samarbejde med organisationer og foreninger i Naturrådet eller ved samarbejde med private aktører.

Biodiversitetskrisen er meget aktuel, men kan ikke løses af Køge Kommune alene. Kommunen kan gennem Naturstrategien bidrage til at holde fast i, at den særlige og bevaringsværdige natur i kommunen sikres og forbedres. Det kræver borgernes forståelse og opbakning. For at få opbakningen til, at naturen har brug for mere plads og nogle steder skal have første prioritet, må kommunen være aktiv med at informere og vejlede om de særlige naturværdier samt de nødvendige metoder og virkemidler til at nå det mål.

Naturstrategien består af seks overordnede strategimål med en række delmål under hvert strategimål, som kommunen kan bruge som udgangspunkt for sine årlige naturhandleplaner.

De seks strategimål er:

Beskrivelse af de 6 mål som naturstrategien indebærer. Kommer i hvert sit hoved afsnit.

I de følgende afsnit er strategimålene samt de tilhørende delmål beskrevet i detaljer.

2. Mål 1. Inddragelse af borgere, lodsejere, virksomheder 

Under forarbejderne til naturstrategien blev der af naturrådet og deltagere i workshoppen lagt vægt på betydningen af information og viden om natur med udgangspunkt i, at mange mennesker gerne vil medvirke positivt til en bedre natur. Der er dog forskellige opfattelser af, hvad natur er, hvad der skal til for at sikre naturen og hvad målet med naturarbejdet i det hele taget skal være. Derfor er dialog og samarbejde, samt inddragelse af de netværk som naturrådets medlemmer repræsenterer vigtigt. 

Den beskyttede natur (Natura 2000-områderne, bilag IV-arterne, de biologiske fredninger, naturbeskyttelseslovens § 3-områder og naturreservat) er både lovbeskyttet og er samtidigt fundamentet for netop de arter, levesteder og økosystemer, der er særligt værdifulde i Køge kommune. Bevaring, udvidelse, overvågning af og oplysning om den natur er udgangspunktet i dialog med og inddragelse af store og små lodsejere, skoler, institutioner, foreninger og benyttere ved drift og udvikling og andre tiltag i natur og landskab.

Delmål for mål 1

Strategimål 1 består af følgende delmål:

1.1.  Samarbejde med landbrugs-, skovbrugserhverv og jægere skal styrkes for at udbrede kendskabet til naturtiltag. Kommunen laver f.eks. informationsmateriale. Interesseorganisationerne inddrages i en kampagne for deres medlemmer. Der oprettes en målrettet kommunal pulje til udvalgte tiltag på landbrugs- og skovarealer. Der arrangeres mark- eller skovvandringer med fremvisning af projekter og en præmie til årets bedste projekt.

1.2.  Naturrådets rolle som kontaktled til borgere, foreninger og virksomheder skal styrkes. Naturrådets medlemmer repræsenterer hver især foreninger eller større grupper af lodsejere eller brugere af naturen. Gennem deres repræsentanter i Naturrådet skal flere interesserede borgere og borgergrupper nås og bidrage til naturarbejdet.

1.3. Indsamling af data om flora og fauna udføres i samarbejde med foreninger og borgere. Disse opfordres gennem forskellige former for information til at hjælpe med registreringen, f.eks. på sociale medier, i pressen og gennem foreningsrepræsentanter i Naturrådet. Kommunen skal sikre, at der er lovlig adgang til de arealer, der registreres på. Kommunen kan også hjælpe med instruktion til indberetning i fx ”Arters” feltapp, knyttet til hjemmesiden arter.dk, hvor private og offentlige myndigheder får adgang til data. Se også mål 6.1.

Dekorativ billede af forskellige mennesker i et naturområde

3. Mål 2. Finansiering af naturprojekter via fonde

I kommunens naturråd er der et udtalt ønske om at øge finansieringen til naturprojekter ved hjælp fra eksterne fondsmidler. Midlerne skal supplere de kommunale ressourcer, der i princippet skal forhandles og vedtages politisk af byrådet hvert år.

Naturprojekter kræver ofte store arealer for at opnå støtte, men mindre og private projekter kan også opnå støtte. Det kræver dog betydelige tidsmæssige ressourcer fra ansøgernes side, at forberede og udvikle projekter. Det må også forventes, at samarbejde mellem forvaltningen, Naturrådet og frivillige netværk/borgere/foreninger o.l., samt måske eksterne rådgivere, vil være nødvendigt for vellykkede projekter.

Delmål for mål 2

Strategimål 2 består af følgende delmål:

2.1. Køge Kommune vil i samarbejde med Naturrådet undersøge mulighederne for fondsfinansiering af et eller flere store naturprojekter, som udvider og sammenkæder eksisterende natur og ideelt også giver mulighed for naturlig dynamik. Kommuneplanens udpegning af økologiske forbindelser inddrages i screening af mulige projekter. Gammel skov er den naturtype, der rummer flest truede arter. Derfor prioriteres indsatser, der omfatter gammel, artsrig skov, højt.

2.2. Lodsejere med positiv interesse skal identificeres. De inddrages tidligt i processen. Er der tale om grænseoverskridende natur, indledes samarbejde med de relevante nabokommuner.

2.3. Når et projekt er skitseret sammen med lodsejerne, nedsætter kommunen, rådgivet af Naturrådet, en samarbejdsgruppe, der aktivt arbejder med at finde eksterne finansieringsmuligheder og formulere ansøgninger til eksterne fonde.

2.4. Kommunen sikrer, at der er opdaterede data om arter, særligt fredede eller truede arter, på de potentielle projektarealer. Det kan evt. ske ved inddragelse af frivillige registranter. Registreringerne har i nogle tilfælde betydning for lodsejerens mulighed for tilskud.

2.5. Kommunen sikrer den fornødne ekspertise til styring af processen og overholdelse af formalia omkring ansøgning.

dekorativ billede af svampe i flere lag

4. Mål 3. Biodiversitet

Køge Kommune vil arbejde for at fremme den biologiske mangfoldighed eller biodiversitet. Naturen i Køge rummer flere sjældne arter og naturtyper, hvor kommunen har et nationalt eller internationalt ansvar. Også arter, vi måske husker som almindelige, men som nu er i tilbagegang, kræver opmærksomhed.

Begrebet biodiversitet opfattes lige som begrebet natur meget forskelligt. Mange projektidéer med borgerinddragelse handler om forbedring af naturindholdet på arealer som vejkanter, parker og private haver og i havet. Andre handler om pleje af allerede kendte og værdifulde arter i Køges natur, som orkidéer, sjældne padder og krybdyr. Bedre overvågning af naturtilstanden og forbedringer af denne prioriteres.

Kommunen ejer selv arealer, der enten kan driftes med formål om så stor biodiversitet som muligt, eller bortforpagter arealer kan udlægges til natur. Projekter for forbedring af biodiversitet i skove prioriteres. 

Der er et naturligt overlap med idéer, som er behandlet under andre af de 6 mål. Der henvises derfor nogle steder til disse i delmålene.

Delmål for mål 3

Strategimål 3 består af følgende delmål:

3.1.  Kommunale arealer og kommunal planlægning

3.1.1. Køge Kommune skal vurdere og formidle, hvordan kommunale arealer forvaltes til gavn for naturen.  Herunder også hvordan spredning af uønskede og invasive planter forebygges.

3.1.2. Kommunen skal vurdere, om visse kommunale forpagtningsaftaler skal ophøre og arealerne overgå til permanent natur. Når arealerne er frigivet, må de ikke gødes og helst skal dræn fjernes. Kommunen nedsætter i samråd med Naturrådet brugergrupper, som kan komme med idéer til fremtidig anvendelse af arealerne til vild og rekreativ natur. Brugergrupperne inddrages i frivillig naturpleje på arealerne.

3.1.3. Kommunen skal i sin lokalplanlægning sikre, at der udlægges tilstrækkelige arealer til rekreativ natur, og at der er offentlig adgang til arealerne.

3.1.4. Kommunen skal i vandhåndteringsprojekter sammen med KLAR Forsyning sikre det størst mulige indhold af vild og rekreativ natur. Foreninger og fremtidige brugere inddrages i planlægningen.

3.2. Særlige arter

3.2.1. Kommunen udvælger følgende indsatsarter, som skal have specielt fokus:

·         Ringplettet Gøgeurt, Løgurt, markfirben, springfrø og Vibe.

Arterne og deres levesteder overvåges og andre tilgængelige data indsamles. Indsatser for arterne beskrives og igangsættes. F.eks. afgræsning, rydning, etablering af våde markpletter og vandhuller.

3.2.2. Kommunen vil undersøge om der kan etableres en rævesikker fugleholm i tilknytning til potentielle ynglefugle i fuglereservatet og N 2000 Ølsemagle Strand og Staunings Ø.

3.3. Havnatur

Kommunen fortsætter sit engagement i etablering af stenrev i Køge Bugt. Der arbejdes med formidling af projektet, f.eks. i et formidlingshus i Køge Marina.

3.4. Skovnatur

Kommunen danner sig overblik over tilgængelige artsregistreringer i skov, og hvor de mest værdifulde skovnaturtyper findes. Data inddrages under mulige projekter og information til lodsejere under pkt. 1.

3.5. Mere natur i landbrug og skove – eller i haver?

Køge Kommune vil gerne støtte indsatsen for mere vild natur i private haver. Men der er brug for at prioritere indsats og ressourcer, og i denne strategiperiode har kommunen valgt at prioritere indsatsen for mere natur på landbrugs- og skovbrugsarealer frem for i private haver.