---
title: "Mødregrupper og farhold"
description: "Del oplevelser og erfaringer med andre mødre og fædre"
date: "2025-11-18"
created: "2022-10-03"
tags:
  - "mødregruppe"
  - "fædregruppe"
  - "køge kommune"
  - "far"
  - "mor"
  - "forældre"
  - "barsel"
---

[Hjem](https://www.koege.dk/)

                    [Borger](https://www.koege.dk/borger)

                    [Sundhed og forebyggelse](https://www.koege.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse)

                    [Sundhedsplejen til børn, unge og familier](https://www.koege.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/sundhedsplejen-til-boern-unge-og-familier)

                [Mødregrupper og farhold](https://www.koege.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/sundhedsplejen-til-boern-unge-og-familier/moedregrupper-og-farhold)

# Mødregrupper og farhold

I mødregruppen og på farhold kan du dele oplevelser og erfaringer med andre forældre, ligesom dit barn vil kunne møde andre børn på samme alderstrin.

I mødregrupper og på farhold kan I mødes med andre på barsel.

Mødregrupper og farhold oprettes af en sundhedsplejerske og første mødegang afholdes på Rådhuset. Efter første mødegang er mødregrupper og farhold selvkørende grupper. Det vil sige, at I selv aftaler hvordan, hvor ofte og hvor I vil mødes.

Når din gruppe er klar, modtager du en sms fra Sundhedstjenesten med invitation til første mødegang på Rådhuset.

## **Inspiration og gode råd**

Det er vores erfaring, at en mødregrupper og farhold bliver god når I lytter til hinanden, respekterer forskeligheder og møder op hver gang.

## Sådan kommer I godt i gang

Når I starter en mødregruppe eller farhold, kan det være godt at tage en snak om fælles regler og forventninger i gruppen.

Det kan derfor være en god idé at:

- Lave en runde ved første møde, hvor I kort præsenterer jer selv og jeres barn.
- Lave en runde, hvor I fortæller om jeres forventninger til det at være i en mødregruppe eller på farhold.
- Aftale en slags tavshedspligt overfor det, I har talt om i gruppen.
- Aftale, hvordan I har det med sygdom, hvornår skal man aflyse.
- Drøfte åbenhed ift., hvor længe I hver især har mulighed for/overskud til at blive ved de enkelte møder. Hvordan får man bedt de andre gå, hvis man fx er træt eller skal hente større børn.
- Undgå at sammenligne børnene – børn er forskellige og udvikler sig forskelligt.
- Drøfte rygning og husdyr.
- Drøfte forventninger ift. mad og drikke i mødregruppen.
- Grupper bliver mere berigende og givende, når alle deltagerne investerer engagement og tid i gruppen.

## Sundhedstjenesten

Torvet 1, 4600 Køge

sundhedstjenesten@koege.dk

56565670

**Find telefonnummeret til din sundhedsplejerske**

[Kontaktoplysninger Sundhedstjenesten](https://www.koege.dk/MOLIRIPAGE/28d5e33f-1459-4d14-aef5-52ba8f1e9b64 "Kontaktoplysninger Sundhedstjenesten")
