Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Vejarbejde på Bådehavnen, Køge Marina

Fra august til oktober 2025 forbedrer vi trafiksikkerheden ved Køge Marina. Der anlægges en ny sti langs Bådehavnen til både fodgængere og cyklister. Derudover laver vi hævede flader – også kendt som bump – og forbedrer parkeringsarealet i den nordlige ende af Bådehavnen.

Arbejdet skal gøre området tryggere og mere overskueligt for alle, der færdes her – uanset om man går, cykler eller parkerer bilen.

De nye tiltag:

  • Der etableres en 4 meter bred, dobbeltrettet fællessti for både fodgængere og cyklister på den vestlige side af Bådehavnen fra Sejlervej til nyt hotel. For at holde farten nede ved stikrydsningen etableres en hævet flade ved T-krydset Bådehavnen - Sejlervej.
  • Bådehavnen bliver lidt smallere, og der kommer en skillerabat/vejgrøft mellem kørebane og den nye sti, så der skabes mere trygge forhold.
  • Foran Stacy’s Diner etableres en hævet flade for at holde farten nede, da mange går og cykler her.
  • Det eksisterende parkeringsområde i den nordlige ende af Bådehavnen bliver ombygget. Kørebane og parkering bliver tydeligt adskilt.

Vi beklager de gener, som anlægsarbejdet kan medføre, når I færdes i området. Vi gør vores bedste for at sikre, at arbejdet forløber så smidigt som muligt.

Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje