Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Mit affald - sådan sorterer du dit affald

Her kan du få et overblik over hvilke affaldsbeholdere du har, og hvordan du skal sortere dit affald.

Sorteringsguide for affald - søg på et ord Sorteringsvejledning: Sådan sorterer du de 10 affaldstyper Storskrald – hvad er med, og ikke med? Farligt affald - hvad må du komme i den røde miljøkasse? [PDF-fil]

Affaldsordning

I Danmark har vi lovet hinanden, at i 2030 skal mindst 55 % af vores husholdningsaffald sorteres til genanvendelse. Det skal vi selvfølgelig også leve op til her i Køge Kommune - fordi det nytter.

Når vi sorterer affaldet, bidrager vi til at værdifulde ressourcer kan bruges igen i stedet for at gå op i røg.

Alle kommuner i Danmark skal nu sørge for, at borgerne kan sortere i 10 typer affald ved husstanden for at øge affaldssorteringen. Derfor gik Køge Kommune fra 1. januar 2025 over til en ny affaldsordning, der lever op til dette.

De 10 affaldstyper er restaffald, madaffald, plast, mad- og drikkekartoner, papir, pap, glas, metal, farligt affald og tekstilaffald.

Udover det almindelige husholdningsaffald, henter vi også haveaffald og storskrald.

Énfamilieboliger (parcelhus eller rækkehus)

Bor du i énfamiliebolig, dvs. parcel- eller rækkehus, har du tre affaldsbeholdere, som hver har to rum:

  • Én til rest- og madaffald
  • Én til papir/småt pap og plast/mad- og drikkekartoner
  • Én til glas og metal

Dertil har du en rød miljøkasse til farligt affald.

Du kan tilkøbe en særskilt beholder til haveaffald, se Selvbetjening for affald.

Du kan sætte op til 3 stk. poser á 15-25 liter med tekstilaffald ud til afhentning sammen med den røde miljøkasse.

Der indsamles desuden storskrald.

Du kan læse mere i Informationsbrev til énfamilieboliger, som Køge Kommune har delt ud til alle parcel- og rækkehuse. Her kan du blandt andet se dimensionerne på de nye standardbeholdere for affald.

Standplads og adgangsvej for affaldsbeholderne

Standpladsen og adgangsvejen for dit affald, altså der hvor dine affaldsbeholdere står, og den vej renovationsmedarbejderen skal gå for at hente den, skal leve op til reglerne af hensyn til renovationsfolkenes arbejdsmiljø. Det betyder, at du skal sørge for at:

  • Din affaldsbeholder skal stå max. 10 m fra skel på tømmedagen. Kan du ikke sikre dette, skal du selv stille beholderen frem til skel ved vej på tømmedagen.
  • Din affaldsbeholder skal kunne køres på et hårdt og kørefast underlag (fx fliser) hele vejen fra standplads til renovationsbil.
  • At adgangsvejen fra bil til standplads er min. 1,5 m bred.
  • At adgangsvejen for renovationsbilen (altså vejbanen) er min. 4 m bred.

Du kan se reglerne i deres helhed i husholdningsaffaldsregulativets bilag 2 (se også bilag 3).

Flerfamilieboliger (etageejendom/lejlighed)

Bor du i flerfamiliebolig, dvs. etageejendom/lejlighed eller anden ejendom med fælles affaldsordning, skal du:

  • Sortere mad- og drikkekartoner som plast.
  • Sortere tekstilaffald i beholder til tekstilaffald.
  • Aflevere farligt affald i røde miljøkasser eller i særlige miljøskabe.

Her kan det være meget forskellige størrelse beholdere, man bruger.

Du kan læse mere i Informationsbrev til flerfamilieboliger, som Køge Kommune har delt ud til alle flerfamilieboliger.

Genbrugspladser

De fleste kan have affald, som de ikke kan bortskaffe via deres almindelige affaldsordning. Det kan fx være visse møbler, byggeaffald, eller større mængder farligt affald. Dette, og meget mere, kan du aflevere på én af de to genbrugspladser i Køge Kommune. Her kan du aflevere alle typer affald bortset fra dagrenovation. Find din nærmeste genbrugsplads i Køge Kommune.

Affaldskalender

Du finder din affaldskalender i appen "Perfect Waste". Vi anbefaler at du bruger Perfect Waste, da du her kan få påmindelser i god tid, før dit affald bliver hentet, ligesom du kan få relevant driftsinfo og hjælp til sortering af affald ved scanning af stregkoder. Læs om hvordan du kommer i gang med at bruge Perfect Waste.

Du kan også finde din affaldskalender her, hvor du skal indtaste din ejendoms adresse. Hvis du bor i flerfamiliebolig med fælles affaldsløsning, så kontakt vicevært eller bestyrelse for at høre hvilken adresse/nummer i ejendommen, affaldsløsningen er tilmeldt under.

Så meget nytter det!

Hvor meget af dit affald bliver til nye produkter? Eller genanvendes på anden vis? I nedenstående statistik kan du få et hurtigt overblik over hvor meget vores allesammens indsats nytter. Tak fordi du sorterer! Se Statistik om affald i Køge Kommune.

Informationsmateriale

Sorteringsvejledninger på andre sprog

Affald

Torvet 1, 4600 Køge
Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje