Skip til hoved indholdet
    Hjem Politik Valg Brevstem fra eget hjem til Europa-Parlamentsvalget

Brevstem fra eget hjem til Europa-Parlamentsvalget

Afgiv din stemme fra dit eget hjem til Europa-Parlamentsvalget

Brevstem fra eget hjem

Hvis du på grund af sygdom, funktionsnedsættelse eller manglende førlighed ikke kan stemme på valgdagen eller på brevstemmestederne, kan du afgive din stemme i dit eget hjem fra 3 uger før valgdagen, det vil sige fra søndag den 19. maj 2024 til 6. juni 2024.

Du kan søge om at stemme i eget hjem fra søndag den 12. maj 2024. Sidste frist for at søge er onsdag den 29. maj 2024.

Måden du søger om at stemme fra eget hjem er ved at udfylde et ansøgningsskema. Det kan du kan hente elektronisk på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, eller du kan afhente det i venterummet i Borgerservice ved Køge Rådhus. Du kan også henvende dig til hjemmeplejen, din hjemmehjælper eller en pårørende, der kan hjælpe med at indhente og indsende ansøgningsskemaet. 

Det udfyldte skema skal afleveres eller sendes til Køge Kommune, Borgerservice, Torvet 1, 4600 Køge senest onsdag den 29. maj 2024 kl. 12.

Brevstem fra plejehjem, sygehus mv.

Bor du på plejehjem eller i andre boformer, er indlagt på sygehus eller indsat i kriminalforsorgens fængsler eller arresthuse, kan du afgive din stemme der, hvor du opholder dig fra 3 uger før valgdagen. Det vil sige fra søndag den 12. maj 2024. 

Er du indlagt på sygehus eller indsat i et fængsel eller arresthus, er det ansatte på institutionen, som tager imod din stemme og sørger for brevstemmeafgivningen.

Er du beboer på et plejehjem, en beskyttet bolig, på kvindekrisecenter Hegnetslund eller en boform for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er det to tilforordnede vælgere, udsendt af kommunen, der fungerer som stemmemodtagere. De kommer og hjælper med brevstemmeafgivningen. 

 

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje