Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Høring

Påtænkt afgørelse – Bjergstien, 4600 Køge, Nedlæggelse af vejareal

Trafik og veje Tilbage

Køge Kommune påtænker som vejmyndighed at træffe nedenstående afgørelse, med henblik på at nedlægge en del af den offentlige vej, Bjergstien, 4600 Køge, for at overdrage arealet til ejeren af Nørregade 24A m.fl.. Høringssvar skal modtages senest den 25. september 2025.

Tilbage

Påtænkt afgørelse

Teknik- og Miljøforvaltningen træffer hermed afgørelse jf. Lov om offentlige veje §15 om nedlæggelse af del af offentligt vejareal på Bjergstien, 4600 Køge.

Da vejarealet, ikke påtænkes opretholdt som privat (fælles)vej, skal vejmyndigheden efter vejlovens §124 stk. 7, give en frist på mindst 8 uger til at fremsætte krav om, at vejen bør opretholdes som privat vej eller privat fællesvej, jf. § 124, stk. 2, fordi den er eneste adgangsvej til en ejendom eller i øvrigt er af vigtighed for en ejendom.

Der er frist til og med den 25. september 2025 til at fremsætte indsigelse over for Køge Kommune om, at vejarealet bør opretholdes. Et evt. krav herom bedes indeholde en begrundelse for kravet med henblik på Køge Kommunes stillingtagen til, om kravet skal imødekommes.

Indsigelse sendes til Køge Kommune, Torvet 1, 4600 Køge eller på e-mail vejmyndighed@koege.dk.

Baggrund

Nedlæggelsen af det offentlige vejareal tager afsæt i en aftale om skeljustering med ejeren af Nørregade 24A m.fl., så skelet mellem den offentlige del og private del af p-pladsen bliver mere lige. Samtidig med at der arealoverføres af 107 m² fra offentlig parkeringsplads med vejlitra "u" Køge Bygrunde til matr.nr. 193a, så sker der arealoverførsel af 76 m² (heraf vej 25 m²) fra matr.nr. 194d Køge Bygrunde til offentlig parkeringsplads med vejlitra "u".

Arealet er vist på kortet nedenfor.

Forvaltningen vurderer, at nedlæggelsen kan ske uden at have indvirkning på de omkringliggende ejendommes vejadgang, da der er tale om en mindre skeljustering og ejendommene har fortsat adgang til den offentlige vej Bjergstien.

Jf. Delegationsplanen har Teknik- og Miljøforvaltningen beslutningskompetencen til at nedlægge og optage mindre vejarealer.

Der indhentes LER-oplysninger og alle registrerede ledningsejere modtager nærværende afgørelse med henblik på at få deres ledning(er) sikret ved en ledningsdeklaration jf. Vejlovens §127 stk.3.

Efter fristens udløb vil vejmyndigheden træffe endelig beslutning i sagen.

Informationer

    Start 31.07.2025 Slut 25.09.2025 Kategori Trafik og veje Område 4600 Køge

Abonnér på Høringsportalen

Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret

Tilmeld
Giv feedback

Hold dig opdateret om Køge Kommune

Køge Kommune
Torvet 1
DK-4600 Køge
CVR-nr. 29189374
Akut hjælp

Telefon: +45 56 67 67 67
raadhus@koege.dk

Nyttige genveje