Borgermøde
Borgermøder om fremtidens ældrepleje og den nye ældrelov
Den nye ældrelov trådte i kraft den 1. juli 2025 og gælder for alle borgere, der er fyldt 67 år.
Den nye ældrelov trådte i kraft den 1. juli 2025 og gælder for alle borgere, der er fyldt 67 år. Ændringerne i ældreplejen har vakt interesse og givet anledning til spørgsmål hos mange – og det er helt naturligt.
Derfor inviterer Køge Kommune til tre borgermøder, hvor du kan høre mere om loven, hvordan vi i kommunen arbejder med dens implementering, og hvilken retning vi ønsker for fremtidens ældrepleje. Der vil også være fokus på de udfordringer, vi står overfor – og på, hvordan vi i fællesskab med borgere, civilsamfund og foreninger kan skabe trygge og meningsfulde løsninger.
Vi håber at møde både borgere, pårørende, frivillige og andre, der arbejder med eller interesserer sig for ældreområdet.
Hvad kan du forvente?
- Oplæg om den nye ældrelov og dens betydning i Køge Kommune
- Mulighed for at stille spørgsmål direkte til repræsentanter fra kommunen
- Dialog om, hvordan vi bedst udvikler ældreplejen sammen
Tid og sted
- Tirsdag d. 26. august kl. 9-11 – Borup Aktivitetshus
- Onsdag d. 3. september kl. 16-18 – Teaterbygningen
- Fredag d. 5. september kl. 9-11 – Herfølge Bibliotek
Tilmelding
Send gerne en mail til: tilmelding.borgermoeder@koege.dk
Skriv hvilket møde du deltager i – og gerne også, hvis du har et spørgsmål, du ønsker besvaret. Vi samler de indkomne spørgsmål og forsøger at besvare dem ved møderne.
Kontakt
Har du spørgsmål eller input inden mødet, så kontakt:
Jesper Ahrensburg, chefkonsulent, Velfærdsforvaltningen – tlf. 24 63 89 12
Alle er velkomne – vi glæder os til at se dig!
Vi opdaterer denne side løbende med flere detaljer.
Informationer
Abonnér på Høringsportalen
Har du lyst til at få opdateringer på høringer direkte i din indbakke? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende holder dig opdateret