Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Hjælp og støtte For pårørende Pasningsorlov

Pasningsorlov

Pasningsorlov betyder, at du bliver ansat af kommunen til at varetage pasnings- og omsorgsopgaverne for din nærtstående i en kortere periode. Din nærtstående skal have betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller have indgribende kronisk eller langvarig sygdom. Det gælder også ved uhelbredelig sygdom.

Kriterier for pasningsorlov

Pasningsorloven er muligt for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, som ønsker at passe en nærtstående.

Ved ansøgning om pasningsorlov tages der afsæt i følgende tre kriterier:

  1. Alternativet til pasning i hjemmet er et døgnophold uden for hjemmet eller at plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde.
  2. Der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet.
  3. Køge Kommune vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående.

Det er muligt, at flere personer tildeles pasningsorlov. Dog kan der maksimalt udbetales løn svarende til én fuldtidsansættelse.

Der er ligeledes mulighed for supplerende hjælp ved hjemmeplejen.

Ret til at holde orlov

Den kommune, som den syge bor i sørger for bevilling og aflønning af pasningsorloven.

Du har ret til at holde orlov fra dit arbejde i op til 6 måneder. Orloven kan dog i særlige tilfælde forlænges yderligere 3 måneder. Orloven kan opdeles i flere perioder, dog minimum én måneds varighed ad gangen.

Du bliver midlertidigt ansat af Køge Kommune. Du bevarer retten til arbejdsløshedsdagpenge, feriepenge og lignende.

Ved indlæggelse af den syge skal opretholdelsen af pasningsorloven konkret vurderes af Ældre- og Sundhedsafdelingen.

Ansøgning

Du kan ansøge om pasningsorlov ved at udfylde en digital ansøgning. Klik på Ansøg om pasningsorlov her på siden.
Bemærk, at du skal logge ind med MitID.

Visitationen - Personlig pleje og praktisk hjælp

Ældre- og Sundhedsafdelingen

Åbningstider og telefontider

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje