Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

18 kandidater er klar til Seniorrådsvalget i Køge Kommune

Til oktober kan alle borgere over 60 år i Køge Kommune stemme til Seniorrådsvalget – denne gang nemmere end nogensinde. Køge Kommune kan se frem til et stærkt kandidatfelt ved det kommende Seniorrådsvalg, der løber af stablen fra den 7. til den 28. oktober 2025. I alt cirka 17.500 borgere i kommunen, der er fyldt 60 år, får mulighed for at sammensætte det nye Seniorråd for perioden 2026-2029.

Et bredt kandidatfelt

Kandidatlisten til valget er nu klar, og med 18 kandidater på stemmesedlen bliver der kamp om de ni pladser i rådet. 13 af kandidaterne stiller op som nye medlemmer, mens fem genopstiller fra det nuværende råd. Seniorrådet vælges for en fireårig periode, der følger byrådsperioden, og det er lovpligtigt for kommunen at have et Seniorråd. Seniorrådet har blandt andet til opgave at rådgive og formidle synspunkter på områder, der vedrører ældre.

Digitalt valg

Seniorrådsvalget afholdes i en periode på 3 uger. For første gang får alle stemmeberettigede et brev i Digital Post med link til afstemningen, så de kan stemme hjemmefra på det tidspunkt, der passer dem bedst. Borgere, der er fritaget for digital post, modtager automatisk en fysisk stemmeseddel med en frankeret svarkuvert. Det er også muligt at afgive sin stemme på en iPad ved Borgerbetjeningen på Rådhuset i Køge eller på bibliotekerne i Borup og Herfølge i den borgerbetjente åbningstid – sundhedskortet skal blot medbringes.

Kandidaterne

Kandidaternes navne kan ses her:

  • Anette Hallev
  • Annette Holst Nielsen
  • Birgit Ingvor Nielsen
  • Bjarne Larsen
  • Grethe Hansen
  • Hanne Sonja Kellberg
  • Ivan Nyboe
  • Jan Munk
  • Joan Haar
  • Kim Hansen
  • Leo Boddum
  • Lis V. Hildebrandt
  • Lone Chalina Blaastrup
  • Marie Tordsson
  • Max Hvornum
  • Mickal P. N. Andersen
  • Najeh Rizk Haddad
  • Verny Jensen

En opfordring til alle

Køge Kommune opfordrer alle borgere over 60 år til at bruge deres stemme i valgperioden fra den 7. oktober til den 28. oktober 2025.

Læs mere om seniorrådsvalget og kandidaterne på koege.dk/seniorraadsvalg

Pressekontakt

Bjarne Andersen
Direktør

Velfærdsforvaltningen
Køge Kommune
Tlf. +45 28 79 21 10
Torvet 1
4600 Køge

Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje