Naturbeskyttede områder
Nogle naturområder er beskyttede for at bevare områdernes særlige karakter. Herunder kan du læse reglerne for beskyttelsen.
Kortlægning af beskyttet natur (registrering) samt ejers objektive ansvar:
Kommunens har pligt til løbende at holde øje med omfanget og udstrækningen af de beskyttede områder i kommunen. Dette gør kommunen ved at kortlægge områderne løbende. Kortlægningen kan du se på kommunens WebGIS-kort under ”naturbeskyttelse”. Vær opmærksom på, at kortlægningen altid kun er vejledende, og at et område derfor typisk er beskyttet længe før, kommunen registrerer det på kort. På samme måde kan områder have ændret udstrækning og form siden seneste kortlægning.
Det er altid dit ansvar som ejer eller bruger af et område at sikre dig, at du ikke kommer til at foretage indgreb i beskyttet natur. En manglende kortlægning betyder således ikke, at det er lovligt at ændre tilstanden af området. I de fleste tilfælde, bør man ikke være i tvivl som f.eks. ved moser og søer, men i andre områder er det en god ide at spørge kommunen først, hvis du skal til f.eks. at opdyrke et område, der ikke har været dyrket i en årrække for at sikre dig, at der ikke er tale om beskyttet natur, før du går i gang.
Dispensation fra det generelle forbud:
Nogle tilstandsændringer kan man få en dispensation til at gennemføre på trods af det generelle forbud (se afsnit om naturbeskyttelse neden for). Kravet er blot, at ændringen enten gavner naturværdierne, dvs. har en forventet positiv effekt på biodiversiteten (sjældne planter, dyr og/eller bilag IV-arter), og/eller at ændringen gavner offentlighedens muligheder for at opleve naturen uden at skade naturværdierne.
Ansøgninger vedrørende; sten- og jorddiger, oprensning samt udvidelse af søer og vandhuller, øvrige tilstandsændringer i naturområder og oplysninger om § 3-status samt udsætning af dyr og planter, kan du kontakte naturteamet i Køge Kommune via kontaktoplysningerne forneden.
Hvad siger loven?
Du kan se de gældende love og regler på området neden for:
Information omkring naturbeskyttelse
Der er områder i Danmark, der bliver beskyttede efter loven, når de opfylder visse krav til sammensætning af plante- og dyrelivet og dyrkningshistorik. Områderne er inddelt i kategorier alt efter deres beskaffenhed. De beskyttede områder er:
- Søer på over 100 m2 og særligt udpegede vandløb.
- Heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev. Disse er beskyttede, når de enten alene, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2.500 m2. Moser og lignende, der er mindre end 2.500 m2 og ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, er også omfattet af beskyttelsen.
Når områderne er beskyttede, må man ikke ændre tilstanden af området. Tilstandsændringer kan fx være aktiviteter som at:
- Sprøjte (alle former for bekæmpelsesmidler)
- Gøde (kunstgødning, husdyrgødning, kompost osv.)
- Opdyrke
- Pløje eller harve
- Iså græs eller blomsterplanter
- Beplante (fx med træer og buske)
- Grave
- Nydræne
- Vedligehold af dræn efter flere års forsømmelse (bliver betragtet som nydræning)
- Vådgøre (fx genskabe naturlig hydrologi)
- Bebygge
- Tage slæt
- Brakpudse
- Udsætte dyr (fasaner, ænder, fisk osv.)
- Fodre dyr
- Græsse med dyr
Undtagelse fra det generelle forbud ved hidtidig drift
Det er dog tilladt at fortsætte en hidtidig drift. En hidtidig drift er en drift, der er foregået så længe inden området opnåede beskyttelse, at det har været en sædvanlig drift på beskyttelsestidspunktet. Der er her typisk tale om de sidste 5 eksempler fra listen oven for. De 2 første er dog altid forbudte uanset om der er tale om en hidtidig drift eller ej. Er man som ejer i tvivl, om en aktivitet kan betragtes som hidtidig drift, så spørg kommunen, før det pågældende påbegyndes.
Beskyttelse af dyr og planter
Naturbeskyttelsesloven indeholder også bestemmelser om beskyttelse af visse dyre- og plantearter. Bestemmelserne omhandler blandt andet:
- beskyttelse af særlige dyrearter der ikke forsætligt må forstyrres og hvis yngle- eller rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges.
- forhindring af udsætninger af ikke naturligt vildtlevende dyr i naturen i Danmark.
Du kan læse mere om beskyttede og fredede dyre- og plantearter, naturbeskyttelsesloven og beskyttede naturtyper på Miljøstyrelsens hjemmeside. Desuden kan du se, hvilke kommuner, der har ansvar for beskyttelsen af særligt truede dyr og planter også kaldet ansvarsarter.
EU-samarbejde om at beskytte bevaringsværdig natur
EU samarbejder for at stoppe forringelser af den biologiske mangfoldighed. Ét af de vigtigste midler til at opfylde denne målsætning er Habitatdirektivet. I Danmark er habitatdirektivet manifesteret gennem miljømålsloven. Danmark har således udlagt et antal områder som hhv. habitat- og fuglebeskyttelsesområder, de såkaldte Natura2000-områder. Natura2000-områderne danner tilsammen et økologisk netværk af særligt beskyttede naturområder gennem hele EU.
Hvert femte år lægger staten en ny 5-årig plan for de enkelte Natura2000-områder. Planen skal indeholde en basisanalyse af naturens tilstand i områderne, den skal beskrive de udfordringer/trusler, der er for naturen i områderne samt nogle virkemidler til at sikre at målene nås. Herefter skal de enkelte kommuner samt naturstyrelsen for statens arealer udarbejde handleplaner, der beskriver mere detaljeret, hvad der skal ske de næste fem år i området, såfremt de enkelte private lodsejere frivilligt går med til at gennemføre dem.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du bl.a. finde undervisningsmateriale om Danmarks Natur til brug i folkeskolen. Du kan finde 216 eksempler på dansk natur - både den sjældne og den velkendte, og du kan læse om, hvor du kan opleve alle de mange dyr, planter, naturtyper, sten osv.
Desuden kan du på hjemmesiden stifte bekendtskab med de 15 natursteder, der er med i Danmarks Naturkanon. Steder, som alle har noget helt særligt, der gør dem til en oplevelse at besøge.
Bygge- og beskyttelseslinjer beskytter forskellige landskabstyper, kirkemiljøer og visse fortidsminder imod aktiviteter der enten forstyrrer udsynet eller ødelægger området som levested eller spredningskorridor for dyr og planter. Der er derfor en række regler for, hvor og hvad der må bygges, opstilles terrænreguleres og beplantes inden for en beskyttelseslinje. For alle de forskellige bygge- og beskyttelseslinjer gælder respektive undtagelser.
Det er kommunen, som kan dispensere fra og skal holde øje med, at reglerne overholdes indenfor de fleste beskyttelseslinjer. Det gælder således for:
Sten – og jorddiger er beskyttede gennem museumsloven og må derfor ikke ændres eller fjernes. Beskyttelsesordningen gælder for:
- stendiger
- offentligt ejede diger
- diger på eller ved beskyttede naturtyper
- diger, der er vist på kommunens WebGIS under ”Bygge- og beskyttelseslinjer”
Digerne har en generel beskyttelse i museumsloven og må ikke ændres. Der er dog mulighed for, at kommunen kan dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde.
Du kan i øvrigt læse om beskyttede sten- og jorddiger på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside og i vejledningen.
Gravhøje, ruiner, jættestuer og andre fortidsminder er beskyttede af museumsloven og må ikke forandres eller ødelægges. Beskyttelsen gælder også, selv om der ikke er sat en fredningssten ved fortidsmindet. Det er ikke tilladt at bruge metaldetektor eller dyrke jorden på fortidsmindet og i en zone på 2 meter uden om.
Skibsvrag, der er ældre end 200 år, og fortidsminder på havbunden er også beskyttede. Hvis du finder sådanne, skal du indberette det til Kulturarvsstyrelsen, der er den centrale myndighed for beskyttelse af fortidsminder. Styrelsen kan desuden oplyse, hvilke fortidsminder der er på en ejendom. Kommunerne fører tilsyn med fortidsminderne og sørger for, at de ikke ødelægges af bevoksning.
Hvis du er uenig i Køge Kommunes afgørelse inden for naturbeskyttelsesloven på din ejendom, så har du mulighed for at klage.
Den afgørelse, som du har modtaget fra Køge Kommune (førsteinstansen), indeholder en klagevejledning med oplysninger om klagefrist og klageberettigelse.
Hvis du ønsker at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, skal du klage via Klageportalen, inden klagefristen udløber. Brug selvbetjeningen Klag til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
