Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Byggegrunde og ejendomme til salg Udbud af parceller i Køge Nord

Udbud af parceller i Køge Nord

Køge Kommune udbyder 10 parceller til byggeri af fritliggende huse eller dobbelthuse.

Grundstørrelserne fra 315 m2 til 360 m2. Der er mulighed for at bygge én bolig pr. grund med et fodaftryk på 100 m2 i 2 plan, dvs. max. 200 m2.   

Beliggenheden bliver ikke mere central med kun få minutter til Køge Nord Station, hvor der er forbindelser til hele landet med s-tog, regionaltog og motorvej. Den nye bydel opfylder drømmen om at bo i grønne og bæredygtige omgivelser med nære fællesskaber, men samtidig let adgang til hele hovedstadsområdet. 

De nærmere vilkår for køb fremgår af udbudsmaterialet.

Parcellerne udbydes til salg uden en fast pris, men med en fastsat mindstepris, og vil blive solgt til den som tilbyder den højeste pris, dog med respekt for fortrinsstilling for dobbelthuse. Købstilbud, der er lavere end mindsteprisen, vil ikke komme i betragtning. 

For at sikre variation og lokalplanens mulighed for dobbelthuse gives der fortrin til tilbudsgivere, der enten alene, i fællesskab eller som byggefirma afgiver tilbud på opførelse af dobbelthus, såfremt dette tilbud samlet set for sælger fortsat er økonomisk mest fordelagtigt. I det tilfælde at tilbudsgiver ønsker at opføre dobbelthus, vil det også være muligt for én tilbudsgiver at afgive tilbud på køb af 2 tilstødende grunde. Sælger kan optage dialog med tilbudsgiver(e) om alternativ placering af parceller til dobbelthuset. Der gives fortrin til maksimalt to dobbelthuse (4 parceller).

Det er tilladt at byde på flere grunde i prioriteret rækkefølge, men der accepteres kun max. ét købstilbud pr. tilbudsgiver, såfremt denne er højstbydende på flere grunde. Tilbud på to tilstødende grunde til opførsel af dobbelthuses betragtes som ét købstilbud.

Læs mere om den nye bydel i Køge Nord
Du kan også læse nyhedsbrevene for Køge Nord Skovby:

Mulighed for opførsel af dobbelthuse på 200 m2 pr. bolig

Der er mulighed for at give tilbud på tilstødende parceller med henblik på at opføre dobbelthuse. 

Uanset grundstørrelse kan der opføres boliger med fodaftryk på 100 m2 i 2 plan pr. parcel. 

 

Udbudsmateriale

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Rådhusets åbnings- og telefontider

Nyttige genveje