Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Affald i julen/nytåret 2025/26

Jul og nytår kan betyde ændrede vaner, når det handler om affald. Læs mere om åbningstider, tømmedage, sortering og afhentning af juletræer.

Plads til affaldet

Her i julen og nytåret er det vigtigt at være opmærksom på, om der er plads nok til dit affald i dine skraldespande.

Mange af os har gæster og derfor mere affald end til dagligt. Beholdere til mad- og restaffald bliver tømt hver 14. dag. Hvis du på forhånd ved, at du har mere mad- og restaffald i julen/nytåret end til dagligt, er det en god ide at købe ”ekstrasække” til mad- og restaffald.

Sækkene koster 40 kr. pr. stk. og kan købes på bibliotekerne i Herfølge, Køge og Borup i de betjente åbningstider (se KøgeBibliotekerne). Ekstra sække må max veje 15 kg. Stil ekstrasækkene ud til din mad- og restaffald beholder, så tager renovatøren dem med ved næste ordinære tømning.

Lukkedage på genbrugspladserne

I julen og nytåret har genbrugspladserne i Køge og Bjæverskov lukket den 24.- 25.- 26. og 31. december samt den 1. januar. Dette gælder dog ikke borgere, der er tilmeldt genbrugspladsernes ‘Døgnåbent’. Du tilmelder dig døgnåbent via Argos hjemmeside.

Ændringer af tømmedage i forbindelse med jul og nytår

Miljøkasse/tekstilaffald

Hvis du har afhentning af miljøkasse og tekstilaffald torsdag den 25. december, bliver det i stedet afhentet fredag den 26. december.
Hvis det skulle afhentes torsdag den 1. januar, bliver det i stedet afhentet fredag den 2. januar.

Øvrige affaldstyper/beholdere på hjul

Hvis dine affaldsbeholdere skulle tømmes torsdag den 25. december, bliver de i stedet tømt lørdag den 27. december.
Hvis de skulle tømmes torsdag den 1. januar, bliver de i stedet tømt lørdag den 3. januar.

Er der døre, porte eller lignende ind til hvor skraldespandene står, skal de være låst op og skraldespandene sat ud, hvis adgangsforholdene kræver dette. Hvis det ikke er sket, vil der først blive tømt ved næste ordinære tømmedag.

Gavepapir og fyrværkeri

Vær opmærksom på at fra i år skal gavepapir afleveres til restaffald. Det skyldes, at behandlingsanlægget registrerer gavepapiret som en fejlsortering. Overskydende fyrværkeri kan afleveres på genbrugspladsen.

Afhentning af juletræer

Du kan få afhentet dit juletræ samtidig med afhentning af storskrald i løbet af januar og februar måned. Juletræet skal være uden pynt og fod. Tjek din tømmekalender for tømmedatoer. Juletræerne bliver omdannet til god kompost.

Hvis der kommer sne og is

Hvis der kommer frost og/eller sne, skal adgangsvejen til skraldespandene være ryddet for sne og is. Husk også at salte og gruse adgangsvejen. Sørg for at dit husnummer er tydeligt og tænd lys hele vejen fra skel til skraldespande/containere.

Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje