Plejeplan for Valore Mose 2022

Steffen Bagger Sørensen
Køge Kommune
02-09-2022

1. Afgørelse om plejeplan

Afgørelse

Klima- og Planudvalget har på deres møde den 7. oktober 2021 vedtaget udkastet til og på mødet d. 1. september 2022 vedtaget denne endelige plejeplan med hjemmel i § 1 stk. 3 i bekendtgørelse nr. 240 af 13/03/2019 om pleje af fredede arealer og tilsyn.  

Afgørelsen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside den 2. september 2022. Fra offentliggørelsen gælder en 4 ugers klagefrist.  

Inden for samme frist har ejere/brugere mulighed for at gøre indsigelser mod de varslede plejeforanstaltninger. Kommunen skal, hvis sådanne indsigelser indkommer, forelægge dem for fredningsnævnet, der træffer afgørelse om gennemførelse af plejeforanstaltningerne. 

2. Klagevejledning 

Hvordan klager jeg? 

Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk. Du logger på klageportalen med MitID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Køge Kommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og 1.800 kr. for virksomheder, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. 

I klageportalen sendes din klage automatisk først til Køge Kommune. Hvis Køge Kommune fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen. Se betingelserne for at blive fritaget. 

Klagefrist

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag." 

Hvem kan klage?  

• Følgende kan klage over en afgørelse:  
• Adressat for afgørelsen  
• Ejere af den ejendom, som afgørelsen vedrører  
• Offentlige myndigheder  
• Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen  
• Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og  
• Landsdækkende foreninger og organisationer som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.  

Naboer og andre, som har en individuel interesse i afgørelsen, er ikke klageberettigede. 

Søgsmål

Kommunens afgørelse kan indbringes for domstolene indtil seks måneder efter den offentlige bekendtgørelse, jævnfør naturbeskyttelseslovens § 88 stk. 1. Hvis der klages over afgørelsen, er fristen seks måneder fra endelig afgørelse.  

3. Indledning  

3.1 Baggrund

Valore Mose har været fredet siden 1996, med det dobbelte formål dels at sikre mosens naturværdier, dels at genskabe og opretholde en variation af forskellige naturtyper, således at de forskellige biotoper kan bevares. Opfyldelsen af disse formål forudsætter igangsætning af plejetiltag, der skal forhindre yderligere tilgroning samt bevare og styrke de lysåbne naturtyper med deres dyre- og planteliv. Enkelte lodsejere i mosen gør en stor indsats for at holde deres arealer åbne ved f.eks. slåning, men da der ikke har været foretaget en systematisk eller målrettet naturpleje, er tilgroningen fortsat siden fredningens vedtagelse. Flere lodsejere bor langt fra mosen og benytter ikke arealerne i mosen.  

Køge Kommune overtog i 2007 myndigheden til at udføre naturpleje på private, fredede arealer fra det tidligere Roskilde amt. Kommunen ønsker de kommende år at prioritere naturplejeindsatsen i Valore Mose og har derfor udarbejdet en plejeplan med beskrivelse af de foranstaltninger, der sigter mod opnåelse af fredningens formål.  

Denne plejeplan er en videreførelse af den tidligere plejeplan for Valore Mose vedtaget d. 26. september 2013. Forinden blev plejeplanen forelagt kommunens Agenda-21 udvalg på mødet den 24. maj 2012. For oplysninger vedrørende Agenda-21 bedes man kontakte kommunen. Denne reviderede plan har også været sendt i høring hos lodsejere og relevante organisationer og samarbejdspartnere i perioden 9. december 2021 – 6. januar 2022. De indkomne høringssvar og kommunens bemærkninger hertil kan ses i ”Hvidbog – Valore Mose”.  

3.2 Områdets beliggenhed  

Valore Mose ligger i Køge Kommunes vestlige del, mellem Ejby og Borup. Ca. 500 m nordøst for mosen ligger landsbyen Valore. Mod syd grænser mosen op til den privatejede fredskov, Kløvested Skov.  

Plejeplanområdet følger grænserne for den fredning, der blev vedtaget den 30. september 1996 (se fig. 1). Planområdet omfatter et areal på ca. 40 ha, fordelt på 20 matrikler, som alle er beliggende i Køge Kommune. Matriklerne er alle i privat eje, fordelt på 16 forskellige ejendomme med 28 registrerede ejere (i 2022). 

Nærmeste offentlige vej er Valorevej, som løber få hundrede meter øst for mosen og gennem Valore landsby og videre nord om mosen. Fra den offentlige del af Valorevej fører en privat fællesvej fra øst ned til og næsten hele vejen rundt om mosen.  

Der er 3 bygninger i mosen: Valorevej 50B, 52 og 54 (se fig. 2, side 10). Kun nr. 54 er beboet. 

Fig. 1.  Fredning  

3.3 Plejeplanens formål  

Plejeplanen er et værktøj, der giver plejemyndigheden (Køge Kommune) mulighed for, uden forudgående ansøgning om tilladelse fra Fredningsnævnet, at foretage indgreb, som tjener til at sikre og forbedre de biologiske, landskabelige og kulturhistoriske værdier i mosen. Plejeplanen skal sigte mod at opnå formålene i fredningen. Planen beskriver de værdier, der eksisterer i dag, eller vides at have eksisteret tidligere.

Desuden beskriver planen de administrative bindinger, der er for området, og de interesser, der kan være i modstrid med planen.  

Planen skal klarlægge behovet for pleje og drift, og hvor det er muligt, give konkrete anvisninger på opnåelse af plejemålene. Plejeplanen udstikker dog kun rammerne for pleje. Plejemyndigheden kan ved gennemførelse af de konkrete plejetiltag fastlægge mere detaljerede plejeforskrifter.  

Plejeplanen giver de private lodsejere ret til – men ikke pligt til – at foretage de tiltag, der er nævnt i planen. Ønsker ejer selv at foretage naturpleje på sine arealer, skal ejeren aftale dette med Køge Kommune. Ønsker en ejer at foretage ændringer eller foranstaltninger, som ikke er beskrevet i plejeplanen, skal han/hun søge om dispensation fra Fredningsnævnet for Østsjælland.  

Udgifter til plejeforanstaltningerne kan ikke pålægges ejerne.  

Plejeplanen og fredningen lægger ikke i sig selv op til øget adgang til mosen. Fredningen henviser til Naturbeskyttelseslovens almindelige adgangsbestemmelser. Adgangsbestemmelserne ændres ikke ved plejeplanens gennemførelse. I sin almindelige administration af Naturbeskyttelsesloven skal kommunen dog arbejde for lovens formål, herunder at befolkningen får adgang til naturoplevelser. Dette kan ske sideløbende med plejeplansarbejdet. 

Blandt andet DN Køge har bemærket, at kommunen bør informere mere om adgangsretten til mosen og evt. etablere en mindre P-plads ved offentlig vej. Kommunen kan sideløbende med plejeplanens implementering undersøge mulighederne for at etablere enkelte p-pladser i tilknytning til mosen. 

4. Administrative forhold 

4.1 Områdets administrative status  

Valore Mose ligger i sin helhed i Køge Kommune, i landzone. Området er ikke omfattet af lokalplaner eller rammebestemmelser i den kommunale planlægning. 

4.2 Fredningskendelsen 

Valore Mose blev fredet ved Naturklagenævnets afgørelse af 30. september 1996.  

Fredningssagen blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening den 20. oktober 1988 for et område på 41 ha. Fredningsnævnet udtog 1 ha, så det område, der er omfattet af kendelsen, er på 40 ha. Fredningsnævnet afsagde kendelse om fredning den 27. september 1993. Kendelsen blev påklaget af 1 lodsejer. Naturklagenævnet tiltrådte Fredningsnævnets kendelse med enkelte mindre ændringer.  

Følgende tekst er uddrag af fredningskendelsen. Fredningskendelsen med fredningsbestemmelser kan ses i sin helhed på Danmarks Miljøportal: Link til arealinformation. Kortbilag fra fredningskendelsen kan ses i bilag 1.  

Fredningens formål er:  

• At sikre områdets store naturværdier mod ødelæggelse  
• At genskabe og opretholde en fordeling af arealet i forskellige naturtyper, således at de nuværende biotoper kan bevares  

Fredningen indeholder følgende bestemmelser om naturpleje:  

• Til opretholdelse af fredningens formål skal der kunne foretages naturpleje, herunder oprensning af vandhuller.  
• Roskilde Amt (nu Køge Kommune) er plejemyndighed. Forinden plejearbejdet udføres, skal ejeren underrettes herom og gives mulighed for selv at udføre arbejderne inden for en nærmere angiven frist. De skovede effekter tilfalder amtet (red.: nu kommunen), såfremt ejeren afstår fra selv at udføre plejearbejderne.  

Beføjelserne for plejemyndigheden til at pleje det fredede område fremgår af de almindeligt gældende regler for tiden Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 22. juni 1992 (red.: nyere lovhjemmel, se under pkt. 5.4.)  

Fredningskendelsen indeholder ikke mere specifikke krav til naturplejen i området. Hvad angår offentlighedens adgang til det fredede område, henviser fredningen til de almindelige adgangsbestemmelser i Naturbeskyttelsesloven. 

5. Andre relevante lovområder  

5.1 Natura 2000 og arter omfattet af EF-habitatdirektivet  

Området er ikke udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde efter hverken EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (Natura 2000 områder). 

Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Køge Å, godt 2,5 km syd for Valore Mose. Naturpleje i mosen vil ingen indflydelse have på udpegningsgrundlaget i Køge Å, som først og fremmest er udpeget af hensyn til fiskearten Pigsmerling.  
M.h.t. særligt beskyttelseskrævende arter (bilag-IV arter) har Køge Kommune i 2013 fået foretaget en registrering af padder og evt. flagermus i mosen med henblik på at tilpasse plejetiltagene til disse arters behov.  

På baggrund af denne undersøgelse vurderer kommunen, at plejeplanen ikke vil have negativ indvirkning på bilag IV arter, og at den tværtimod vil give levestedsforbedringer for padder.  

Jf. Habitatbekendtgørelsen1 skal en række planer og projekter obligatorisk vurderes i forhold til, om de kan påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter. Plejeplaner ses ikke at være omfattet af bestemmelserne.  

5.2 Kommuneplanen  

Valore Mose indgår i de biologiske interesseområder, der er udlagt i Køge Kommuneplan 2009- 2021. Valore Mose er et såkaldt kerneområde med særlig betydning for plante- og dyrelivet. Flere sådanne kerneområder er forbundet i et økologisk netværk med spredningskorridorer, der skal give planter og dyr mulighed for at leve og spredes i det åbne land.  

Ifølge kommuneplanens retningslinjer må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde områder ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller muligheden for at styrke eller genoprette deres værdi.  

Inden for de biologiske spredningskorridorer skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af værdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.  

I kerneområder og spredningskorridorer skal eksisterende naturområder bevares. Småbiotoper skal i videst muligt omfang søges bevaret, og naturindholdet søges forbedret gennem naturpleje og –genopretning. Spredningsmulighederne for vilde planter og dyr skal søges øget gennem forbedring af eksisterende, eller etablering af nye, naturområder.  

5.3 Områder omfattet af naturbeskyttelsesloven  

Ca. 90 % af det fredede areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 som beskyttet eng, mose, sø og vandløb. Ifølge naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser må naturtilstanden på disse arealer ikke ændres. I særlige tilfælde kan kommunen dispensere fra bestemmelserne fx for at forbedre naturtilstanden. 

Registreringen af de beskyttede arealer fremgår af Miljøportalen og bliver løbende revideret af Køge Kommune. Mosen er ifølge naturbeskyttelsesloven også at betragte som en skov i den forstand, at den afkaster skovbyggelinje jf. lovens § 17. Dvs., at der inden for en afstand af 300 m fra mosen ikke må placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Nødvendige landbrugsbygninger er dog undtaget. Samtidigt ligger selve mosen inden for skovbyggelinjen omkring Kløvested skov. Restriktionerne i § 17 gælder altså også i selve mosen. Det fremgår ikke af fredningskendelsen, om den træder i stedet for tilladelse m.v. efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven (jf. lovens § 38 stk. 7).  

5.4 Adgang til mosen  

I Valore Mose gælder de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven om offentlighedens adgang til naturen.  

Det betyder, at det ifølge loven er tilladt at færdes til fods eller på cykel på alle veje og stier samt udyrkede, uhegnede arealer i mosen. Private haver er ikke at betragte som udyrkede i lovens forstand, hvorfor disse er undtaget. Det fremgår af naturbeskyttelseslovens § 23, at man i private skove kan færdes til fods og på cykel ad veje og stier, hvis der er lovlig adgang dertil. Lovens § 24 siger, at udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang til arealerne. I praksis er mange arealer i mosen ufremkommelige, dels fordi de er kraftigt tilgroede, dels på grund af høj vandstand i vinterhalvåret.  

Den almene adgangsret gælder dog kun for mindre grupper. Større grupper og organiserede aktiviteter forudsætter ejernes tilladelse i overensstemmelse med naturbeskyttelseslovens regler for adgang til udyrkede arealer og skove:  

Uddrag af bekendtgørelse nr. 852 af 27. juni 2016 om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen:  

§ 7. Organiserede aktiviteter kræver ejerens tilladelse, hvis deltagerantallet overstiger 30, for aktiviteter for skoleklasser, spejdere og lignende, hvis deltagerantallet overstiger 50, selv om færdsel og ophold sker i overensstemmelse med reglerne i naturbeskyttelsesloven. 

Stk. 2. Erhvervsmæssige arrangementer, sportsarrangementer, herunder orienteringsløb, aktiviteter, der forudsætter afmærkninger m.v. med materialer, der ikke naturligt forekommer på stedet eller ikke naturligt forsvinder i løbet af få dage, organiserede aktiviteter, der afvikles i nattetimerne, lejrslagning og lignende kræver ejerens tilladelse.  

Ovenstående begrænsning gælder ikke for veje og stier i det åbne land. 

Ejerne kan også på enkelte dage, hvor der holdes selskabsjagt, lukke mosen ved skiltning jf. samme bekendtgørelse:  

§ 6. Ejerens mulighed for efter naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 3, at forbyde adgang gælder på dage  

1. hvor der holdes selskabsjagt,  
2. i perioden 16. maj til 15. juli fra kl. 6 til kl. 7 når der er pürschjagt, og  
3. i områder, hvor der foregår intensivt skovningsarbejde.  

Stk. 2. Oplysning om lukning af et område sker ved skiltning, der anbringes ved de almindeligt anvendte indgange. Skiltet skal angive det tidsrum, hvor forbuddet gælder, og skal fjernes ved periodens udløb.  

Generelt er der også adgang for ridende på veje og stier i det åbne land, medmindre der er opsat skilte, der forbyder ridning. I Valore Mose er der ved indgangen fra Valorevej skiltet med rideforbud ad den private fællesvej, der fører til mosen fra Valorevej.  

Fig. 2.

Den adgangsvej, der fører rundt i mosen, er registreret i kommunens vejregister som en privat fællesvej. Den del af vejen, der fører fra helårsbeboelserne nr. 50A til nr. 54 (se fig. 2), holdes af de vejberettigede som grusvej, hvor færdsel med motorkøretøjer er mulig. Vejen syd om mosen vedligeholdes i meget ringe omfang. Fra sommerhuset i nr. 52 og videre vestpå gennem mosen er der i praksis tale om en gangsti, der på visse strækninger næppe kan erkendes. Stien er ikke udlagt som offentlig sti.  

Den 14. sept. 1999 besluttede den daværende Skovbo Kommune efter et møde på stedet, hvordan de enkelte lodsejere skulle vedligeholde strækningen frem til nr. 52, så ejeren af nr. 52 kunne komme frem til sin lod med en personbil. Vejen skal ifølge mødereferat fra Skovbo Kommune holdes som en græsbevokset jordvej af muld og tørv, af en bredde på 2,5 m. Huller fyldes med jord eller stabilt grus, som afdækkes med jord, der tilsås med græs. Træer og anden beplantning vedligeholdes af hver enkelt lodsejer på de tilgrænsende ejendomme i henhold til vejens bredde og med 3 meter frihøjde.  

Af samme dokument fremgår det, at Skovbo Kommune efter tilladelse fra politiet skulle opsætte en tavle ved indkørslen fra Valorevej med ”Motorkøretøj, traktor og motorredskab forbudt” med undertavlen ”Ærindekørsel tilladt”. Skiltet findes fortsat på stedet. 

5.5 Museumsloven  

Der er ikke registreret fredede fortidsminder inden for planområdet. Ifølge Kulturarvsstyrelsens database ”Fund og fortidsminder” er der ikke registreret kulturarvsarealer i eller i nærheden af mosen.  
På grænsen mellem mosen og Kløvested skov ligger et jorddige, beskyttet af Museumslovens § 29a. Diget indgår i et større og velbevaret netværk af beskyttede diger. Der må ikke foretages ændringer i digernes tilstand, uden dispensation fra kommunen.  

Fig. 3 

5.6 Vandløbsloven

Fredningen og plejeplanen omhandler ikke direkte forhold, der er omfattet af vandløbsloven. I fredningens formålsbestemmelse nævnes dog, at fredningen ikke skal være til hinder for, at der senere gennemføres en regulering af vandstandsforholdene i mosen, som kan sikre, at der gennem hele året er frit vand i de nuværende vandhuller.  

Mosen gennemløbes af Ejby Møllebæk. Ejby Møllebæk er et privat vandløb opstrøms og 1 km nedstrøms Valore Mose.  

Vandløbet skulle ifølge statens Vandplan 2010-15, Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt opnå god økologisk tilstand inden 2015, hvilket som minimum krævede, at de rørlagte vandløbsstrækninger åbnes. Projektet nåede ikke at blive gennemført i planperioden. Vandløbet er ikke udpeget i den indeværende vandplan, da oplandet er for lille. 

Hedeselskabet har i en konsulentrapport fra 1995 til den daværende Skovbo Kommune beskrevet mulighederne for at genåbne den rørlagte vandløbsstrækning. Skovbo Kommune søgte ikke de nødvendige tilladelser til projektet, da de involverede lodsejere havde tilkendegivet, at der ikke var interesse for at gennemføre projektet.  

Hedeselskabet har i sin rapport fra 1995 konkluderet, at oversvømmelsesproblemerne i Valore Mose skyldes, at rørledningerne i Ejby Møllebæk ikke har tilstrækkelig kapacitet til at bortlede vandmængderne under store afstrømingsforhold uden opstuvning i Valore Mose, og at oversvømmelsesproblemerne kan afhjælpes ved genåbning af Ejby Møllebæk på strækningen mellem Valore Mose og Valorevej.  

Kommunen skal dog også være opmærksom på, hvor stor en rolle hastigheden på vandtilførslen opstrøms spiller. 
Et eventuelt kommende reguleringsprojekt er altså ikke en del af denne plejeplan, men det skal koordineres med plejeplanen. Bestanden af den sjældne plante, Løgurt, er sårbar overfor vandstandssænkninger og for store variationer i vandstanden hen over året. Vandstandssænkninger vil også betyde forringelser for bilag IV-arten Spidssnudet Frø og accelereret tilgroning.  

5.7 Skovloven  

Valore Mose er ikke fredsskov efter skovlovens bestemmelser. Det er derimod Kløvested skov, der grænser op til planområdet. Det samme gælder en nyplantet skov på Valorevej 58, som er pålagt fredskovspligt i 2006. Afgørelsen herom blev stadfæstet af Naturklagenævnet i 2007.  

5.8 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo  

Køge Kommune har i 2010 vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Planen er vedtaget med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 862 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, der er udstedt i medfør af Lov nr. 434 om drift af landbrugsjorder. Planen er løbende opdateret og stadig gældende. 

De fredede områder, Valore Mose og Regnemark Mose, er udpeget som de første indsatsområder i kommunen. Via indsatsplanen kan kommunen pålægge de private lodsejere bekæmpelsespligt for Kæmpe-Bjørneklo. Der er 2 kendte forekomster af bjørneklo i Valore Mose. Men problemet med bjørneklo er over en årrække nedbragt meget og er ikke nogen akut trussel mod det naturlige planteliv i mosen. Kommunen vil dog fortsat overvåge potentielle problemområder.  

Indsatsplanen forbyder ikke generelt anvendelse af kemisk bekæmpelse af bjørneklo. Men efter fredningsbestemmelserne kræver pletsprøjtning af bjørneklo i Valore Mose fredningsnævnets tilladelse. På arealer, omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, er det heller ikke tilladt at anvende sprøjtemidler, medmindre der er opnået dispensation fra Køge Kommune. 

6. Områdets natur- og kulturværdier og dets udnyttelse  

6.1 Geologi og landskab  

Fig. 4. Udsigt fra skovbryn i Kløvested Skov over eng med tidligere tørvegrav med bl.a. Alm. Fredløs og Vandmynte.  

Mosens store variation i landskabstyper giver den stor landskabelig værdi. Det gælder f.eks. partiet mod sydøst, hvor to større søer (tidligere tørveskær) er omgivet af småkuperede, græssede enge, der igen er omgivet af løvskovsbryn, sumpskov og et jorddige med ældre levende hegn.  

Valore Mose ligger i et område, der i det digitale jordartskort er karakteriseret som markant dødislandskab.  

I midten af mosen er der er smeltevandssand ned til 26 meters dybde og derunder er der 11 meters moræneler, før man når ned til noget vandførende mergel, fra før istiderne startede. Sandlagene andre steder i mosen er tyndere og der forekommer også smeltevandsgrus med indslag af ler/moræneler. 

Det tyder på, at der netop hvor mosen er dannet, må have været et hul i dødisen, som smeltevand har kunnet løbe ned i og hvor de materialer, smeltevandet førte med sig, har kunnet aflejres. Læs evt. mere i bilag 2.  

6.2 Arkæologi og kulturhistorie 

Af kulturhistoriske spor i mosen kan nævnes mosens udnyttelse til tørveskæring. Op til 40’erne, hvor der sidst blev gravet tørv, havde mosen en åben karakter med søer, tørvegrave, græsningsenge og spredt bevoksning. Udnyttelsen er siden næsten ophørt, afdræningen er bibeholdt, der er plantet spredte nåletræsbevoksninger, og græsnings- og høslætintensiteten er indskrænket på bekostning af naturværdierne.  

Fig. 5. Historiske kort, øverst fra 1895, nederst fra 1930 

6.3 Erhvervsmæssige interesser  

En del af arealerne i mosen er omfattet af landbrugspligt. Der er en meget begrænset landbrugsmæssig udnyttelse af mosearealerne. Et tidligere opdyrket areal (markblok nr. 691154-57) er nu omlagt til græs.  

Køge Kommune har ikke samlet oversigt over, hvilke arealer, der eventuelt er søgt støtte til hos NaturErhvervsstyrelsen efter enkeltbetalingsordningen. På støtteberettigede arealer kan der være krav om, at støttemodtager udfører regelmæssig rydning af vedplanter. Kommunen vil undersøge disse forhold forud for offentligt finansierede rydningsprojekter.  
Af miljøportalen.dk fremgår, at der ikke er indgået MVJ-aftaler inden for fredningen.  

Fig. 13. Markblokke og MVJ-aftaler (ingen i Valore Mose) gengivet fra Miljøportalen 

Den landbrugsmæssige drift, der finder sted, er afgræsning. Areal A og B på figur 14 afgræsses af en malkekvægbesætning fra Ørninge. Areal C er omlagt fra omdrift til græsningsfold men afgræsses p.t. ikke. Areal D afgræsses i perioder sporadisk med heste, i praksis må det betragtes som uafgræsset.  

Fig. 14. Arealer, der udnyttes til afgræsning i varierende omfang. 

6.4 Rekreativ udnyttelse  

Mosen besøges mest af lokale beboere og lodsejere. De manglende parkeringsmuligheder ved indgangsvejen er begrænsende for, hvor mange regionale gæster, der besøger mosen. Manglende kendskab til adgangsreglerne kan også afholde besøgende fra at bevæge sig ned i mosen.  

Der er skiltet mod ridning ved indgangen til mosen.  

Mosen udnyttes til jagt. Tidligere har nogle af lodsejerne oplyst, at der i sæsonen drives jagt af et større antal jægere stort set hver weekend, og lidt oftere i begyndelsen af bukkejagten. En del af mosen er udlejet til et jagtkonsortie, mens andre er gået sammen om fælles jagtarealer. Det er senere oplyst, at konsortiet er i mosen maksimalt hver 14. dag i jagtsæsonen. 

Tørvegravene bruges ofte af lodsejerne til fiskeri eller er i perioder udlejet til fiskeri (oplyst af lodsejer i høringssvar). I private søer er der ikke fiskeret for andre end ejerne og de personer, som ejerne har givet tilladelse. 

7. Plejeplan for området 

7.1 Fredningens og plejeplanen formål 
Det fredede område Valore Mose er stadig et værdifuldt naturområde, men plejebehovet i mosen er stort. 

Fredningens bestemmelser omkring naturpleje er meget generelle. Dels at sikre områdets store naturværdier mod ødelæggelse, dels at genskabe og opretholde en fordeling af arealer i forskellige naturtyper, så de nuværende (red.: i 1996) biotoper kan bevares. 

Følgende fokusområder for fremtidig pleje vil blive prioriteret i plejeplanen: 

1. Rydning, slåning og afgræsning til gavn for den truede, rødlistede plante Løgurt. 
2. Retablering af naturlig hydrologi i og omkring mosen 
3. Pleje og retablering af skovbryn og -lysninger som dagsommerfuglebiotop. 
4. Sikring af centrale yngle- og rasteområder for fugle. 
5. Rydning og oprensning af vådområder til forbedring af leve- og ynglevilkår for bilag IV-arter som Springfrø, Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander. 
6. Bevarelse af dynamikken i skovens træbevoksning og de få store træer af hensyn til flagermus. 
7. Bevarelse af døende vedplanter og dødt ved af hensyn til en varieret svampeflora. 
8. Pleje af hasselkrat med skovrigbundsarter, herunder Tyndakset Gøgeurt. 

Generelt er de foreslåede plejemetoder mandskabskrævende. Manuel pleje og pleje med maskiner skal foregå punktvist, nænsomt, og hvor der er tale om rydning af vedplanter også gradvist, for at mosen ikke pludselig ændres som biotop. 

7.2 Hidtidig pleje 

Der har ikke hidtil været gennemført en organiseret naturpleje i mosen. Enkelte partier i mosen afgræsses som nævnt ovenfor af kreaturer og heste. Kæmpe-Bjørneklo har i en årrække været bekæmpet effektivt og findes nu kun i lille antal. 

Det tidligere Roskilde Amt har udarbejdet et udkast til plejeplan for Valore Mose, 1995 (ikke publiceret). Planen blev aldrig endeligt vedtaget, og er således hverken helt eller delvist realiseret. 

Køge Kommune har i 2007 gennemført en interview-runde med nogle af lodsejerne i mosen med henblik på om muligt at gennemføre frivillige delplejeplaner for udvalgte delområder i mosen. Af forskellige årsager blev planerne ikke realiserede. 

2014 vedtog Køge Kommune plejeplan for Valore Mose 2014-2018. Det er denne plan, der i det store og hele nu er videreført.

7.3 Områdeinddelinger 

Fig. 15. Opdeling af mosen i delområder, der omtales nærmere i det følgende. 

Fælles for del-områderne 

Denne plan giver en detaljeret beskrivelse af tiltag, målrettet de enkelte og meget forskelligartede del-områder. Fælles for alle områderne er, at de planlagte tiltag ikke kan stå alene. Uden en opfølgende pleje af arealerne, vil tiltagene ikke få den ønskede effekt på biodiversiteten, og fredningens formål vil ikke blive efterkommet. 

Afgræsning: 

Praksis i hele landet har vist, at den eneste effektive opfølgende pleje af naturarealer, hvad end det drejer sig om heder og overdrev, eller enge og moser, er at etablere en permanent græsning af arealerne med et antal dyr, der svarer til det naturlige for et sådant areal. Under danske forhold drejer det sig om et antal græssende dyr svarende til mellem 1/3 og ½ DE (dyreenhed) pr hektar (ha) ved helårsgræsning.

Helårsgræsning er desuden den driftsform, der medfører den mindste forstyrrelse af området, idet dyrene kun sjældent skal flyttes (fx ved sygdom eller mistrivsel). Derfor er det hensigten at foretage helårsgræsning i hele det fredede område som en samlet enhed. Mosens areal taget i betragtning vil det svare til i alt mellem 10 og 15 kreaturer eventuelt som en blandingsbesætning med heste. Indhegning vil bestå af flertrådet elhegn, der er indrettet, så vildtet har fri passage, mens kreaturer og eventuelle heste holdes inde. Der må ikke forekomme tilskudsfodring. Hvis dyrene kommer til at mangle føde, skal de tages på stald eller flyttes til et andet område uden for fredningen. Det kan komme på tale med et læskur til dyrene. Strømforsyning til elhegn samt vandforsyning til vandkopper er muligvis allerede til stede ved C1 og C2 ellers skal disse også etableres. 

Hydrologi: 

Biodiversiteten lider kraftigt selv ved små vandstandssvingninger. Især på Sjælland kan vandstanden i vådområder svinger med flere meter, hvilket gavner især pil, stor nælde og andre helt almindelige arter, mens de mere sårbare og i dag sjældne arter bukker under. Vandstandssvingningerne skyldes primært den effektive afdræning af landbrugsjorder samt udretning af vandløb. Det er derfor af høj væsentlighed at få styr på, om der kan foretages ændringer i de nuværende forhold mod mere naturlige tilstande til gavn for biodiversiteten. Sådanne ændringer må naturligvis ikke forringe arealer uden for det fredede område uden en forudgående og gensidig aftale med ejeren med en erstatningsberegning.  

Delområde A – tørvegrav, rørsump, pilekrat og sumpskov 

Beskrivelse 
Området udgør Valore Moses største og centrale del og indeholder det, der i bred forstand opfattes som mose. Der findes tørvegrave med veludviklet rørsump, pilekrat med artsrig urtevegetation og mere eller mindre våde sumpskove domineret af Rød-El eller Birk sp. Det er i denne del af mosen, at de fleste forekomster af Løgurt findes, samt én af de større bestande af Tyndakset Gøgeurt. 

Store dele af mosepartierne er i vinterhalvåret oversvømmede. Ud fra forekomsten af gamle hegnspæle i pilekrattene er det sandsynligt, at sammenhængende områder mellem tørvegravene tidligere har været afgræssede. 

Ornitologisk er de centrale moseområder med tørvegravene meget værdifulde. DOF Køge Bugt vil blive inddraget, før konkrete rydningsprojekter i de centrale dele af mosen igangsættes. 

Målsætning 
For delområdet under ét er målsætningen: 

• At bevare og ophjælpe bestanden af Løgurt 
• Etapevis at genskabe lysåbne enge og kær i mosaik med tørvegrave og træbevokset mose 
• At sikre og forbedre forholdene for bestanden af Tyndakset Gøgeurt 
• At sikre yngle-/rasteområder for fugle og for padder 

Plejeforskrifter 
I udvalgte områder fældes pilekrat og andre træer og buske, efter en konkret vurdering af blandt andet træernes værdi for flagermus og som voksested for svampe. Fældningen skal foregå som plukhugst, så mosens karakter bevares. En for kraftig rydning vil favorisere kraftig opvækst af få konkurrencestærke arter og er ikke ønskelig. Rydningen bør så vidt muligt foregå uden for fuglenes yngleperiode - men samtidig ikke i de vådeste vintermåneder. 

Det er vanskeligt at færdes i mosen med maskiner på grund af manglende adgangsvej og blød bund, og det kan derfor være nødvendigt at finde områder i mosen, hvor veddet kan opstables og efterlades. Manuel udkørsel kan være en økonomisk og praktisk umulig opgave. Hvis veddet efterlades, kan det give levesteder for insekter og svampe, men det betyder omvendt, at næringsstoffer vil blive på arealerne, hvilket ikke er ideelt. Disse hensyn må afvejes i hvert enkelt tilfælde. 

De afryddede arealer slås, om muligt med le, og det afslåede materiale fjernes. 

Førstegangsplejen forventes at måtte suppleres med efterpleje i form af slåning minimum 1 gang årligt, hvor rodskud og anden opvækst afslås og fjernes. Slåningen må ikke foretages i en højde lavere end 15 cm, af hensyn til insektlivet, særlig sommerfuglene, og gerne som ”fuldemandsslåning”2. Slåning vurderes at være en velegnet plejemetode de steder, hvor der er Løgurt. Slåningen bør foretages enten i maj, inden Løgurten er for langt fremme i vækst eller sent (september), når Løgurten er afblomstret. 

Græsning er den mest effektive form for opfølgende pleje i forhold til de øvrige planlagte tiltag. Del-området er i øvrigt den eneste mulige passage for græssende dyr mellem mosens nordlige og sydlige del. 
I udvalgte, tilgroede vandhuller udføres skånsom fjernelse af tagrør, dunhammer og lignende, hvis vandhullernes værdi som ynglesteder for padder derved kan fremmes. 

Datagrundlag 
Arealudvælgelsen vil bygge på en kommunal kortlægning af: 

• Løgurt (kortlægning foreligger) 
• Tyndakset Gøgeurt (kortlægning foreligger) 
• Andre sjældne/sårbare planter (seneste § 3-registrering og AFD) 
• Større træer, der ikke bør fældes af hensyn til deres værdi som yngle- og rasteområde for flagermus 
• Sommerfugle (registrering udført i 2012) 
• Padder (registrering udført i 2012) 
• Særlige fuglearter (kortlægges i samarbejde med DOF) 

Delområde C (C1,C2,C3 og C4) – græsningsarealer  

Beskrivelse

Under delområde C er medtaget en række kulturprægede græsningsarealer, der bliver afgræsset i varierende omfang. 

C1 – eng og lergrave

C1 er et ret intensivt afgræsset areal med varieret struktur og flora, beliggende omkring nogle gamle lergrave, én større og flere mindre. Engen er domineret af Alm. Rajgræs og Hvid-kløver og rummer ingen sjældne arter. 

De mindste søer kan tørre ud visse somre. Omkring den største sø findes egentlig rørskov af Tagrør og Sø-Kogleaks. På de tidvis udtørrede søbredder fandtes tidligere en række plantearter, der er karakteristiske for tidvis udtørrende søbredder, f.eks. Tyndskulpet Brøndkarse, Fliget Brøndsel og Knippe-Star. De er ikke genfundet ved § 3-registreringen i 2007. 

Området er et værdifuldt fourageringsområde for mosens fugle. 

Området er omfattet af fredningens sprøjtnings- og gødningsforbud. 

Fig. 19: C1 lergrave og græsningsareal set fra sti mod nordøst 

C2 – kultureng 

C2 er en kultureng uden større botaniske værdier (fig. 20, næste side). Den består af flere parceller, som er samlet i én fold. Engen er indtil for ca. 10 år siden tilført gødning, hvorefter det er ophørt helt. Den fremstår meget flad, og har sandsynligvis tidligere været omlagt. Den har via sin beliggenhed stor landskabelig værdi. 
Den græsses af kvier, men ikke så intensivt som C1. Køge Kommune har i 2010 givet tilskud til reparation af hegn på C1 og C2. 

Plejeforskrifter C1 og C2 

• C1 og C2 er hidtil blevet græsset for hårdt i forhold til naturlige forhold. Sammen med resten af mosen skal der beregnes et optimalt græsningstryk, formentlig på max 1 DE pr. 2 ha som helårsgræsning. 
• Retablering af naturlig hydrologi, så engkarakteristisk vegetation får de bedst mulige levevilkår og arter kan genindvandre. 
• Rydning af dele af rørskoven omkring den store sø på C1 for at forbedre den som levested for padder og for flora, der er tilknyttet mudrede søbredder. 

C3 – nyt græsningsareal på tidligere omdriftsareal

C3 er tidligere agerjord, der i 2008 er omlagt til græs. Køge Kommune har finansieret et hegn til heste, men arealet afgræsses ikke. I 2011 slog ejeren græs i folden. I 2012-13 er der store mængder af blomstrende Eng-Brandbæger (til glæde for blandt andet bjørnespinderen Blodplet). 

Fig. 20: C2, kultureng set fra sti mod nordøst, 

Fig 21. C3, fold, ses til venstre i billedet.  

Plejeforskrifter C3 

• Genoptagelse af græsning som beskrevet under C2. 
• Retablering af naturlig hydrologi. 

C4 – eng/kær med tørvegrave

C4 er eng/kær med varieret flora og jordbundsforhold. Naturtilstanden er moderat. Arealet afgræsses ekstensivt af et par heste, suppleret med slåning af tørre partier (ejers mundtlige oplysninger). I 2012 var arealet dog i praksis ugræsset. På tidspunktet for fredningens gennemførelse havde dette areal en meget rig engflora. Landskabeligt er området det mest værdifulde i mosen. 

Engen omgiver to større, fuglerige søer (tidligere tørvegrave) med veludviklet bredvegetation. Tagrør, Smalbladet og Bredbladet Dunhammer er dominerende. Stedvis ses knoldkær med karakteristisk kærflora. Ved § 3 besigtigelsen i 2007 var søerne noget eutrofierede p.g.a. dræntilløb. 

Nordvest for søen stiger terrænet med op til 5 meter, og engen får overdrevskarakter. Den nordvestlige del af engen er omgivet af løvskovsgryn (Kløvested Skov), sumpskov og jorddige med ældre levende hegn. De skovnære arealer er af kommunens konsulent vurderet at have stor betydning for dagsommerfugle i Valore Mose. 

I 1993 blev der sidste gang observeret Sortterne i Valore Mose, og det var i dette område. 

Målsætning C4 

• Plejeplanen skal medvirke til at opretholde eller udvide græsning og/eller høslæt med henblik på at fremme de landskabelige og biologiske værdier. Især skal den karakteristiske kær- og overdrevsflora fremmes.
• Søernes værdi som leve- og ynglested for fugle og padder skal sikres.
• Yngle- og fourageringsmuligheder for sommerfugle skal forbedres.

Fig. 22. Brun mosaikguldsmed ved tørvegravene i C4. 

Plejeforskrifter C4  

• Græsning der kan fremme en lav artsrig vegetation, især omkring vandhuller og knoldkær. Fortrinsvis kreaturgræsning. Som midlertidigt alternativ kan man anvende høslæt med fjernelse af det afslåede materiale. 
• Retablering af naturlig hydrologi. 
• Bortledning af næringsrigt drænvand. 

Delområde D (D1 og D2) – mere eller mindre lysåbne græsarealer 

Beskrivelse 

Områderne fremstår som relativt tørre græsarealer af braklignende karakter. 

D1 er tidligere agerjord. Naturklagenævnet har efter fredningsafgørelsen afgjort, at arealet fortsat kan drives landbrugsmæssigt. En del af arealet dyrkes med skiftende enårige afgrøder pga. jagtinteresser. 

D1 og D2 er i varierende omfang under tilgroning med træer og buske, hvoraf nogle er plantede. Arealerne er ikke omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og er uden den store botaniske værdi, men nogle partier er rige på højstauder. I sommeren 2011 registrerede Køge Kommune en del almindelige sommerfuglearter i området. Kommunens konsulent har i 2012 vurderet, at D2 er et af de arealer i mosen, der har størst betydning for dagsommerfugle. 

Naturpleje på D1 har relativt lav prioritet. D2 bør plejes af hensyn til dens fortsatte værdi som sommerfuglelokalitet. 

Målsætning  

At fremme de botaniske værdier og fourageringsmuligheder for dagsommerfugle. 

Plejeforskrifter 

Arealer der plejes for dagsommerfugle skal bestå i at pleje skovbrynslignende vegetation som buske og lave træer. Eventuelle rydninger må ikke få et omfang, så der bliver dannet store åbne og forblæste flader, ligesom der ikke må forekomme en brat overgang fra eng til skov. 

• Afgræsning som beskrevet under C2. 
• Den eksisterende hyppige slåning skal ophøre og i stedet skal man, indtil der bliver gennemført afgræsning, foretage en sommerslåning, så der altid er mulighed for blomstrende stauder på arealet fx ved fuldemandsslåning (som tidligere beskrevet). Sidst på året, fra midt oktober, kan man slå hele arealet, hvis der er behov for at fjerne førne. Plantematerialet skal fjernes fra arealet. 

Delområder E (E1, E2, E3) – skovenge  

Beskrivelse

E1 er en kalkpåvirket eng, omgivet af levende hegn og pilekrat. På grunden ligger et sommerhus. Ejer slår selv normalt engen 1-3 gange årligt. 

E2 er en et potentielt engareal, nu tilgroet med høje træer og buske. Mod stien er arealet afgrænset af høje graner. 

E3 er en tidligere værdifuld skoveng. Foder-Kulsukker er under udbredelse på engen, og må her betragtes som en invasiv art. Engen rummer stadig rester af en tidligere meget rig flora. Et enkelt eksemplar af Tyndakset Gøgeurt er registreret på engen i 2007. Ejer slår selv engen, man kan ikke holde kulsukker i skak. 

Målsætning

For alle 3 delområder er formålet med plejen af fremme de botaniske værdier og forurageringsmuligheder for dagsommerfugle. 

Plejetiltag 

• Afgræsning som beskrevet under C2 
• Retablering af naturlig hydrologi. 
• Lysstilling af delområde E1 ved udtynding i hegnet langs stien, suppleret med udtynding af pilekrat. 
• Skånsom rydning af vedplanter i delområde E2 med henblik på at lave lysåbning (stævningsdrift). Overstandere af udvalgte ældre træer bevares af hensyn til f.eks. flagermus. 
• Som en midlertidig pleje, inden der er etableret afgræsning, kan man foretage slåning på alle 3 delområder efter en slåningsplan, så der skabes højstaude-enge med afvekslende slåede og urørte partier, og så den høje vegetation også kan give skjulesteder for dyreliv i almindelighed og fourageringsmuligheder for dagsommerfugle. 
• Eventuel slåning skal ske med hensyntagen til Løgurt, der er registreret i udkanten af delområde E1. Enten som tidlig slåning i maj eller sen slåning i september. 

Delområde F – Hasselkrat med Tyndakset Gøgeurt  

Beskrivelse 

Området F består af den sydlige del af Valore Mose, grænsende op til Kløvested Skov. 

Der er tale om et halvfugtigt hassel-/tjørnekrat med overstandere af Ask. Mod Kløvested skov er der et skovdige. Krat og skovdige er voksested for en bestand af Tyndakset Gøgeurt, som er i tilbagegang. 

Målsætning 

Formålet med plejen er: 

• At forbedre levevilkårene for flora og fauna, knyttet til skove med stævningsdrift, herunder Tyndakset Gøgeurt. 
• Af hensyn til kulturhistoriske interesser at genskabe en lysåben skovtype ved hjælp af den oprindelige driftsform, stævningsdrift. 

Plejetiltag 

• Etablering af græsning som under C2 
• Skånsomt og gradvist foretages der rydning af den selvsåede træbevoksning i skellet til engen C4 (f.eks. Ahorn). Veddet fjernes fra arealet. 
• Hassel stævnes i jordhøjde, og de udhuggede kæppe fjernes fra bevoksningen. Stævningen fordeles over en årrække, og planlægges udført hvert 15. år (altså kun 1 gang i planperioden). 
• Udvalgte overstandere af Ask bevares. Dermed sikres også potentielle levesteder for flagermus. 
• Retablering af naturlig hydrologi. 

Bilag 1: Biologi  

Valore Mose har en værdifuld flora og fauna. Der foreligger ikke en nyere systematisk gennemgang af mosens samlede plante- og dyreliv. I det følgende gives en kort indføring i registreringer af plante- og dyreliv, som Køge Kommune er bekendt med.  

A. Oplysninger til fredningssag  

Her gengives i uddrag de oplysninger, Danmarks Naturfredningsforening indsendte i forbindelse med fredningssagen i 1988 

Plantelivet  

I mosen forekommer en række arter, der på grund af generel ødelæggelse af deres voksesteder, f.eks. gennem dræning, opdyrkning og mangel på store græssende dyr, i dag er sjældne i Danmark. De plantesamfund, der er repræsenteret i Valore Mose, omfatter:  

a. Græssede enge, som udgør en ret stor del af det fredede areal. Noget af engarealet er botanisk interessant, og vegetationen spænder fra overdrevspartier til rørsumpvegetation.  

b. Overgangsrigkær-partier. I Valore Mose har disse en begrænset udstrækning og er truet af tilgroning. Denne vegetationstype har antagelig været udbredt i mosen tidligere, og de fremtidige naturplejetiltag bør sigte mod at få udvidet overgangsrigkærarealet. Partierne er præget af en stor artsrigdom af urter og buske.  

c. Ellesump, som forekommer almindeligt i mosens centrale del. Urtefloraen er meget frodig og med mange arter. Nogle af mosens mest interessante planter hører til dette plantesamfund. Det gælder f.eks. Løg-urt, som er meget sjælden og i tilbagegang i Køge Kommune såvel som i hele Norden.  

d. Rørsump. Ud mod de åbne vandflader er udviklet tagrørsump. Heri indgår arter som Grenet Pindsvineknop, Vejbred-Skeblad, Frøbid, Vand-Skræppe, Aks-Tusindblad og Fliget Brøndsel. Denne naturtype er yderst almindelig og karakteristisk for afvandede, ødelagte rigkær, men udviklingen kan vendes med de rette tiltag. 

B. Udkast til plejeplan, 1995

Af et udkast til plejeplan for Valore Mose, 1995, Roskilde Amt (upubliceret) nævnes en række plantearter, der er ualmindelige, sjældne eller fredede i Danmark. 

Kalkyndende arter, f.eks.: Druemunke, Firblad, Trenervet Snerre, Seline, Djævelsbid, Blåtop og Gul Frøstjerne.  

I og omkring tørvegravene: Aks-Tusindblad, Frøbid og Kær-Svovlrod, hvoraf især de to sidstnævnte findes i miljøer med ringe næringsbelastning. 

Endelig findes i et mindre hasselkrat skovrigbundsarterne Tyndakset Gøgeurt, Ægbladet Fliglæbe, Skov-Hullæbe, Skælrod og Skov-Storkenæb 

C. Nyere registreringer af flora  

Køge Kommune har registeret nogle af de mere sjældne plantearters forekomst i mosen:  

Løgurt  

Mosen er voksested for en stor forekomst af den, i hele norden rødlistede, Løgurt. Den har her ét af sine 5 resterende voksesteder på Sjælland (udover Brændemose og Skovenge i Vallø Storskov + Bagholt og Torpe Mose).  

I 2008 fik kommunen kortlagt Løgurt-bestanden. Der blev fundet 18 bestande af arten. 9 bestande var på under 10 individer, 9 bestande var større (25-100 stk.). Mange tidligere fund af Løgurt (registreret i 1995) er ikke genfundet i 2008.  

Næsten samtlige fund af Løgurt blev gjort inden for få meters afstand fra vandfyldte tørvegrave. Lokaliteterne er udpræget vintervåde.  

Fig. 7 Registreringer af Løgurt gengivet fra ”Status for Løgurt (Teucrium scordium) i Valore Mose 2008”. 

I 2008 var lokaliteterne også næsten alle udpræget sommerfugtige. Fundene af Løgurt blev gjort på lysåben til moderat beskyttet bund. Arten blev ikke truffet, hvor pilekrattene eller tagrørsbevoksningerne var blevet meget tætte.  

Flere af forekomsterne af Løgurt vurderes at være betinget af, at enkelte gangspor i mosen bliver holdt lysåbne ved at lodsejerne slår dem.  

Konsulentrapporten konkluderer, at yderligere tilgroning i Valore Mose vil være en trussel mod Løgurt, og at tilgroning på længere sigt kan medføre, at Løgurt forsvinder helt. Som det ser ud pt., er løgurt ikke truet af udtørring. 

Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula)  

Der er 3 kendte bestande af den fredede orkidé, Tyndakset Gøgeurt, i mosen. Område I ligger i den sydlige del af Valore Mose og det nordøstlige hjørne af Kløvested Skov. Skovdiget mellem de to lokaliteter er også voksested for arten.  

Voksested II er en forholdsvis mørk bevoksning af Ahorn på en, om sommeren, noget tør bund. Der står en forfalden gammel jægerhytte i området. En lille ny bestand III blev i 2007 opdaget på en tidligere opdyrket skoveng.  

Fig. 8. Afbidte planter  

Fig. 9. Blomsterstand af Tyndakset Gøgeurt  

Bestanden i område I er optalt systematisk ved antal blomstrende skud. Bestanden er meget svingende, men med en nedadgående tendens efter år 2000. Bestanden har ændret sin udbredelse fra en spredt forekomst på voksestedet til at have et tyngdepunkt på få m2, hvor hovedparten af både vegetative som blomstrende planter ses. I 2009-2010 registrerede Køge Kommune ingen blomstrende skud i bestanden, da alle blomsterskud var afbidt, sandsynligvis af råvildt. I 2013 var der 4 blomstrende skud på lokalitet I, 29 på lokalitet II og 3 på lokalitet III. 

Fig. 10. Voksesteder for Tyndakset Gøgeurt, gengivet fra ”Botanisk overvågning i Køge Kommune 2007”. 
 
Fuglelivet  

På grund af de mange forskellige typer vegetation og de varierede fugtighedsforhold i området er der en stor fuglebestand, og mange trækkende fugle benytter, både forår og efterår, mosen som rasteplads. Ældre observationer nævner af særlig interesse en stor bestand af Gråstrubet Lappedykker, samt at Sortterne tidligere gennem flere sæsoner har ynglet i mosen. Den er sidst set i midten af 90’erne. I mosen findes desuden flere svømmefugle, heriblandt Grågås, Knopsvane, vandhøns og en række andearter samt sangfugle, hvor især Nattergal og Kærsanger findes i gode bestande. Som rasteplads har området betydning for en lang række trækfugle, bl.a. gæs, ænder, Vibe og forskellige rovfugle. Ved enkelte lejligheder har Canadagås og Knarand ynglet i mosen. Knarand er i europæisk sammenhæng en sjælden fugl.  

Der foreligger meget få nyere registreringer af fuglelivet. På DOF-basen (Dansk Ornitologisk Forening) er der i 2011 registreret følgende fuglearter i mosen:  

Rørhøg, Spurvehøg, Toppet Lappedykker, Grågås, Gøg, Landsvale, Bysvale, Sangdrossel, Tornsanger, Munk, Gransanger, Løvsanger, Spætmejse, Grønirisk  

DOF Køge Bugt har bidraget med en registrering af fuglelivet, især sangfugle, i mosen i maj 2012 (9/5 kl. 17 og 21/5 kl. 19.30). De har også foreslået, at der foretages en årlig optælling af fugle, som de tilbyder at være ansvarlig for. Køge Kommune vil aftale nærmere med DOF Køge Bugt, hvordan tællingerne skal foretages for at kunne bruges i plejen.  
Af syngende fugle blev observeret (omtrentlig optælling i parentes):  

Desuden blev følgende arter noteret:  Rørhøg (3), Stor Flagspætte (3)  

På engene: Vibe, Grågås og en vadefugl (sandsynligvis en Svaleklire). 

Padder og krybdyr

Mosen har i kraft af sine søer og tørvegrave med lysstillede bredder været en god ynglelokalitet for padder og krybdyr. Køge Kommune har i 2012 fået gennemgået mosen for at registrere padder og sommerfugle.  

Der blev registreret 5 arter af padder – Spidssnudet Frø, Butsnudet Frø, Skrubtudse, Stor Vandsalamander og Lille Vandsalamander. Udover de nævnte padder, er der registreret tre arter af krybdyr – Snog, Stålorm og Almindelig Firben (Skovfirben). 

Fig. 11. Springfrø  

Fig. 12 
Grønåret Kålsommerfugl 
(Foto: AGLAJA). 

Især de brune frøer og skrubtudse har gode livsbetingelser i mosen, om end ændret afgræsning og stedvis rydning ville forbedre ynglebiotoperne for disse arter. Der blev ikke i 2012 registreret Springfrø. Springfrø findes sandsynligvis i mosen, da den er registreret i den nærliggende Kløvested Skov. Den blev også set af Køge Kommune i mosen i 2010 (se foto ovenfor).  

Hensynet til Spidssnudet Frø, Springfrø og Stor Vandsalamander vil vægte særligt højt i plejen, da disse arter er strengt beskyttede efter EF’s habitatregler (bilag IV-arter). (Resultaterne vil indgå i den endelige plejeplan). 

Sommerfugle

Mosen har været en meget værdifuld sommerfuglelokalitet med mange sjældne arter. I takt med den øgede tilgroning af engarealerne, er antallet af dagsommerfugle reduceret. Mosen må dog fortsat betragtes som en værdifuld lokalitet for en række almindelige sommerfuglearter.  

AGLAJA’s registrering for Køge Kommune i 2012 gav et fund på 22 arter af dagsommerfugle, selv om året som helhed kun var et middel-godt år. Det høje artsantal skyldes primært, at mosen rummer stor variation i vegetationen og er beliggende nær skov.  

Der var dog overvejende tale om af almindelige arter tilknyttet kulturpåvirket græsland og/eller næringsrige tilgroede moser. Bemærkelsesværdige arter Hvid Admiral, der lever på Gedeblad og en stor bestand af den dagflyvende bjørnespinder, Blodplet, der lever på Eng-Brandbæger.  

7 af de mere sjældne arter, der tidligere er registreret i mosen, blev ikke fundet i 2012. I bilag 3 gengives afsnittet om insekter med specielt fokus på sommerfugle fra upubliceret plejeplan, Roskilde Amt, 1995.  
De mest værdifulde områder for dagsommerfuglene findes på udyrkede, braklignende arealer, langs lysåbne stier og veje og i lysninger i mosen (se kortet nedenfor). 

Flagermus  

Alle arter af flagermus er strengt beskyttede efter EF’s habitatdirektiv (bilag IV-arter). Køge Kommune fik derfor i 2011 med konsulenthjælp (Amphi Consult) udarbejdet en strategi for registrering af/beskyttelse af flagermus. Strategien indeholder ikke artsfund fra Valore Mose (ikke muligt p.g.a. årstid) men en anbefaling af, at der i naturplejen bør tages hensyn til bevaring af store træer og den dynamik, der opstår, når nogle af de døde/døende træer bevares.  

Uddrag af strategi:  

Valore Mose  

Valore Mose blev besigtiget 30/11 2011. Mosen er et velegnet jagtområde for flagermus. Der er søflader, græssede marker, arealer med slået græsvegetation og træbevoksede områder. Mosens omgivelser og de tørre holme i kanten er beplantet med gran og enkelte fyrretræer som generelt har lav interesse som rasteområder. Besigtigelsen omfatter kun det fredede område, ikke de tilgrænsende skovplantninger, og det kan ikke udelukkes, at sidstnævnte områder rummer enkelte træer af stor værdi for flagermus.  

Gårde og huse i Valore og spredt bebyggelse i omegnen er potentielle rastesteder for syd- eller skimmelflagermus, dværgflagermus og evt. langøret flagermus. Derimod er potentialet i mosens træer begrænset. Selve mosens træbevoksning er ret ung, uden de meget gamle træer der er de mest værdifulde rasteområder for kolonier af træboende flagermus. Derimod findes en hel del mindre træer, som kan være rastested for enkelte eller mindre grupper flagermus. Det er træer med sammenvoksede grene, spættehuller, afbrækkede grene eller andre hulrum. Træerne i mosen bliver ikke ret gamle før de dør eller vælter, og der ligger en del døde og døende træer. Nogle af de døde træstød har huller, der er udhugget af spætter. Hvis mosen er jagtområde for vandflagermus, er det muligt, at disse raster eller ligefrem yngler i nogle af spættehullerne.  

I forbindelse med pleje af mosen er det ikke så væsentligt at bevare bestemte enkelttræer som at bevare den dynamik, der løbende skaber egnede forhold for rastende flagermus. Man bør undgå hårdhændet rydning af døde og døende træer. Inden de falder, kan de være rasteområder for flagermus, og derudover har de stor værdi for insekter, salamandre, svampe og andet liv. De få store træer bør generelt bevares som fremtidige yngle- og rasteområder for flagermus. 

Svampe  

Der er ikke registreret fund af svampe i Valore Mose på www.svampeatlas.dk. Men store mængder af døde og døende vedplanter giver gode vækstbetingelser for et rigt svampeliv. Det er derfor vigtigt, at der ikke gennemføres en gennemgribende oprydning af dødt ved i forbindelse med naturplejen.