Servicestandarder på børnehandicapområdet

Tildeling af ydelsen beror på en konkret og individuel vurdering på baggrund af barnets funktionsnedsættelse/adfærdsvanskeligheder.

Indsatsen begrundes med skriftlig afgørelse og klagevejledning.

Køge Kommunes interne tilbud

Rådgivningen foretages inden for 3 mdr.

Barnets lov § 32, såfremt der er behov for en mere intensiv indsats

Alle sager behandles ud fra en konkret og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Køge Kommune.

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Familier med børn under 18 år medbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Familievejledning tilbydes til forældre med henblik på at håndtere og rumme en problematik vedrørende en funktionsnedsættelse.

Indholdet i familievejledningen er en introducerende og helhedsorienteret information om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorer. Vejledningen indeholder oplysninger om relevante videns miljøer samt handicapkompenserende ydelser i barnets lov.

Vejledningen tilbydes inden for 3 måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Vejledning tilbydes forældre til et barn eller en ung med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne og/eller fagpersoner tilknyttet familien. Kontakt sker via Den Tværgående Enhed i Familiecenter Køge.

Vejledningen tilbydes som 1-4 samtaler

Køge Kommunes interne tilbud

Alle sager behandles ud fra en konkret og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Køge kommune.

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Hjemmetræningen skal varetages af barnets forældre og kan foregå efter såvel konventionelle som alternative metoder. Alternative metoder er i denne sammenhængdefineret som metoder, der traditionelt ikke indgå ri de offentlige tilbud.

Konventionelle metoder indgår almindeligvis i de offentlige tilbud. Det kan for eksempel være fysioterapeutiske og ergoterapeutiske metoder, TEACCH-tilgange m.fl.
Med udgangspunkt i Socialstyrelsens ”hjemmetræningshåndbog” kan Køge Kommune give afslag på anvendelse af alternative metoder.

Forældrenes ansøgning, metodebeskrivelse, tid-og faseplansamt budget drøftes også med relevante samarbejdspartnere, forinden bevillingen gives. Det kan f.eks. være med en fysioterapeut, en ergoterapeut, en talehørekonsulent, en sundhedsplejerske, en PPR-psykolog mv.

Den foreslåede hjemmetræning skal være dokumenterbar, og effekten af hjemmetræningen for barnet/den unge skal kunne vurderes af Køge Kommunes sagsbehandler i forhold til de mål, der er opstillet.

For så vidt angår visitation til hjemmetræning, følges proceduren som beskrevet ovenfor, så barnets behov for særlig støtte er vurderet. Hvis forældrene afviser det anviste dagtilbud, har de i stedet mulighed for at søge om hel eller delvis hjemmetræning. Forældrene fremsender tid-og faseplan samt budgetoversigt til sagsbehandler.

Sagsbehandler udarbejder en børnefaglig undersøgelse. Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at vurdere familiens samlede behov samt forældrenes evne til at kunne varetage hjemmetræning. På baggrund af sagens akter vurderes det, om det ønskede hjemmetræningstilbud lever op til de krav og mål, som er fastsat ved vurderingen af særlig støtte.

Forældrene har desuden ret til økonomiskhjælp til indkøb af nødvendige træningsredskaber, deltagelse i kurser, hjælpetrænere, supervision mv., der er forbundet med hjemmetræningen.

Det er altid en konkret vurdering, hvorvidt træningsredskaber mv. er relevante i forhold til metodevalg og tid-og faseplanen.

At træningsredskaber, deltagelse i kurser, hjælpetrænere, supervision mv. skal være nødvendige betyder, at træningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden disse. Der kan ikke bevilges kurser i udlandet.

Den endelige vurdering og beslutning foretages i et visitationsudvalg.

Hjemmetræning kan være et heldagstilbud, et halvdagstilbud eller fx to af ugens fem dage.

Udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere, m.v. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 684.690 kr. årligt (2023-niveau). Beløbet satsreguleres årligt med satsreguleringsprocenten jf. vejledning om regulering pr. 1. januar af visse satser m.v. på Børne-og Socialministeriets område.

Barnets forældre i tæt samarbejde med Køge Kommune.

Køge Kommune fører tilsyn med og foretager opfølgning på indsatsen for at sikre, at hjemmetræningen lever op til formålet og understøtter barnets udvikling, tarv og trivsel.

Tilsyn føres to gange årligt. Kommunen kan efter en konkret vurdering, beslutte at foretage yderligere opfølgning. På baggrund af tilsynet udfærdiges en tilsynsrapport med en begrundet stillingtagen til, om hjemmetræningen skal fortsætte eller eventuelt ophøre.

Opfølgningen sker i forhold til træningsindsatsen, hvor barnet observeres og eventuelt testes, herunder med fokus på de opstillede mål i tid- og faseplanen. Formålet er at vurdere progression og effekt.

Hvor opfølgningen primært har fokus på mål i forhold til indsatsen og barnets udvikling, så har tilsynet i højere grad fokus på barnets og familiens trivsel. Opfølgning og tilsyn kan foretages samtidigt, og omfanget og metoden afhænger af den konkrete situation.

Alle sager behandles ud fra en konkret og individuel vurdering, herunder inddragelse af barnet under hensyn til dets funktionsniveau. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Køge kommune.

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser.

Ved forsørgelse i eget hjem forstås, at barnet:

• Bor hos indehaveren af forældremyndigheden, biologiske forældre uden forældremyndighed, pårørende, der faktisk forsørger barnet i hjemmet, eller personer, der har barnet i privat familiepleje og faktisk forsørger barnet

• Er midlertidigt indlagt på hospital

• Er i midlertidig aflastning

• Er på kostskole eller efterskole (uden at der er tale om en anbringelse).

De udgifter, forsørgeren kan få dækket, er de ekstra udgifter som følger af barnets funktionsnedsættelse eller lidelse, og som denne ikke havde haft, hvis barnet ikke havde haft en betydelig varig nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig indgribende lidelse. Familien skal således selv dække de udgifter, familien ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en funktionsnedsættelse eller lidelse.

Merudgiftsydelse kan gives til hel eller delvis dækning af udgifter, jf. bilag. Listen er ikke udtømmende.

Ret til merudgiftsydelse bevares ved midlertidige ophold i udlandet. Midlertidige ophold i udlandet kan fx være ferie i udlandet eller samvær, som ikke kan foregå i Danmark. Hvis opholdet i udlandet er af længere varighed end 1 måned, skal Køge Kommune inden udrejsen ansøges om tilladelse til medtagelse af hjælpen.

Befordring til dagtilbud og skole er dækket af dagtilbudsloven og folkeskoleloven. Befordring til og fra skolefritidsordning er dækket via befordringsbekendtgørelsen. Befordring til behandling dækkes af sundhedsloven, medmindre befordringen er på under 50 km hver vej. I den forbindelse kan udgiften ansøges som merudgift.

Betingelserne for at bevilge merudgifter er at:

• Barnet tilhører målgruppen og forsørges i hjemmet.

• Udgiften skal være nødvendig og en direkte følge af funktionsnedsættelsen

• Merudgiften skal være sandsynliggjort.

• Udgiften kan ikke dækkes efter andre bestemmelser i barnets lov eller andre love.

Det er et krav for at få dækket sine merudgifter, at de samlede merudgifter overstiger et beløb på 5.348 kr. om året (2023-satser). Ydelsen satsreguleres årligt, jf. vejledning om regulering pr. 1. januar af visse satser m.v. på Børne- og Socialministeriets område.

Ydelsen fastsættes ud fra de skønnede årlige merudgifter omregnet til en månedlig merudgift. Udgiften til ydelsen afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Udbetales hver mdr. til modtagers Nem-konto.

Der følges op årligt på den bevilgede hjælp for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål og for at undersøge, om der er behov for andre former for hjælp.

Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte udgifter, bliver tilskuddet reguleret. Familien kan dog ikke kræve, at der følges op på merudgifternes størrelse, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse af merudgiften.

Hvis der i løbet af året opstår en uforudset stor enkeltudgift, som ikke var medtaget i beregningen, kan der ydes hjælp hertil. Ydelse af en enkeltstående udgift kræver, at der i forvejen er ret til dækning af merudgifter, eller at enkeltudgiften overstiger minimumsgrænsen. Udgiften dækkes som udgangspunkt fra ansøgningstidspunkt.

Forældrene har pligt til at oplyse Køge Kommune om ændringer i barnets eller forældrenes situation, som kan have betydning for udmåling af merudgiften.

Ydelsen ophører, når betingelserne for tildeling ikke længere er til stede. Merudgiften ophører automatisk ved det fyldte 18. år, hvorefter der kan søges om merudgifter efter servicelovens § 100.

• Dagtilbudsloven
• Sundhedsloven
• Folkeskoleloven
• Bestemmelserne om hjælpemidler og hjemmehjælp
• Servicelovens kapitel 11.

Personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Lovbestemmelsen henvender sig til forældrene der forsørger et barn under 18 år i hjemmet med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Dette gælder uanset, hvem af dem, der har forældremyndigheden, og uanset om de bor sammen eller hver for sig.

Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste er hjælp til dækning af indtægtstab for forældre, der ikke kan passe deres arbejde og opretholde deres sædvanlige arbejdsindtægt, fordi de passer et barn under 18 år, der er omfattet af målgruppen.

Ret til tabt arbejdsfortjeneste bevares ved midlertidige ophold i udlandet. Midlertidige ophold i udlandet kan fx være ferie i udlandet eller samvær, som ikke kan foregå i Danmark. Hvis opholdet er af længere varighed end 1 måned, skal Køge Kommune godkende medtagelsen af hjælpen inden udrejsen.

Hvis et barn inden for målgruppen er anbragt uden for hjemmet, og forældrenes tilstedeværelse ved hospitalsbesøg er påkrævet, kan der ydes tabt arbejdsfortjeneste, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der varetager opgaven.

Tab af arbejdsindtægt skal være en følge af, at barnet skal passes i hjemmet. Ved tildeling af ydelsen tages der udgangspunkt i graden af barnets eller den unges funktionsnedsættelse.

Faktorer, der skal indgå i vurderingen, er:

• At funktionsnedsættelsen er af indgribende karakter i den daglige tilværelse

• En helhedsorienteret vurdering af barnets samlede livssituation, herunder barnets skoleforhold, aktivitetsforhold, helbredsforhold, personlige forhold og udviklingsmuligheder

• Lægefaglige eller andre faglige vurderinger af barnets behov for at blive passet i hjemmet

• Forældrenes mulighed for arbejdstider og muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, samt at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, og mulighederne for at vende tilbage hertil

• Barnets eller den unges synspunkter, herunder barnets eller den unges behov for og ønske om fx selvstændiggørelse, hvilket indgår i den faglige vurdering af, om det er mest hensigtsmæssigt, at barnet eller den unge passes i hjemmet af en af forældrene

Tabt arbejdsfortjeneste kan ydes fra få timer om ugen eller om dagen og til dækning af fuld tid. Afgørende er, hvor længe det vurderes, at barnet har behov for at blive passet i hjemmet.

Der kan i meget begrænset omfang ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig, herunder udover i alt 37 timer pr. uge.

Det er en forudsætning herfor, at begge forældres tilstedeværelse er påkrævet, og at der er tale om en situation af midlertidig varighed og typisk en situation, hvor barnet måtte opholde sig udenfor hjemmet, f.eks. i forbindelse med sygehusophold.

Møder / behandling:

Der kan i særlige tilfælde ydes tabt arbejdsfortjeneste for de timer, en forælder ledsager sit barn til behandling/kontroller eller deltager i møder på skolen. Der skal som minimum være tale om et fravær svarende til sammenlagt 2-3 arbejdsdage om året.

Selvstændige erhvervsdrivende er på lige fod med lønmodtagere berettiget til kompensation for tabt erhvervsindkomst. Den tidligere bruttoindtægt fastsættes ud fra et dokumenteret indtægtstab på baggrund af regnskab mv. for den selvstændige erhvervsdrivende eller et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende eller evt. en udgift til en vikar, jf. bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom § 10, stk. 1, nr. 3-4.

Der kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste til ledige, hvis det efter en konkret vurdering skønnes, at ansøgeren ville have påtaget sig et indtægtsgivende arbejde, hvis pågældende ikke skulle passe et barn med nedsat funktionsevne.

For personer der endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet fastsættes den tidligere bruttoindtægt ud fra den indtægt som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunne opnå i de tilfælde, hvor vedkommende endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn og unge med handicap eller langvarig sygdom § 10, stk. 1, nr. 2.

Beregningsgrundlaget

Beregningsgrundlaget tager udgangspunkt i den seneste lønindtægt forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Der kan dog max ydes mdl. brutto kr. 34.055 kr. (2023-niveau). Beløbet satsreguleres årligt med satsreguleringsprocenten jf. vejledning om regulering pr. 1. januar af visse satser m.v. på Børne- og Socialministeriets område.

Maksimumbeløbet reduceres forholdsmæssigt i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid.

Tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Hvis forældrene har en arbejdsgiver-finansieret pension kompenseres den med max 10% af den satsregulerede bruttoydelse.

Fradrag for sparede udgifter:

Ved beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dvs. at der skal reduceres med de udgifter, som ydelsesmodtageren har haft ved at varetage sit arbejde fx transportudgifter.

Lønstigninger:

Ved en løbende bevilling på tabt arbejdsfortjeneste kan der ikke medtages eventuelle lønstigninger eller lønnedgang. Bruttoydelsen satsreguleres dog årligt med 2 %.

Opnår forælderen arbejdsindtægt i afviklingsperioden, ophører udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste i det omfang, arbejdsindtægten modsvarer den tabte arbejdsfortjeneste krone for krone.

Der ydes som udgangspunkt ikke tabt arbejdsfortjeneste som kompensation for manglende undervisnings- eller pasningstilbud i henhold til folkeskoleloven eller dagtilbudsloven.

Ansøgning:

Man kan ansøge om tabt arbejdsfortjeneste elektronisk via den digitale selvbetjeningsløsning på borger.dk, eller ved at kontakte Familiecenter Køge med henblik på rådgivning om ansøgningsprocessen og tilsendelse af relevante ansøgningspapirer eller med henblik på at få hjælp til at udfylde disse

Udbetales 1 gang om mdr. til modtagers Nem-konto.

Der følges op minimum én gang årligt. Forældrene har til en hver tid pligt at oplyse sagsbehandleren om ændringer i barnets/forældrenes situation, som kan have betydning for tabt arbejdsfortjeneste jf. oplysningsforpligtelsen.

Ved nedsættelse eller ophør af ydelsen:

Ved et ophør fortsætter retten til tabt arbejdsfortjeneste i en varslingsperiode på 14 uger fra den dag, afgørelsen om ophør er modtaget. Udover varslingsperiode er der ved ophør af tabt arbejdsfortjeneste også en afviklingsperiode på 14 uger.

Hvis der er enighed om ophøret, løber varslingsperioden og afviklingsperioden parallelt. Det vil sige, at forældre har ret til ydelsen i 14 uger i alt, regnet fra tidspunktet for kommunens afgørelse.

Hvis der ikke er enighed om ophøret, så vil afviklingsperioden på 14 uger først starte, når varslingsperioden på 14 uger udløber, jf. barnets lov § 11, stk. 2.

Afviklingsperioden gælder ikke, hvis der på forhånd er aftalt en bestemt periode for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Den gælder heller ikke, hvis forælderen ønsker, at afviklingsperioden skal være kortere.

Afviklingsperioden kan ikke gå udover det 18. år.

Barnets lov § 85 og § 35

Alle sager behandles ud fra en konkret og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Køge Kommune.

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Hjælpen kan bestå af:

• Personlig hjælp og pleje
• Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
• Madservice

Tildeling af ydelsen beror på en konkret og individuel vurdering og på baggrund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse

Hjælpen ydes efter en konkret og individuel vurdering.

Ydelsen visiteres af Køge Kommune til levering fra et hjælper bureau eller hjemmeplejen eller efter en konkret vurdering fra en anden ikke-nærtstående person.

Én gang årligt

Alle sager behandles ud fra en konkret og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Køge Kommune.

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Indholdet i indsatsen er: Pasning og pleje

Indsatsen tilrettelægges således, at forældrene sikres frirum og aflastning, og omfatter typisk ophold i aflastningsfamilie eller på aflastningsinstitution samt timeaflastning uden for hjemmet/timeafløsning i hjemmet.

Aflønning af aflastningsfamilier sker ved fastsættelse af vederlag med udgangspunkt i KL’s vejledende takster. Der kan efter en konkret vurdering ydes transportudgifter samt nødvendige ekstra udgifter, som ikke er omfattet af vederlaget.

Der ydes ikke aktivitetspenge.

Aflastere, der er ansat på timebasis aflønnes som ufaglærte til 147,89 kr. i timen inkl. ferietillæg på 12,5 % (2020). Indsatsen kan også foregå hos en familie i barnets/den unges netværk.

Afløsning i eget hjem omfatter typisk børn og unge, der er så plejekrævende, at de skal passes i hjemmet, eller hvor det ikke er muligt at finde en egnet aflastnings familie / -institution.

Aflastningsbehovet skal være funderet i barnets funktionsnedsættelse sammenholdt med forældrenes ressourcer, muligheder og netværk.

Barnets / den unges behov skal kunne tilgodeses ved aflastning. En samlet vurdering skal således pege på, at behovet for aflastninger til stede.

Aflastningsophold kan ydes fra 1 til 60 døgn om året, men beror på en konkret og individuel vurdering.

Der vil i helt ekstraordinære tilfælde kunne bevilges yderligere aflastning. Ved vurderingen af behovet for aflastning inddrages den øvrige hjælp, som familien modtager. Er der tale om aflastning udover 14 døgn om måneden, skal der foretages en konkret og individuel vurdering med henblik på, om der er tale om anbringelse efter barnets lov § 46.

Eksterne leverandører valgt af Køge Kommune eller netværksaflastning.

Indsatsen evalueres som udgangspunkt engang årligt.

Barnets lov § 32, stk. stk. 1, nr. 7 (støtteophold i en almen plejefamilie, forstærket plejefamilie, en specialiseret plejefamilie, netværksplejefamilie eller på et børne og ungehjem, jf. barnets lov § 43)

Alle sager behandles ud fra en konkret og individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Køge Kommune.

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Bevillingen af vedligeholdende træning efter servicelovens § 86, stk. 2, og vil ofte være som en forlængelse af genoptræning efter sundhedsloven, for at vedligeholde genoptrænede funktioner.

Der kan ligeledes være tale om vedligeholdende træning, uden forudgående genoptræning således, at eksisterende færdigheder bevares.

Sagsbehandleren vurderer efter samråd med fx fysioterapeut eller ergoterapeut, hvilket omfang træningen skal have.
En vurdering af omfanget af træningen sker fx efter anbefaling fra Træningsenheden i Køge Kommune. Omfang og varighed afhænger af det konkrete behov, og ydes efter en konkret og individuel vurdering.

Træningsenheden og PPR i Køge Kommune

1 gang årligt som minimum.

Barnets lov § 81, stk. 1 (rådgivning, undersøgelse og behandling)

Alle sager behandles ud fra en konkret og en individuel vurdering. Serviceniveauet er således vejledende for den ydelse, som borgeren tilbydes i Køge Kommune.

1 gang i hver kommunalbestyrelsesperiode.

Børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er en betingelse for at modtage ledsagelse, at barnet/den unge selv kan give udtryk for, ikke nødvendigvis verbalt, et

ønske om at deltage i forskellige aktiviteter Unge med nedsat funktionsevne som følge af

sindslidelse eller af sociale årsager, og unge mellem 12 og 18 år, som er anbragt udenfor hjemmet, er ikke omfattet af målgruppen.

Ydelsen omfatter ledsagelse uden socialpædagogisk indhold.

Tilbuddet består af 15 timers ledsagelse om

måneden til selvvalgte aktiviteter som fx besøg hos familie og venner, indkøb, sociale og kulturelle aktiviteter med videre. Ledsagerordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, fx hjælp til at tage overtøj af og på, hjælp til toiletbesøg og hjælp i forbindelse med kørestol og andre ganghjælpemidler.

Ordningen kan ikke benyttes til ledsagelse til behandling.

Der ydes 15 timers ledsagelse om måneden. Hvis barnet/den unge i forvejen modtager ledsagelse i en form, der svarer til ledsagerordningen, fradrages det antal timer i de 15 timers ledsagelse. Det kan fx være tilfældet, hvis barnet/den unge har fået tildelt en fast kontaktperson med det formål at kunne deltage i aktiviteter uden for hjemmet.

Timerne kan opspares inden for en periode på 6 måneder - i alt 90 timer. Ikke forbrugte timer bortfalder efter udløb af 6månedersperioden.

Der kan ydes tilskud til dækning af ledsagerens befordring og aktiviteter op til 948 kr. om året (2022-niveau). Ydelsen satsreguleres årligt, jf. vejledning om regulering pr. 1. januar af visse satser m.v. på Børne- og Socialministeriets område.

Barnet/den unge skal inddrages og har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Køge Kommune skal godkende og ansætte den udpegede person. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til barnet/den unge.

1 gang årligt.

Der kan ydes merudgifter til en barnepige/pasning, når familien på grund af barnets funktionsnedsættelse har behov for en barnepige.

Den bevilgede merudgift udgør forskellen mellem lønsats for ufaglært personale (løntrin 11) 147,89 kr. pr. time inkl. ferietillæg og den udgift forældre normalt har til en barnepige (65 kr. i timen for barnepige under 18 år) (2020-tal).

Er forældrene skilt, forventes det som udgangspunkt, at de kan aflaste hinanden.

Der kan ydes tilskud til befordring til forskellige formål i det omfang, det vurderes at være en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse.

Kørsel i fritid

Kørsel til fritidsaktiviteter:

Det vurderes, at de fleste familier i et eller andet omfang har udgifter til transport i fritiden, f.eks. til familiebesøg, fritidsinteresser og udflugter.

Der kan ydes tilskud til merudgifter til befordring i fritiden, hvis:

• Barnet/den unge pga. funktionsnedsættelsen ikke er i stand til at benytte cykel, knallert eller offentlige transportmidler, og derfor er afhængig af at blive transporteret af fx forældre.

• Hvis fritidstilbud i nærområdet ikke kan benyttes grundet barnets funktionsnedsættelse, hvorfor der er ekstraordinær lang vej til fritidsaktivitet

Der er ikke bestemte grænser for, hvor meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud, kammeraters hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden osv.

Kørsel SFO

Kørsel til SFO – fælles bopæl:

Såfremt barnet er visiteret til skoletilbud uden for barnets skoledistrikt, forestår skoleafdelingen udgiften til skolekørsel. Der kan, såfremt barnet er visiteret til specialskoletilbud, ydes tilskud til dækning af merudgiften til kørsel i egen bil til og fra SFO, ligesom der kan bevilges tabt arbejdsfortjeneste såfremt de øvrige betingelser er opfyldt.

Kørsel til SFO – forældre med hver deres bopæl:

Der skal tages højde for følgende:

• Ville barnet være i stand til selv at transportere sig, hvis det ikke havde haft en funktionsnedsættelse?

• Er der tale om et barn på fx 6-7 år, vil det være mindre sandsynligt, at barnet selv kan transportere sig, og derfor vil forældrene, uanset barnets funktionsnedsættelse, have haft til opgave at sørge for transport

• Er der derimod tale om et ældre barn, vil der kunne være argumenter for, at der er tale om en merudgift, fordi barnet på trods af sin alder ikke kan transportere sig selv, og at det er udelukket grundet barnets funktionsnedsættelse.

Der kan efter en konkret og individuel vurdering, bevilges merudgifter og/eller tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre.

Kørsel til aflastning

Transportudgifter til aflastning dækkes efter barnets lov § 86.

Kørsel til sygehus

Befordring til indlæggelse på sygehus dækkes af sundhedsloven, hvis afstanden overstiger 50 km. Ved kortere distance kan befordring ansøges dækket via § 86.

Frit sygehusvalg

Hvis familie selv vælger at få behandling på andet sygehus, dækkes udgiften til befordring hertil ikke.

Fodtøj

Der kan efter en konkret og individuel vurdering ydes tilskud til fodtøj, som er nødvendige på grund af ekstraordinært slid, til et barn eller en ung med funktionsnedsættelse.

Med et ekstraordinært slid menes der, at der skal være et forbrug af fodtøj udover det, der normalt må forventes, at børnefamilier i almindelighed har. Dette beror på en konkret og individuel vurdering.

Som udgangspunkt anses følgende at være normalforbrug pr år.

• 1 par gummistøvler

• 1 par vinterstøvler

• 1 par hjemmesko

• 1 par sandaler

• 2 par kondisko

• 1 par tennissko til indendørs idræt

• 1 par badesandaler

Forældrene skal sandsynliggøre udgifter til indkøb af fodtøj for min. 3 måneder.

Der tages i beregningen udgangspunkt i normalprisen for fodtøj. Dvs. at der dækkes hvad der anses for værende en normal udgift til fodtøj til den laveste pris, hvorfor der ikke dækkes difference, såfremt man som forælder vælger at købe dyrere mærker.

Ortopædisk fodtøj

Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, dækkes udgiften som udgangspunkt efter servicelovens § 112. Der kan dog være tale om ekstraordinært slid på ortopædisk fodtøj, hvor egenbetalingen på ortopædisk fodtøj i givet fald kan dækkes som merudgift.

Badedragt/badebukser/badebleer ved inkontinens

Hvis barnet har inkontinens ved fx rygmarvsbrok, skal barnet have en særlig badedragt eller badebukser og udgiften kan efter en konkret og individuel vurdering bevilges efter barnets lov § 86. Der er alene tale om de tilfælde, hvor udgiften er relateret til en fritidsaktivitet.

Tøj

Der kan efter en konkret og individuel vurdering bevilges hjælp til indkøb af tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid.

Med et ekstraordinært forbrug menes der, at der skal være et forbrug af tøj udover det, der normalt må forventes at børnefamilier i almindelighed har.

Som udgangspunkt anses følgende at være normalforbrug pr år.

• 14 par strømper

• 10 sæt undertøj

• 9 par lange bukser/kjoler

• 4 par korte bukser/nederdele

• 10 langærmede trøjer, inkl. en varm trøje fx hættebluse/strikbluse

• 8 kortærmede trøjer

• 2 sæt nattøj

• 2 sæt sportstøj (lang og kort)

• 1 sæt regntøj

• 1 sommerjakke

• 1 vinterjakke

• 5 fingervanter

• 1 hue

• 1 halstørklæde

• 2 handsker/luffer

• 1 par skibukser (kan først bevilges ved barnets 8 år, da det ellers bruger flyverdragt)

• 1 flyverdragt (slutter med at bruge flyverdragt ved slut 7 år)

• 1 sæt badetøj

Der kan efter en individuel og konkret vurdering gives nedenstående økonomisk støtte som udgangspunkt i nedenstående niveau.

Forældrene kan sandsynliggøre deres merudgifter ved fx at fremsende kvitteringer for indkøb af tøj for min. 3 måneder, som dokumentation for det ekstraordinære forbrug. Merudgifterne kan også sandsynliggøres i kraft af en oversigt over forbruget.

• Strømper max kr. 10,00 pr par

• Undertøj max kr. 60,00 pr sæt

• Bukser/kjoler max kr. 100,00 pr stk.

• Korte bukser/nederdele max kr. 80,00 pr stk.

• Langærmede bluser max kr. 40,00 pr stk.

• Kortærmede bluser max kr. 40,00 pr stk.

• Nattøj max kr. 130,00 pr sæt

• Sportstøj max kr. 150,00 pr sæt

• Regntøj max kr. 250,00 pr sæt

• Sommerjakke max kr. 250,00 pr stk.

• Vinterjakke max kr. 350,00 pr stk.

• Fingervanter max kr. 10,00 pr par

• Hue max kr. 40,00 pr stk.

• Halstørklæde max kr. 40,00 pr stk.

• Handsker/luffer max kr. 150,00 pr par

• Skibukser max kr. 300,00 pr par

• Flyverdragt max kr. 400,00 pr stk.

• Badetøj max kr. 100,00 pr sæt

• Stofbleer – 12 pk – kr. 120,00

• Skoletaske kr. 100,00

Merudgift ved ekstra sengetøj og lagen:

1 sæt sengetøj + lagen om året vurderes som udgangspunkt normalt, men beror på en individuel vurdering. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering. Det kan eksempelvis være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion, som betyder, at sengetøjet skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt.

• Pris på sengetøj: 100 kr. pr. sæt.

• Pris på lagen: 100 kr. pr. stk.

Merudgift ved ekstra køb af dyner og puder:

1 sommerdyne hvert femte år og 1 vinterdyne hvert femte år vurderes for normalt at købe. Derudover vurderes det normalt at købe 1 pude hvert femte år. Alt herudover kan vurderes som merudgift efter en konkret og individuel vurdering.

Det kan fx være børn med cystisk fibrose, der har høj svedproduktion som betyder, at dyner og puder skal vaskes ofte og derfor bliver slidt mere end normalt.

• Pris pr. sommerdyne: kr. 150

• Pris pr. vinterdyne: kr. 750

• Pris pr. pude: kr. 40

• Pris pr. rullemadras: kr. 59

• Pris pr. topmadras: kr. 229

• Pris pr. lagen: kr. 100

• Pris pr. sengetøj (sæt): kr. 100

Snitflade til anden lovgivning:

Særlige beklædningsgenstande, som fx regnslag til kørepose, hagesmække og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, ydes efter reglerne om hjælpemidler eller forbrugsgode, jf. servicelovens §§ 112 eller 113.

Udgifter til drift af en handicapbil er en merudgift efter serviceloven.

Det skal først og fremmest vurderes:

• Om forældrene ville have haft bil, hvis deres barn ikke havde et handicap. Det vil blive vurderet, hvorvidt andre borgere på samme alder og i samme livssituation, men uden et barn med handicap, ville have haft bil. Det har ingen betydning, om forældrene ville have foretrukket en bestemt transportform, såfremt barnet ikke havde et handicap. Det er heller ikke af betydning, om forældrene havde bil, før de fik et barn med handicap.

• Om bilen er særligt stor og driftsmæssig dyr for at kunne tjene sit formål som handicapbil

Formålet med kørslen:

o Handicapbetinget kørsel: Kørsel, som borgere uden handicap ikke har, som fx hospitalsbesøg o.l.

o Ordinær kørsel: Familiebesøg, fritidsaktiviteter m.m. Et behov det forventes alle borgere har.

o Privat kørsel: Kørsel uden barnet med handicap, hvor andre i husstanden benytter bilen til fx arbejde.

Privat kørsel kan aldrig dækkes som en merudgift.

Beregning af driftsudgifter, hvis forældrene ville have haft bil:

• Personbil af almindelig størrelse:

Hvis forældre på samme alder og i samme livssituation – men uden et barn med handicap – ville have haft bil, kan forældre med et barn med handicap, kun få dækket den nødvendige handicapbetingede kørsel, når barnet kan køres i en almindelig personbil. Det samme gælder, hvis forældrene har en ekstra almindelig personbil, men også ville have haft to biler, hvis barnet ikke havde et handicap. De handicapbetingede kørselsudgifter kan i disse tilfælde dækkes med udgangspunkt i statens lave kørselstakst. Det afgørende er, om de faktiske kørselsudgifter bliver dækket, da dette afhænger af bilens brændstofforbrug og brændstoftype.

• Særlig stor og driftsmæssig dyr bil:

Hvis barnets handicapbil er særlig stor og driftsmæssig dyr, kan forældrene, udover den handicapbetingede kørsel, også få dækket forskellen i drift mellem handicapbilen og en personbil af normal størrelse ved den ordinære kørsel. Beregning af forskel i drift skal ske på baggrund af den bevilgede bil, selvom borgeren har valgt at købe en dyrere bil.

Den handicapbetingede kørsel skal dækkes ud fra de faktiske udgifter, hvor den ordinære kørsel skal dækkes ud fra den faktiske forskel i både faste og variable udgifter mellem en almindelig personbil og handicapbilen.

Beregning af driftsudgifter, hvis forældrene ikke ville have haft bil:

Hvis det kan sandsynliggøres, at forældre på samme alder og i samme livssituation uden et barn med handicap ikke ville have haft bil, skal forældrene som udgangspunkt have dækket alle faste og variable udgifter til både handicapbetinget og ordinær kørsel. Dette uanset størrelse på bil. Der skal i dette tilfælde ske fradrag i ordinær kørsel for udgifter til offentlig transport.

Hvis der i en husstand er 2 biler, hvoraf den ene er en handicapbil, og det kan sandsynliggøres, at husstanden normalt ikke ville have haft 2 biler, skal alle faste udgifter dækkes til den ekstra bil. De variable udgifter til den ekstra bil dækkes som udgangspunkt kun ved handicapbetinget kørsel, idet ordinær kørsel forventes at ville foregå i første bil. Dog dækkes de variable udgifter, såfremt den ekstra bil er særligt stor og driftsmæssig dyr.

Ved beregning af brændstof, tages der udgangspunkt i bilens officielle forbrug. Der kan dog være særlige forhold, hvor der skal tages udgangspunkt i det faktiske forbrug, ved fx varmeanlæg i bilen af hensyn til barnets handicap.

Værditab på bilen skal ikke indregnes i den løbende merudgiftsydelse. Det skyldes, at eventuelt værditab først kan konstateres ved udskiftning af bilen

Forældrene er ansvarlige for at sandsynliggøre deres kørselsbehov. Omfang af ordinær kørsel fastsættes ud fra det behov, andre forældre i samme alder og livssituation uden et barn med handicap har.

Fradrag i beregningen:

• Handicapbetinget kørsel:

Der fradrages ikke for sparet offentlig transport, da borgeren uden sit handicap ikke ville have haft transportudgiften. Udgiften kan heller ikke reduceres ud fra et skøn om, at kørslen kan kombineres med andre ærinder såsom fx indkøb.

Såfremt der forefindes et egnet kontrolsted tættere på familiens bolig, reduceres transportudgiften tilsvarende.

• Ordinær kørsel:

De udgifter som andre uden et handicap har til offentlig transport til ordinær kørsel, skal fratrækkes den samlede opgørelse af nødvendige merudgifter.

Nødvendighedsvurdering af driftsudgifter:

Lovpligtige og/eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med den sikkerhedsmæssige drift:

Udgifter hertil kan dækkes hos de forældre, som ikke ville have haft bil, eller som på grund af barnets handicap har en særlig stor og driftsmæssig dyr bil. Dette kan fx være udgifter til serviceeftersyn for at bevare fabriksgarantien, eller nødvendige reparationer der opstår som følge af serviceeftersyn, og som er påkrævet, for at bilen kan anvendes forsvarligt. Der kan ligeledes være tale om dækning af vinterdæk, såfremt bilen ikke kan anvendes forsvarligt uden.

Kørekortfornyelse dækkes, hvis forældrene ikke ville have kørt bil, hvis de ikke havde haft et barn med handicap.

Ikke lovpligtige og valgfrie foranstaltninger, der ikke er nødvendige for den sikre drift: Udgifter hertil kan ikke dækkes. Dette kan fx være serviceeftersyn efter eget ønske, eller vejhjælpsabonnement.

Gammel bil:
Højere udgifter til reparation, der skyldes bilens høje alder, dækkes ikke, hvis forældrene ikke har ansøgt om udskiftning af bil efter gældende regler.

Skader:
Skader som følge af førers uagtsomhed dækkes ikke. Såfremt skaden ikke skyldes førers uagtsomhed, som fx stenslag mod rude, kan udgiften dækkes såfremt det vurderes, at forældrene ikke ville have haft bil, hvis de ikke havde haft et barn med handicap, eller hvis de har en stor handicapbil, der bevirker en højere udgift i forbindelse med skaden.

Der kan dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse hos barnet/den unge efter barnets lov § 86.

Bestemmelsen er dog subsidiær til servicelovens § 116, stk. 2.

Eksempler på hjælp efter barnets lov § 86:

• Indskud i en ny lejebolig

• Salgsomkostninger fx ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidig bolig

• Leje af flyttebil

• Dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapegnet bolig

• Forhøjede drifts- og forbrugsudgifter som følge af boligskiftet, f.eks. varme

Normalt vil lidelser som børneeksem ikke være omfattet af målgruppen for barnets lov § 86, da der typisk ikke vil være tale om en indgribende lidelse. Dette beror på en konkret og individuel vurdering.

Kun i meget ekstreme tilfælde med meget svær hudlidelse, der giver anledning til hudblødninger og behandling med præparater, der misfarver tøjet, eller kræver behandling med fedtcremer med en fedtprocent på over 50, kan der ud fra en konkret vurdering bevilges dækning af merudgifter.

Hvis det er tilfældet, foretages en vurdering af, om barnets lidelse skal vurderes med eller uden den medicinske behandling, som barnet modtager.

Barnets lov § 86 er subsidiær til servicelovens § 112 om hjælpemidler.

Hjælp til dækning af merudgifter for briller eller kontaktlinser efter barnets lov § 86 kan alene ydes i særlige situationer. Det gælder fx hyperaktive børn, der ofte kommer til at ødelægge deres briller, eller børn med en alvorlig øjensygdom der bevirker, at synet ændres meget, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigere end normalt.

Der skal som altid være en sammenhæng mellem barnets handicap og det særlige behov, der begrunder merudgiften til briller eller kontaktlinser.

Tilskuddet ydes til de billigste, egnede par briller. Det må forventes, at børns briller skal udskiftes hvert 2. år ifm., at barnet vokser og synsstyrken ændres.

Computere, IPads og smartphones m.v. anses som et almindeligt forbrugsgode og dermed ikke en nødvendig merudgift, jf. barnets lov § 86.

Særligt tilbehør, der er nødvendigt i forhold til barnets handicap, kan søges via Hjælpemiddelafdelingen. Hvis computeren skal bruges i forbindelse med skolen, er det skolen, der skal betale udgiften.

Der kan bevilges specialcykel eller specialudstyr, når dette sætter barnet eller den unge i stand til at deltage i leg og fritid, på lige fod med resten af familien og jævnaldrende.

Der er som udgangspunkt en egenbetaling på 1.500 kr. til cykel.

Såfremt cyklen skal bruges som fx transportmiddel, skal udgiften søges via servicelovens § 112.

Reparationer

Reparationer betales af familien selv, medmindre udgiften er en følge af barnets funktionsnedsættelse.

Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter som følge af barnets/den unges funktionsnedsættelse i forbindelse med ferie, som familier i almindelighed holder.

Eksempler på merudgifter ved ferieophold:

Feriehus

Hvis familien pga. mange hjælpemidler fx har brug for et større feriehus, kan udgiften til det lejede hus – fratrukket prisen på et almindeligt hus – medregnes som merudgift.

Priserne kan oplyses af udlejningsbureauet.

Færgebilletter

Merudgifter til færgebilletter på grund af en større bil dækkes.

Forældre har mulighed for at tegne en særskilt ansvarsforsikring på barnet/den unge. Der kan i vurderingen bl.a. lægges vægt på, om forsikringen er frivillig, formålet med forsikringen samt mulighed for hjælp uden forsikring. Forskellen mellem den almindelige og udvidede ansvarsforsikring kan medtages i en merudgiftsberegning.

Børneulykkesforsikringer dækkes ikke, da de ikke kan betragtes som en nødvendig merudgift ved forsørgelse af et barn med nedsat funktionsevne.

Diabetes

Der kan bevilges dækning af nødvendige merudgifter, når der fra læge er dokumenteret diabetes hos barnet.

Følgende kan indgå i beregningen af merudgifternes størrelse:

Medicinudgifter, fratrukket evt. tilskud fra Sygesikringen Danmark.

• Glucagenpen: gives når der er alvorlig hypoglæmi – blodsukkeret er så lavt, at der ikke kan indtages juice eller sukker.

• Locoidcreme eller andet creme: ved hudproblemer forårsaget af plaster i forbindelse med pumpen, kan de være behov for locoidcreme.

Diabeteskost:

Nødvendige oplysninger om energitrin indhentes hos klinisk diætist eller læge, der ligeledes bedes oplyse, om der anvendes specialvarer, samt om der er behov for et ekstraordinært stort forbrug af juice og/eller druesukker.

Druesukker:

Der godkendes som udgangspunkt 1 pakke druesukker om ugen.

Juice:

Juice bruges ved utilpashed, og der kan som udgangspunkt bevilges 2 juicebrikker ugentligt.

Sygehus:

Behandlingsredskaber bevilges og betales af sygehuset. Følgende kan indgå:

• Insulinpumpe: alt omkring pumpen er en sygehusudgift.

• Spritservietter: udgift til spritservietter, der anvendes ved pumpebeholdning, afholdes jf. sundhedsloven.

Kan ikke bevilges som merudgift, hjælpemiddel eller via sygehus:

• Bælte til pumpe

• Kanyleboks

Cøliaki – glutenallergi

Det beror på en individuel, konkret vurdering af, hvor indgribende lidelsen cøliaki er for det enkelte barn, for at det kan vurderes, om barnet er omfattet af målgruppen for merudgifter, jf. barnets lv § 86.

Udgiften til bage- eller røremaskiner kan ikke bevilges efter § 41, da det betragtes som et almindeligt forbrugsgode.

Laktoseintolerance

Det beror på en individuel, konkret vurdering af, hvor indgribende lidelsen laktoseintolerance er for det enkelte barn, for at det kan vurderes, om barnet er omfattet af målgruppen for merudgifter jf. barnets lov § 86.

Merudgifter til spædbørn, der er disponeret for allergi

Spædbørn, der er disponeret for allergi, men hvor allergien ikke er brudt ud, har ikke en langvarig og indgribende lidelse. Det gælder, selvom begge forældre har den samme allergi, og barnet derfor er dobbeltdisponeret. Forældrene har derfor ikke ret til dækning af merudgifter.

Modermælkserstatning

Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der fx ydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater.

Sygesikringen giver tilskud til højt hydrolyserende modermælks- erstatningspræparater.

Det forudsætter, at lægen udskriver en såkaldt ”grøn recept”, som giver 60 % i tilskud. Denne lovgivning går forud for barnets lov § 86.

Merudgiften udgør således de sidste 40 % af modermælkserstatningen.

Modermælkserstatning til børn over 1 år med diagnosticeret mælkeallergi

Til små børn, der ikke kan tåle mælk, kan der fx ydes hjælp til merudgifter til hydrolyseret modermælkserstatning. Det anbefales som minimum frem til 3-årsalderen og gerne længere, svarende til den mængde mælk børn uden mælkeallergi skal have.

Sondemad

Der kan ydes hjælp til børn, der ernæres helt eller delvist med sondemad. Der modregnes en forholdsmæssig egenbetaling. Hvis barnet ernæres udelukkende på sondemad, skal forældrene have en egenbetaling til kost pr. dag, jf. KL´s takster.

Føllings-sygdom

Udgifterne til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (PKU/Føllings-sygdom) afholdes af regionen.

Præparaterne rekvireres direkte hos Kennedy Instituttet, bortset fra præparatet Aminogran, der distribueres via apotekerne.

Særlige diætpræparater

Udgifterne til særlige diætpræparater, som fremstilles på sygehuset, og som barnet eller den unge skal indtage som led i en sygehusbehandling, afholdes af sygehusvæsenet

Der kan ydes hjælp til forældres, bedsteforældres, søskendes og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i handicaprettede kurser.

Det er en forudsætning, at deltageren har en tæt relation til barnet/den unge, og at Køge Kommune vurderer, at kurset er relevant.

De udgifter, der kan være tale om, er for eksempel rejseudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer og pasning af søskende, som ikke skal med på kurset. I tilfælde af kurser med forplejning vil der ske reduktion af udgiften i forhold til ”normaludgift”, som er følgende:

• Voksne: kr. 75 pr. døgn

• Børn under 12 år: kr. 40 pr. døgn.

Der bevilges som udgangspunkt ét relevant kursus, når et barn eller en ung er nydiagnosticeret, eller familien første gang er blevet opmærksomme på behovet for et kursus.

Der kan herudover efter en konkret individuel vurdering ydes hjælp til kurser under barnets/den unges opvækst ved særlige behov og problemstillinger i familien.

Det vurderes ved behandling af ansøgning om kursus, om kommunen kan give råd og vejledning internt, eller om sundhedssektoren kan tilbyde kursus eller lign.

Der kan ydes hjælp til egenbetaling af tilskudsberettiget medicin, som er nødvendig på grund af en nedsat funktionsevne eller en kronisk eller

langvarig lidelse hos børn/unge. Hjælpen ydes til at dække den del af egenbetalingen, der ikke dækkes efter sundhedslovens regler.

Via egen læge er der mulighed for at søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til ikke-tilskudsberettiget medicin.

Siden 1. januar 2016 har der været et fast årligt egenbetalingsloft på udgifter til tilskudsberettiget medicin. Egenbetalingsloftet udgør i 2020 kr. 4.190. Egenbetalingsloftet erstatter det tidligere kronikertilskud og betyder, at alle borgere automatisk får 100 % tilskud til tilskudsprisen på tilskudsberettiget medicin, når borgeren har haft en årlig egenbetaling til tilskudsberettiget medicin på over kr. 4.190 (2020).

Derfor er det maksimalt udgiften på kr. 4.190 (2020), der kan indgå i den årlige beregning af merudgifter.

Der ydes kun merudgift til det billigste produkt.

Merudgiftsudbetaling:

Merudgiften beregnes og udbetales som udgangspunkt som en løbende merudgift, hvor forældrene selv betaler medicinregningen. Det kan i særlige tilfælde aftales, at leverandør fakturerer Køge kommune direkte. På den måde sker der indberetning til Sygeforsikring Danmark, og kommunen betaler kun den andel af merudgifterne til medicin som der er lovhjemmel til, jf. barnets lov § 86.

Medicinbevilling:

Der kan i særlige tilfælde bevilges betaling af medicin direkte til apoteket:

• Ved tvivl om, hvorvidt barnet den unge ellers ikke vil få sin medicin med begrundelse i forældrenes manglende økonomiske formåen. Ved opstart af en sag, hvor det kan være svært at beregne den præcise merudgiftsydelse på medicin.

• Ved omlægning af et barns medicin, da det kan være svært at beregne den præcise merudgiftsydelse på medicin. Børn, der er udsat for hyppige skift/ændringer i deres medicin, og som får mange forskellige præparater.

Dokumentationspligt:

Det påhviler forældrene at sandsynliggøre barnet / den unges medicinudgifter og dette kan gøres ved, at forældrene fremviser ekspeditionslister fra apotek, udtalelse fra egen læge e.l..

Sygesikringen Danmark

Er barnet tilmeldt Sygesikringen Danmark fratrækkes evt. tilskud før beregningen foretages af de årlige merudgifter til medicin.

Enkelttilskud

Der kan i særlige tilfælde, jf. sundhedslovens § 145, ydes enkelttilskud til medicin, der er lægeordineret, og som der ikke ydes generelt tilskud til

efter sundhedslovens § 144. Enkelttilskudsbevilling gør medicinen tilskudsberettiget. Det betyder, at medicinkøb bliver indberettet til CTR – det Centrale Tilskuds Register, og der ydes tilskud til medicinen med den procentsats, som saldoen i CTR – det Centrale Tilskuds Register berettiger til.

Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos

Sundhedsstyrelsen. Eksempler på medicin, der gives enkelttilskud til:
• ADHD: Ritalin, Methylphenidat, Strattera og Modafinil

• Forstoppelse: Movicol

• Græspollenallergi: Grazax

Forhøjet tilskud

Nogle lægemidler indeholder det samme lægemiddelstof, men har forskellige tilsætningsstoffer. Disse lægemidler kaldes synonyme og danner en tilskudsgruppe.

Hvis den medicin, der er udstedt recept til, indgår i en tilskudsgruppe, gives kun fuldt tilskud til den billigste medicin i gruppen.

Hvis der bruges et af de dyrere præparater i en tilskudsgruppe, skal forældrene selv betale hele forskellen mellem prisen på den billigste og den dyrere medicin, medmindre der er givet bevilling på forhøjet tilskud.

Tilskuddet ansøges af barnets eller den unges læge hos

Sundhedsstyrelsen. For at få tilskud skal der eksempelvis være tale om:

• Allergi overfor tilsætningsstoffer i den billigste medicin

• Bivirkninger ved brug af den billigste medicin

Ikke tilskudsberettiget medicin

Der kan helt undtagelsesvist efter en konkret og individuel vurdering ydes hjælp til nødvendig lægeordineret medicin, som

Lægemiddelstyrelsen ikke yder tilskud til, fx specialfremstillet medicin.

Terminaltilskud

Børn og unge, som er i terminalfasen, kan få al medicin gratis, når de har en bevilling af terminaltilskud fra Sundhedsstyrelsen.

Ansøgning sker gennem lægen.

En bevilling af terminaltilskud er tidsubegrænset.

Der kan ikke bevilges rengøring efter barnets lov §86, idet denne § er subsidiær til andre bestemmelser i serviceloven.

Flere familier til børn der bruger ble, har større affaldscontainere. Er behovet for en større affaldscontainer alene begrundet i barnets funktionsnedsættelse, kan der dækkes merudgifter i forhold til forskellen mellem udgifterne til almindelig helårsstativ og den mindste container.

Hvis et barn eller en ung indlægges på sygehus på grund af den nedsatte funktionsevne/lidelse, kan der ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter under forudsætning af, at det er nødvendigt:

• at en eller begge forældre er til stede, f.eks. så de hurtigt kan tilkaldes

• for at opnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi • nødvendig information fra læge/sygehus

Nødvendigheden af begge forældres tilstedeværelse pga. lidelsen skal dokumenteres af læge eller sygehus.

Overnatning

Der kan ydes hjælp til merudgifter til overnatning for forældrene på sygehusets patienthotel eller lignende, hvis sygehuset ikke stiller gratis sengeplads til rådighed.

Kost

Der kan ydes hjælp til dækning af merudgifter til kost til forældre, når sygehuset ikke stiller forplejning til rådighed. Der skal ske modregning for de normale udgifter til kost.

Befordringsudgifter

Under barnet/den unges ophold på sygehus el.lign. ydes hjælp til betaling af forældrenes merudgifter til befordring til besøg hos barnet/den unge, i det omfang besøgene er nødvendige af hensyn til barnet/den unge.

Denne kørsel dækkes med billigste offentlige transport eller statens lavest km-takst. Se Takster – KL’s satser og/eller Befordring.

Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller indgribende kroniske eller indgribende langvarige lidelse medfører merudgifter til ekstra vask og tørring, kan der efter en konkret vurdering ydes hjælp hertil.

Forældrene skal sandsynliggøre sammenhængen mellem barnets funktionsnedsættelse og behovet for ekstra vask.

Som udgangspunkt følges Forbrugerrådets anbefaling om hele året at tørre tøj udendørs, hvorfor tørretumbling af tøj ikke som udgangspunkt betragtes som en nødvendig merudgift, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.

Oplysningerne om børnefamiliers normalforbrug af vask og tørring, anvendes i forbindelse med vurderingen af, om en familie har merudgifter forbundet hermed, og omfanget af evt. merudgift.

Normal vask+ tørring Ca. 2,2 vaske pr. person pr. uge

Normalforbruget er skønnet på baggrund af oplysninger om en husstand på 2,2 personer, jf. Energistyrelsen og SEAS-NVE.

Der tages udgangspunkt i, at en vaskemaskine af energimærke A+++, koster 8 kr. pr. vask. inkl. vand, el, vaskepulver, afskrivning og reparation.

(https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-vaskemaskine-3797)

Hvis det helt undtagelsesvis vurderes, at der er grundlag for at fravige Forbrugerrådets anbefaling om at tørre tøj udendørs tages der ved beregning af merudgifter udgangspunkt i, at en tørretumbler af energimærke A+++, koster 4,88 kr. pr. tumbling inkl. el, afskrivning og reparationer.

(https://www.bolius.dk/hvad-koster-det-at-bruge-en-toerretumbler16134)

Der kan i særlige tilfælde ydes dækning af merudgifter til børn under 6 år, hvis barnet på grund af sin lidelse har behov for at få skiftet ble væsentlig oftere end andre alderssvarende børn.

Omfanget af normalforbrug for mindre børn er individuelt, men normalforbruget skønnes til at være omkring fem-seks bleer om dagen – dog flere, hvis der er tale om helt små børn.

Der skal foreligge dokumentation fra egen læge eller hospital for, at alle behandlingsmuligheder er udtømte, og at det ikke er muligt at behandle lidelsen med andet end hjælpemidler (bleer, medicin, kateter m.v.).

Hvis barnet er over 6 år, kan bleer bevilges som hjælpemiddel efter servicelovens § 112.

Ovennævnte udgifter er ikke udtømmende og andre udgifter vil kunne dækkes, hvis de efter en konkret vurdering må anses for velbegrundede og sandsynliggjorte merudgifter på grund af den nedsatte funktionsevne.