Skip til hoved indholdet
    Hjem Om Køge Kommune Økonomi og takster Arbejdet med Budget 2024-2027

Arbejdet med Budget 2024-2027

Her finder du information om arbejdet med budget 2024-2027

Høringsperioden for budget 2024-2027 er slut. Høringssvarene indgår nu i de politiske forhandlinger. Køge Byråd forventes at vedtage budgettet tirsdag den 10. oktober 2023.

Du finder alle høringssvar i listen herunder.

 

På denne side kan du finde budgetforslaget for 2024-27. 

Køge Kommune er på linje med kommuner landet over ramt af flere tendenser, der presser økonomien. Udgifter til børn, unge og voksne, der har det svært vokser, ligesom generelle prisstigninger på alt lige fra dagligvarer til byggeprojekter er en udfordring. Disse forhold er hovedårsagerne til at budgetforslaget indeholder en ubalance. 

Som en del af Køge Kommunes økonomiske politik indgår, at kommunens budget skal være i det, man kalder strukturel balance. Det betyder, at budgettet hen over de fire år det gælder for, samlet set er i balance. Det administrative budgetforslag inkl. direktionens anbefalinger til korrektioner samt korrektioner til politisk drøftelse udviser en ubalance på i gennemsnit 69 mio. kr. pr. år.

Kommunerne bliver desuden styret af Staten i forhold til udgifterne til service og anlæg. 
Serviceudgifterne i 2024 inkl. direktionens anbefalinger og korrektionerne til politisk drøftelse overskrider Køge Kommunes vejledende servicerammen med 43 mio. kr. I budgetforslaget er det skattefinansierede bruttoanlægsniveau på 216 mio. kr. i 2024. Det svarer præcis til den udmeldte vejledende ramme.

Samlet set betyder det, at der skal gennemføres besparelser for 69 mio. kr., hvis der skal opnås strukturel balance. 

Budgetforslaget ledsages af et sparekatalog på 75 mio. kr., der i de kommende budgetforhandlinger er grundlaget for at løse udfordringerne. 

På Byrådsmødet den 12. september førstebehandles budgettet, og efter høringsfristen gennemfører Byrådet budgetforhandlinger. Den 10. oktober andenbehandler Byrådet det samlede budget, hvorefter budgettet er vedtaget.

Budgetforslaget 2024-2027
Herunder finder du budgetforslaget på listeform:

•    Resultatopgørelse
•    Hovedoversigt
•    Bevillingsoversigt 2024-2027
•    Anlægsinvesteringsoversigt
•    Udvalgenes bemærkninger
•    Generelle budgetbemærkninger
•    Takster til budget 2024
•    Sparekatalog for budget 2024-2027

 

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje